Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 353 – 19. august 2016 – side 3

Det mener vi

Corbyn, Sanders, Frankrig – lyspunkter i mørket

Arbejderklassens sociale og demokratiske rettigheder er overalt under konstante angreb fra magthaverne.

Velfærden er under konstante nedskæringer og bureaukratiseringer, der både betyder dårligere service og dårligere arbejdsforhold for de offentligt ansatte.

Socialistisk Arbejderavis 353: Velfærdstyveri – racisme – Bomber Syrien: Stop dem

De har intet svar

Racismen stiger til stadigt mere kvalmende højder, og nye racistiske love og regler ødelægger livet for tusindvis af flygtninge og migranter.

Racistiske partier har fremgang i store dele af den vestlige verden, samtidig med at folk mister tiltro til de traditionelle partier på både højre- og venstrefløjen. Fort Europa lukker grænserne under den største flygtningekrise siden 2. Verdenskrig, samtidig med at imperialistiske magter bomber løs på civile i kampen om at kontrollere verdens olie.

Samtidig ser det ikke ud til at magthaverne har et svar på hverken den økonomiske eller klimamæssige krise.

Men midt i al denne elendighed er der heldigvis også mange lyspunkter – en del af dem, som ønsker forandring, begynder at kæmpe for at skabe den.

Opgør med nyliberalisme

Jeremy Corbyn er blevet valgt som formand for Labour i England. Han blev valgt på en solidarisk og langt mere venstreorienteret linje for partiet, og valget af ham er et opgør med en mangeårig nyliberalistisk retning i partiet.

Det var aktivitet fra bunden af partiet, der sikrede ham formandsposten – på trods af hårdnakket modstand fra resten af partitoppen, som har været en del af den nyliberale strømning.

Et lidt lignende billede har vi set i USA, hvor Bernie Sanders, som var ganske ukendt og uden penge i ryggen, kørte en kampagne båret frem af folk fra samfundets bund.

Bernie Sanders stod for et radikalt opgør med nyliberalismen og racismen, med argumenter om solidaritet, fællesskab, lighed og fred.

Et andet lyspunkt er de store strejker, der har været i Frankrig op til sommerferien. Strejkerne er, som de andre eksempler, blevet båret frem nedefra. Fagbevægelsen i Frankrig har, ligesom i de fleste andre lande, et fagbureaukrati, som virkede som en hæmsko, da det kom til at organisere kamp.

Den enorme og solidariske bevægelse gjorde, at det racistiske Front National holdt mund i flere måneder i træk, hvilket nogle mente var en sejr i sig selv.

I Danmark

I Danmark har Venligboerne, som organiserer frivillige til at hjælpe flygtninge, nu eksisteret i et år og ser ikke ud til at miste pusten, hvilket enkeltsagsbevægelser ellers ofte gør efter et stykke tid. Bevægelsen er et opgør med den racistiske retorik, som bliver mere og mere indgroet i vores samfund. Den organiserer almindelige mennesker, som ikke ønsker at være passive tilskuere mere.

Også Velfærdsalliancen må nævnes. En national aktionsdag betød demonstrationer i 74 byer samtidigt – det er en Danmarksrekord. Næste aktionsdag er 15. september, og nu, en måned inden, er der meldt om mere end 20 demonstrationer.

Velfærdsalliancen har givet fagligt aktive en mulighed for at organisere i deres fagforening og arbejdsplads. Det er et forum for folk, som ønsker at handle på trods af fagtoppens passivitet.

Håb

Det, at utilfredsheden rundt omkring bliver omsat til handling og organisering, gør, at der er håb for fremtiden.

Socialister skal gå ind i kampene og argumentere for, at vi kan vinde, hvis vi organiserer modstanden fra neden blandt vores kollegaer, skolekammerater, naboer osv.

I takt med at modsætningerne i samfundet bliver større, bliver det i stigende grad vigtigt, at vores alternativ bliver hørt af mange. Det er ikke nok at samle mange til kamp om enkeltspørgsmål, såsom arbejderrettigheder eller hvem, der skal være partiformænd.

Kampen mod racisme, sexisme, velfærdsforringelser, krig, klimaforandringer osv. er alle dele af den samme kamp.

Fællesnævneren for alle problemerne er, at de grundlæggende er forårsaget af kapitalismen, og derfor er vi nødt til at argumentere med vores kampfæller om nødvendigheden af at forene kampene og generalisere kritikken.

Se også:
SAA 353: Bliv aktiv i Internationale Socialister: “Det er kapitalismen, der er en utopi”

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 353

Flere numre fra 2016

Siden er vist 863 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside