Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 355 – 18. november 2016 – side 9

Fattigdom

Regeringens brutale lovgivning sender tusinder ud i ekstrem fattigdom

Charlie Lywood

210.000 mennesker – 3,7 pct. af befolkningen i Danmark – lever i ekstrem fattigdom. Dvs. de er ikke i stand til at betale husleje, varme eller uforudsete udgifter.

De har ikke råd til en vaskemaskine, farvefjernsyn eller telefon, mulighed for at holde en uges ferie eller stille kød på bordet hver dag.

Bekæmp Fattigdom-demo

Foto: Mette Kramer Kristensen.

Dette kommer fra Eurostats (den europæiske statistikbanks) undersøgelse af ekstrem fattigdom.

210.000 i ekstrem fattigdom er et svimlende højt antal. Statistikkens tal fortæller om mennesker, som forsøger at hutle sig frem i verden. Men tallet er fra 2015, så resultatet af de to brutale lovgivninger, integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet, er endnu ikke slået igennem.

Men vi ved fra den tidligere “starthjælp”, som Fogh-regeringen vedtog i 2002, og som Thorning afskaffede i 2012, hvad konsekvenserne er:

50 pct. af modtagere af ydelsen blev mere modløse og dermed ikke mere ”jobsøgende”, som regeringen påstod var ideen med loven. 22 pct. opnåede en eller anden form for ikke støttet beskæftigelse.

75 pct. “havde ikke helbredet og ressourcerne til at reagere, og fik yderligere forringet deres sociale, helbredsmæssige og materielle tilstand” (ifølge Levekår og Coping, 2010).

Ikke råd til tre måltider om dagen

Konsekvensen af den nye “integrationsydelse” er ret klar.

40 pct. af de ramte vil ikke fremover have råd til fødselsdagsgaver, til at gå i byen med venner, dyrke fritidsinteresser, besøge familie og venner, gå til tandlæge, købe nye sko, tøj og overtøj.

25 pct. vil ikke have råd til lægeordineret medicin, og 30 pct. ville ikke have råd til tre måltider om dagen.

Børnefamilierne ville få yderligere konsekvenser. Børn ville få begrænset deres muligheder på grund af forældrenes indskrænkede handlemuligheder og lave indkomst (ifølge Social Årsrapport 2015).

Flere fattige

Fattigdom i Norden

  2008 2015
Danmark 2 % 3,7 %
Norge 2 % 1,7 %
Sverige 1,5 % 0,7 %

Der bliver flere fattige i Danmark. Fattigdom er her defineret som under halvdelen af median-indkomsten (dvs. “midter”-indkomsten, hvor den ene halvdel af befolkningen tjener mere og den anden halvdel mindre).

I perioden 2002-2011 skete der en stærk stigning i antallet af fattige.

Ifølge Social Årsrapport steg antallet af folk, der havde været fattige gennem tre år, fra 22.000 mennesker til 47.400 mennesker – mere end en fordobling.

Antal fattige gennem 1 år steg fra 110.000 til 187.000 mennesker.
I disse tal er ikke medregnet studerende.

Kontanthjælpsloftet betyder endnu flere afsavn

Det danske skattevæsen har et minimumsbeløb for, hvor lav en indkomst man kan have, før de ikke må inddrive gæld hos folk.

Den enkelte skal have et vist rådighedsbeløb tilbage at leve for. Det er endda lovbestemt: Retsplejeloven §509 siger, at den enkelte skal “efterlades tilstrækkeligt til at opretholde en beskeden husførelse og levefod”.

Skattevæsenet har besluttet, at det i 2016 er 6.020 kr. om måneden for en enkelt voksen og 10.210 kr. om måneden for et par. Hvis der er børn involveret, øges beløbet med 1.640 kr., hvis barnet er 0-1 år, 2.100 kr. hvis barnet er 2-6 år og 3.020 kr., hvis barnet er 7-17 år.

Hvis man har under disse beløb, må man ikke inddrive gæld.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet på konsekvenserne af kontanthjælpsloftet og 225 timers-reglen i forhold til disse beløb.

Næsten alle kategorier af kontanthjælpsmodtager-familier ligger under den grænse, som det offentlige mener, der skal til for at opretholde en “beskeden husførelse og levefod”.

Kun én kategori – en enlig med barn under 5 år og med en boligudgift på max 5000 kr. – kommer over grænsen (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 5.10.2016).

Ingen tandlæge og ferie

Hvis vi bruger en anden indikator af, hvor relativt fattige folk bliver med kontanthjælpsloft og 225 timers reglen, har man beregnet, hvad et gennemsnitligt normalforbrug er for en husstand i al almindelighed i Danmark (se boks).

CASAs, Center for Alternativ Samfundsanalyses 2013-rapport “Afsavn og indkomst” fremhæver, at rådighedsbeløb er afgørende for, om man bruger penge på forskellige goder.

Ud fra allerede kendte tal, om hvad man “undlader” allerede i dag som kontanthjælpsmodtager, kan man fx regne ud, at andelen, der undlader at gå til tandlæge, vil stige fra 14 pct. til 20 pct. for familier med tre børn, og andelen af familier, som vil undlade at holde ferie, vil stige fra i dag 23 pct. til 30 pct.

Familiernes rådighedsbeløb (kontanthjælpsmodtager)

 

Enlig med et barn

Par m to børn

Par m tre børn

Nuværende niveau

8915 kr.

15.774 kr.

17.048 kr.

Med kontanthjælpsloft

7.769 kr.

14.937 kr.

14.937 kr.

Gnmsn. normalforbrug

13.050 kr.

22.444 kr.

23.692 kr.

Kilde: Social Rapport 2015.

 

Fakta om kontanthjælpsloftet

Kontanthjælpsloftet er et loft over hvor meget, man samlet kan få i boligstøtte, barselstillæg osv., når man er på kontanthjælp. Derimod rører man ikke ved selve kontanthjælpsbeløbet.

De fleste vil opleve en reduktion på op mod 20-30 pct. i deres indkomst.

225 timers-reglen er derimod en nedskæring i kontanthjælpen, hvis ikke man har haft nogle almindelige job i mindst 225 timer de sidste år.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 5.10.2016

 

Uligheden i Danmark stiger

Uligheden er steget de seneste 25 år i Danmark, ligesom den er i de fleste vestlige lande.

Samlet set er uligheden i den disponible indkomst (hvad vi har i hånden efter skat og faste udgifter) målt ved den såkaldte Gini-koefficienten steget fra 0,20 i 1990 til 0,27 i 2014 – en stigning på ca. 30 pct.

Danmark, som før 1990’erne har toppet tabellen som det mest lige land i verden, er nu faldet ned på en 8. plads.

Andelen af befolkningen i risiko for fattigdom voksede fra 7,3 pct. af befolkningen i 2013 til 7,6 pct. i 2014. Risiko for fattigdom måles her som antallet af personer, der har en indkomst på mindre end 50 pct. af medianindkomsten.

Risiko for fattigdom er en indikator for relativ fattigdom, men er ikke et eksakt fattigdomsmål.

Vismændene peger i deres seneste rapport på, at en af årsagerne til dette er, at overførelsesindkomsterne er steget mindre end lønindkomsterne (Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg, efteråret 2016).

Dette er resultatet af en bevidst politisk omfordeling, hvor blandt andet de offentlige pensioner, kontanthjælpen og andre ydelser ikke mere er pris- og lønreguleret. Sådan har det været siden sidst i 90’erne, hvor man i stedet oprettede “satspuljen” til uddeling til “værdigt trængende”.

Kontanthjælpsloftet, 225 timers-reglen og integrationsydelsen er blot en forlængelse af fattiggørelsen af den svageste del af arbejderklassen.

Brutale nedskæringer på overførselsindkomster

Hvorfor gør de det?

Man kunne forledes til at tro at politikere er nogle sadistiske bæster som ønsker at gøre svage grupper i samfundet ondt. Men der er en mening med galskaben.

Den nyliberale tankegang kan begrundes mere rationelt, og det gør politikerne: De siger, at de ved at sænke niveauet for de allersvageste i samfundet kan øge arbejdsudbuddet. Det sker på to måder.

Den første er, at folk uden for arbejdsmarkedet piskes af fattigdom til at søge jobs. Ud fra denne “teori”, skabes der jobs, bare ved at folk efterspørger dem.

Jørn Nedergaard, arbejdsministeren som blev hentet direkte ind fra Dansk Arbejdsgiverforening, siger, at der er jobs, men at udenlandsk arbejdskraft tager jobbene.

Ved at have en del folk, som efterspørger jobs, håber han, at de kan materialisere sig (det er dog kun ca. 20 pct. af kontanthjælpsmodtagerne, som er raske nok til at kunne tage et job). Det kan også kaldes hokus-pokus økonomisk teori.

Lønpres

Den anden måde er, at når flere og flere presses til at “efterspørge” jobs, så presses de, som er i arbejde, til at acceptere lavere lønstigninger og slække på kravene til, hvordan arbejdet udføres.

På den måde skabes der en mere disciplineret arbejdskraft, som er bange for at ryge ud på de underminerede og forringede dagpenge.

Det, som presser, er den internationale konkurrence, siger de. Men alle arbejdsgivere i alle lande, som der konkurreres med, gør det samme.

Derfor har angrebene på arbejdere uden for arbejdsmarkedet stor betydning for hele arbejderklassen og deres vilkår.

Jo bedre sikring man har, når man bliver arbejdsløs, syg eller socialt ramt, jo bedre betingelser har de, der er i arbejde.

Derfor er det en fælles kamp at forsvare kontanthjælpsmodtagere og alle andre grupper, som er uden for arbejdsmarkedet.

Flere artikler fra nr. 355

Flere numre fra 2016

Se flere artikler om emnet:
Fattigdom

Se flere artikler af forfatter:
Charlie Lywood

Siden er vist 679 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside