Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 358 – 17. marts 2017 – side 4

“Imam-pakke” kan bruges mod Ungdomshuset

Christine Bergen

Under dække af at ville “gøre noget mod “radikal islam” åbnes banen for mistænkeliggørelse af muslimer – og generelle angreb på mange flere grupper.

I december 2016 blev Folkeoplysningsloven ændret – under kritik af at det går imod grundloven og indskrænker ytringsfriheden.

Men lovændringerne blev solgt på at de var rettet mod radikaliserende og udemokratiske muslimske prædikanter (samme skræmme-historie vi kender så godt fra utallige lignende debatter). De blev vedtaget uden den store debat af alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre.

Ændringerne går under navnet “imam-pakken” – dette navn sætter for alvor streg under debattens racistiske karakter: imamer – og dermed islam – kobles her ganske tæt til “udemokratiske” og “farlige” tendenser. Og derfra er en mistænkeliggørelse af alle muslimer næste logiske skridt.

Altså præcis samme racistiske historie som er blevet gentaget igen og igen af politikere og andre. En historie som har til formål at skabe et fjendebillede i muslimer.

Den fortælling, at muslimer og islam er “farlig”, har vundet indpas på den politiske mainstream og blandt et stort mindretal af almindelige mennesker i Danmark – måske mest ekstremt mener hver tredje, at Danmark er “i krig” med islam (ifølge Megafon).

Syndebukke

Politikerne har fået skabt et stærkt fjendebillede – umenneskeliggørelsen af muslimer har været belejlig til at legitimere krigene i Irak og Afghanistan, og behandlingen af flygtningene der kommer mod Europa.

Men samtidig er fjendebilledet også blevet brugt til flere angreb på basale demokratiske rettigheder – senest med “imam-pakken” – til flere love der svækker almindelige menneskers rettigheder og retssikkerhed over for staten. Alle legitimeret med at de er nødvendige for at forhindre “radikaliseret islam”.


Stå sammen

Der er mange fællestræk mellem islamofobien i dag, og racismen mod jøderne i 30’erne. Men dele af venstrefløjen har købt mange af islamofobiens præmisser – om at islam er en anden og “farligere” slags religion.

Derfor har modstanden mod islamofobien – og de generelle angreb på vores rettigheder, som sker i ly af islamofobien – været så svag.

Det er nødvendigt med en principiel modstand mod angreb på muslimer – også når de maskeres som angreb på “radikaliseret islam”.

Angrebene på “radikal islam” rammer ikke kun “radikale muslimer” – men er en mistænkeliggørelse og hetz af alle muslimer.

Og angrebene på muslimer rammer ikke kun muslimer – men i sidste ende os alle.

Det viser eksemplet med Ungdomshuset. 1. marts var ti-årsdagen for rydningen af Ungdomshuset, demonstrationen udviklede sig og mødte fordømmelse fra mange sider. Borgerlige politikere så efterfølgende deres snit til at angribe Ungdomshuset endnu en gang.

Ifølge justitsminister Søren Pape giver “imam-pakken” hjemmel til at fratage Ungdomshuset sin støtte (dvs. reelt lukke huset) hvis balladen ved demonstrationen kan forbindes til Ungdomshusets brugere.

Om det virkelig lykkedes for de borgerlige at lukke huset er usikkert – men det viser hvordan angreb på “radikal islam” bruges som en rambuk for at åbne op for angreb på flere grupper af folk, som staten og magthaverne ikke kan lide.

Dette understreger endnu engang vigtigheden af at stå sammen med muslimer mod hetzen.

Flere artikler fra nr. 358

Flere numre fra 2017

Se flere artikler af forfatter:
Christine Bergen

Siden er vist 159 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside