Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 358 – 17. marts 2017 – side 7

Interview med Anne Lise Marstrand-Jørgensen

“Behandlingen af flygtninge skaber forråelse”

Charlie Lywood

Forfatter og talsperson for Venligboerne i København og Omegn, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, er lige så imødekommende, lattermild, intens og omgængelig, som jeg havde forventet.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Vi sidder en tidlig morgen i Venligbohuset på Onkel Dannys Plads på Vesterbro. Anne Lise er meget stolt over huset og det store banner, som præger hele bredden af facaden. Det er godt at have et fysisk sted at være, bemærker hun.

Anne Lise fortæller lidt om, hvordan hun opfatter det, de laver:

“Menneskeligt betragter vi hinanden som ligeværdige. Her er vi på øjenhøjde med hinanden. Vi har en livsfilosofi om at møde mennesker med imødekommenhed. Vi ønsker at lave netværk mellem folk, der kommer udefra og ikke har et netværk, med danskerne – både de ressourcestærke, men også dem, som ikke er så heldig stillet. Det er en vision om at være sammen på en anden måde.”

For Anne Lise er det ufatteligt, at de af nogle politikere opfattes som “farlige”, og at de bliver kaldt “Væmmeligboerne. Det er som om bare det at lave hjælpearbejde og være medmenneskelige er en ‘trussel’ mod samfundet. Ret uhyggeligt i grunden.”

Dobbelt billede

Vi starter med at snakke om, hvordan hun ser situationen for flygtninge i Danmark i dag.

“Jeg har to billeder af Danmark i dag i forhold til flygtninge. Den ene er civilsamfundet rundt om i landet, som består af tusindvis af mennesker, som hjælper lokalt med integration. Hvor helt frivillige løfter opgaven med at lære folk at tale dansk, danne netværk, hjælpe med myndighederne osv.

Det er opløftende og positivt.

Det andet billede er den offentlige og politiske debat, som jeg synes er forfærdelig. Vi er kommet derud hvor en integrationsminister, Inger Støjberg, kalder flygtninge for griske, endda et ni-årigt barn.”

Men det er ikke kun debatten, det er også lovgivningen, som “presser folk helt urimeligt og nådesløst. For eksempel i forhold til familiesammenføring er den gennemsnitlige ventetid for sagsbehandling mere end et år. Og der er dokumenteret eksempler på, at både ægtefæller og børn er døde i mellemtiden.”

Men også tvangsudsendelser får et ord med på vejen: “Du sender kvinder og børn hjem til lande som Afghanistan til borgerkrige og undertrykkelse. Det er umenneskeligt.”

150.000 aktive

Den person, der om nogen har tegnet Venligboernes kritik af den førte flygtningepolitik og er blevet angrebet fra højeste politiske sted, fortæller, at hendes vej ind i arbejdet bundede i en mangeårig stigende frustration over både tonen i debatten mod “fremmede”, men også den tiltagende stramning både under Thorning-regeringen og under Lars Løkke.

Venligbohus

Venligbohuset på Vesterbro

Der måtte gøres noget, og hun fik øje på Venligboerne i Hjørring, da forfatteren Mads Nygaard postede billeder fra deres arbejde omkring et flygtningecenter i det nordjyske.

Derfra blev Venligboerne i København stiftet i starten af 2015, før det store aktivistiske efterår i 2015, hvor tusinder af mennesker stillede sig på flygtningenes side overalt i Europa. I dag er der hundredvis af grupper over hele landet, og der er 150.000 medlemmer. Ikke alle lige aktive, men dog en betydelig styrke.

Mere end en enkelt sag

Men hvor kommer den aktive modstand fra, som vi begge er meget enige om er nødvendig?

“Der er flere spor i det. Der er det juridiske værn, som vi slås for at bevare. Her kan man se, at regeringen er parat til at gå til kanten af konventionerne og også langt ud over. Det andet spor er, at der er behov for en bred folkelig bevidsthed om, hvad der sker, og en bred, folkelige mobilisering, som siger: Det skal ikke finde sted i vores navn.”

Anne Lise mener, at det er nødvendigt både at tale om de enkeltstående historier om åbenlyse urimeligheder, som flygtninge bliver udsat for, men også samtidig at fastholde, at det er langt mere end den enkelte sag, men en “større ideologisk sag om, hvordan man behandler andre mennesker.”

“Det mest foruroligende for mig er, at når man behandler flygtninge, som man gør, så skaber det en forråelse, der gør, at grænserne for, hvad man kan sige om og gøre med andre mennesker, bliver forrykket,” siger Anne Lise, og fortsætter:

“Cocktailen af retorikken mod flygtninge samt den ekstreme politisering af området, som udmønter sig i Udlændingestyrelsens afgørelser, er ekstremt farlig for vores demokrati. Hvis du kan gøre sådan mod flygtninge, hvad kan du så ikke gøre mod andre udsatte grupper i samfundet, for eksempel kontanthjælpsmodtagere.”

Alle er lige

Anne Lise er desillusioneret over udviklingen og har engang imellem hang til pessimisme. “Vi kan sågar ikke engang tale om, at der er racisme i Danmark. Det er himmelråbende!”

Men det, der sker i Venligbohuset hver aften, giver hende nyt håb. Her er der forskellige organisationer, som mødes. Her er der mad, der laves, sprogskoler, der blomster, mennesker, der mødes og diskuterer.

“En mini-verden som behandler hinanden godt og ligeværdigt på tværs, højt som lavt, brun som hvid. Det er en ånd som lever gennem ligeværdigheden. Vi skelner ikke mellem flygtninge og frivillige. Her betragtes alle som lige.”

Kan Venligboerne så være udgangspunkt for eller endda initiativtager til den “brede folkelige mobilisering”, som Anne Lise mener, der skal ske, spørger jeg?

Anne Lise fortæller, om at hun opfatter Venligboerne som en meget divers bevægelse både regionalt, men også inde i den enkelte gruppe. Folk kommer med forskellige dagsordner, og det skal der være plads til. “... og det er en styrke,” understreger hun.

“Jeg opfatter, at vi allerede i det, vi gør, skubber til den folkelige mobilisering, men vi kommer nok ikke til at være meget “politisk” aktivistiske, selv om det, vi gør, betragtes som “politisk”. Vi ønsker at holde døren åben for folk, som bare vil hjælpe, og det kan skræmme dem væk, hvis vi bliver alt for politiske i vores udtryk.”

“Derimod er vi meget åbne over for at gå sammen med andre i protester og demonstrationer mod diskrimination og racisme,” slutter hun.

Flere artikler fra nr. 358

Flere numre fra 2017

Se flere artikler af forfatter:
Charlie Lywood

Siden er vist 1557 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside