Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 359 – 1. maj 2017 – side 16

Interview om Overenskomst 2017

“De fleste vil ikke æde den her”

Anders Bæk Simonsen

Socialistisk Arbejderavis har talt med faglig aktivist Benny Allermand, der har været involveret i “NEJ til 42 timer”-initiativet. Han er aktiv i fagforeningen BJMF (Bygge-, jord- og miljøarbejdernes fagforening i København).

Nej til OK17 i Randers

SAA: Hvordan var stemningen op til OK-afstemningen ude på byggepladserne?

Benny: Jeg følte, at folk havde nogle forventninger om, at denne gang skulle vi have kædeansvaret, vi skulle have en markant hævelse af mindstelønnen eller et akkordafsavns-tillæg. I byggefolks bevidsthed lå der en forventning om at få en bid af branchernes overskud, fordi man havde holdt tilbage ved de tre forudgående overenskomster.

Rasende over 42 timer

SAA: Hvorfor var folk mere aktive denne gang? Hvad var deres største bekymringer med OK17?

Benny: Helt sikkert at vores forhandlere bare åd protokollatet om systematisk overarbejde. Du skal regne med, at forventningerne til denne OK17 var, at vi skulle tale om nedsættelse af arbejdstiden, og så bliver det bare kopieret fra industriens overenskomst.

Arbejderne er i forvejen rasende over deres løbende forhøjelse af pensionsalder, og så kommer de ud med en 42 timers arbejdsuge, som kan dikteres af deres mester i op til 40 uger, og han bestemmer også, hvornår de skal afspadseres. Samtidig er forhøjelserne på mindstelønnen alt for små, og seniordagene er selvbetalte.

Det her er en krise-overenskomst, og det er langt fra arbejdernes forventninger. Selve “Nej til 42 timer”-initiativet er en protest fra bunden af pyramiden i fagbevægelsen, som blev sat i værk af stilladsarbejderne og hurtigt fulgt op af bl.a. BJMF, malere og faglige klubber i hele landet.

Bekymringerne er stadig store, specielt efter at ja’et blev en realitet. Men vi ser det også som et udtryk for, at flere arbejdere er blevet bevidste om, at skal man lave noget om, så skal man kæmpe for det og være aktiv i sin lokale fagforening.

Arbejdsnedlæggelser

Hvad angår aktivismen, så var der mange arbejdsnedlæggelser de sidste to uger op til afstemningen, især hos murere og tømrere.

Vi opfordrede sjakkene til at lave videoer og billeder med banner og skilte med Nej Tak. Vi lavede demo på Rådhuspladsen, hvor vi delte flyers ud.

Alle videoer og billeder kan ses på facebook-siden, der kom fandeme mange ind, og vi havde lagre med bannere, som vi kørte ud med, når de ringede og ville have et billede/video, som de kunne sende ind.

Alle de store landsbrancheklubber og landsklubber anbefalede også nej til OK17. Det var kun toppen og LO og enkelte udkants-afdelinger, som anbefalede et ja.

SAA: Udover skuffelse over ja’et, hvilken stemning er der ellers? Er folk klar til “at æde den”?

Benny: Der bliver talt og skrevet meget om det her. Man må forstå, at i 3F, malerne og hos slagteriarbejderne var der et massivt Nej til OK17.

Det betyder også, at man er stærkt utilfredse og skuffede, specielt over sammenkædningsreglerne, så der bliver diskuteret mange ting; blandt andet en ekstraordinær kongres, hvor man har en mulighed for at skifte ud blandt forhandlingsledere/udvalg.

Fagtoppens Ja-kampagne

Den største skuffelse er nok fagtoppens ensidige ja-kampagne, samt at midlerne til den er bekostet af kontingent-midler. Desuden beskyldninger om brug af LO-logo (den sure OK-smiley) og boykottet i debatter af flere topfolk fra fagbevægelsen, som mente, at vi misbrugte deres logo (totalt absurd, da det er medlemmernes logo) samt deres promovering af, hvor god denne aftale var.

Mads Andersen (fmd. for 3F Industri) var ude og proklamere, at den var historisk god. Alt dette provokerede mange medlemmer, og når man ser afstemningsresultatet, føler medlemmerne virkelig en kæmpe kløft mellem top og bund.

Så man kan sige med sikkerhed, at de fleste ikke vil æde den her.

SAA: Formanden for Stilladsklubben i København har udtalt, at man er klar til nedlægge arbejdet, hvis nogen presses til overarbejde. Er det noget, du kan sige noget om?

Benny: Nej, det må jeg ikke sige noget om, altså om arbejdsnedlæggelser (pga. organisationsansvar), men jeg ved, at mange af de stærke faglige folk helt sikkert vil nægte at udføre systematisk overarbejde.

Der er også mange, som ikke kan nå at hente børn i institutionerne på grund af, at lukketider ikke matcher med overarbejde.

SAA: Sker der flere ting efter OK17, som socialister og andre fagligt aktive skal vide noget om?

Benny: Der kommer til at være møder, aktiviteter og andre tiltag i kølvandet på det her. Blandt andet har initiativet indkaldt til møde i fire byer over hele landet på tirsdag (25.4) for tllidsrepræsentater og fagligt aktive.

Men alt dette kan man følge med i på facebook-siden Nej til 42 timer OK17.

Se også:
SAA 359: Overenskomst 17: Strejker blandt Nej-grupper
SAA 359: Hvorfor er arbejderklassen og venstrefløjen i defensiven?

Flere artikler fra nr. 359

Flere numre fra 2017

Se flere artikler af forfatter:
Anders Bæk Simonsen

Siden er vist 518 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside