Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 360 – 27. juni 2017 – side 6

Den bølgende feminisme

Anna Wolf

Bølge-debatten er ikke uden betydning. Gennem de sidste små 150 år er feminismens, kvindebevægelsernes og den seksuelle frigørelses bølger blevet udråbt, når der var en stemning af nybrud, kamp, radikalisering og udvikling.

Suffragetter, 1911

Det er dog ikke uden problemer. Hvem bestemmer, hvornår noget er så anderledes, at der er tale om en ny bølge? Desuden er snakken om feministiske bølger med til at adskille forskellige perioder fra hinanden og på den måde sløre den sammenhæng, der er mellem dem og andre gruppers kampe.

Som al anden periodeinddeling af historien, kan et oprids af bølgerne selvfølgelig også være med til at give et overblik over de alsidige kampe og sammenstød.

Ordet ’feminisme’ har traditionelt betegnet et felt af politisk teori og akademisk tradition, der gennem bølgerne har skrevet om kønnets betydning og position fra en række discipliner som jura, økonomi, sociologi, litteraturteori, biologi, psykologi og meget andet.

Parallelt har forskellige kvindebevægelser rejst sig i kampen for rettigheder og i protest mod samfundets materielle forhold. Nogle gange er teori og praksis gået hånd i hånd, andre gange ikke, og ofte er billedet noget mere kompliceret. Men både den teoretiske tradition og bevægelserne er med til at tegne konturerne af en bølge.

En anden tråd, der løber gennem bølgerne, er en skelnen mellem en liberal feminisme, der kæmper for lige rettigheder inden for det eksisterende samfund og en radikal eller venstreorienteret feminisme, der kritiserer samfundets strukturer og ser revolution som løsningen. Igen er opdelingen ikke altid lige klar, og begge grene er hver især videre forgrenet.

Første bølge (1880’erne-1920’erne)

Billedet af feminismen og kvindekampens første bølge er præget af kampen for stemme- og valgret samt en række basale juridiske rettigheder som skilsmisse, kontrakter og ejendomsret. Kvindesagsforeninger internationalt kæmpede for at ligestille kvinder med mænd.

Den tidlige kvindesag var bredt set udtryk for den liberale gren. De mere radikale tanker i perioden gav udtryk for en skarp skillelinje mellem mænd og kvinder, med mænd som undertrykkerne og alle kvinder ‘i samme båd’.

Dette fremmedgjorde feminismen fra den klassekamp, der også bølgede i perioden. Feminister fra overklassen længtes efter at blive frigjort fra at være pyntegenstande i deres hjem og at få del i deres mandlige familiemedlemmers arv. Overklassens kvinder var undertrykt, men deres liv var en verden til forskel for den voksende industrielle arbejderklasses kvinder, der ofte både passede hjem, børn og et hårdt arbejde på fx fabrik.

Ét af de mest kendte aktivistiske udtryk fra perioden er de britiske suffragetter. En ofte overset historie er kvindernes rolle i den russiske revolution, hvor arbejderkvinder ikke blot organiserede sig stærkt og startede februar-revolutionen 1917, men også kæmpede en for perioden meget progressiv kamp for seksuel frigørelse.

Anden bølge (1960’erne-1970’erne) – radikale akademikere, rødstrømper, klassekamp

Anden bølge bryder for alvor ud i 1960’erne. Det er her, bevidstheden om bølger begynder at indfinde sig. Allerede i 1949 foregreb den franske filosof Simone de Beauvoir den mere radikale, revolutionære feminisme, der skulle komme, da hun med bogen Det andet køn argumenterede marxistisk for kvindens marginaliserede position i den kulturelle bevidsthed.

På universiteterne behandlede man hverdagen og ægteskabet og reclaimede historien, sproget og kunsten med det feminine blik. På gaden og på arbejdspladserne brændte man bh’er, strejkede og demonstrerede for ligeløn. Den seksuelle frigørelse nåede nye højder med frigivelse af p-piller og abort i mange lande.

Det personlige blev politisk, og kvindekampen blev klassekamp. Det hele var en del af oprørsånden fra 1968 og voksede samtidigt i kraft af sig selv. Herhjemme blev Rødstrømperne, inspireret af amerikanske feminister, ét af de mest fremtrædende elementer i bevægelsen.

Tredje bølge (1990’erne-2000’erne)

Med 1970’ernes krise og 80’ernes stigende arbejdsløshed dør store dele af ’68-ånden. Feminismens næste bølge samler kræfter. Bevægelse på gaden er der ikke meget af, men i den teoretiske retning sker der nye, radikale ting.

Anden bølge udfordres, kritiseres og tages videre. For selvom feminismen var blevet marxistisk i mange tilfælde, havde den problemer. Den var privilegeret, middelklasse, heteroseksuel og ekstremt hvid.

Den tredje bølge udfordrer den for nogle feminister vedvarende idé om, at alle kvinder er i samme båd og kan finder søsterskab på tværs af klasse. I USA bliver black feminism en stærkere søjle og stemmer fra steder uden for den vestlige (akademiske) verden finder deres vej ind og udfordrer.

I løbet af 90’erne blomstrer queerteorien op med en stærk kritik af det meget binære syn på køn og seksualitet – at der findes mand og kvinde og ikke mere/andet – der prægede anden bølges dyrkelse af det specifikt kvindelige indre.

Fjerde bølge (2010’erne-?)

Og så er vi fremme ved den ‘fjerde bølge’. Findes den? Mange af dens ideer, teoretisk og aktivistisk, er i flere henseender en fortsættelse af tredje bølge. Queer og kønsspektrum florerer, og kulturelle minoriteters feminisme finder nye udtryk. Klassekampen, erklæret død på forskellige tidspunkter siden årtusindskiftet, har også fået en genoplivning i den feministiske debat.

Vores tid er kendetegnet af et tilbagevendende fokus på sex og krop som platformen for frigørelse og kønskamp. ‘Twerk-queens’ og ‘sluts’ udråber sig til de nye feminister – men er det nyt at være ultra-’feminin’ i blonder og rød læbestift? Mens alle skal have ret til at leve og klæde sig, som de vil, er det så nok til at udgøre en fjerde bølge?

Feminismebegrebet har altid været omdiskuteret og disputeret. Nu virker det sværere at definere end nogensinde. Feminismen har givet tidernes kampe form og farve, der bliver siddende. Tiden vil vise, om den fjerde bølge er ved at rejse sig eller ej.

Flere artikler fra nr. 360

Flere numre fra 2017

Se flere artikler af forfatter:
Anna Wolf

Siden er vist 215 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside