Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 360 – 27. juni 2017 – side 13

Danmark – et klassesamfund

Jesper Juul Mikkelsen

En ny undersøgelse viser, at befolkningen opfatter Danmark lige så klassedelt som i 1954.

Rune Stubager

En ny undersøgelse viser, at 73,6 % af befolkningen opfatter vores samfund som klassedelt. Det er en lige så stor en procentdel af befolkningen, der gjorde det i 1954.

Det kan man læse i Rune Stubagers undersøgelse: Danskernes klassebevidsthed 1954 og 2015.

Samtidig viser undersøgelsen, at nok ser vi uligheden, men klassebevidstheden i marxistisk forstand, endnu er meget lav. Kun 7 % af befolkningen opfatter sig selv som arbejder.

Ordet ‘arbejder’ bliver ikke forstået, som marxister forstår det, nemlig som en bred betegnelse for alle os, der er tvunget til at sælge vores arbejdskraft til en offentlig eller privat kapitalist.

Befolkningen ser klasseforskellene, men udfordringen ligger i at genopbygge en bevidsthed om, at deres egen klasse kan gøre noget ved uligheden. Det kræver en venstrefløj, som evner at generobre begrebet arbejderklasse og som vil være med til at definere fælles interesser for alle arbejdere.

Men det vigtigste element i genopbygningen af en egentlig klassebevidsthed kræver, at arbejderklassen igen begynder at slås, og forstår sig selv som en handlende klasse. Derfor er det så vigtigt, at vi holder øje med de mindre strejker vi har set de seneste måneder, hvor tømrere, elektrikere og VVS’ere har vundet mindre konflikter mod arbejdsgiverne.

Vi ser den voksende klassedeling af vores samfund – vi mangler at finde vores egen styrke. Det er udfordringen for bevidste arbejdere og socialister i dag.

Flere artikler fra nr. 360

Flere numre fra 2017

Se flere artikler af forfatter:
Jesper Juul Mikkelsen

Siden er vist 152 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside