Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 360 – 1. september 2017 (Kun online)

100 året for Den Russiske Revolution 1917

August: General Kornilovs kup mislykkes – Dobbeltmagts-situationen fortsætter og polariseringen skærpes

Lene Junker

Som berettet om i Socialistisk Arbejderavis nr. 260 om Julidagene forsøgte bolsjevikkerne i juli 1917 at forhindre, at Petrograd-arbejdernes utilfredshed med krigen og februar-revolutionens manglende resultater, blev til en åben konfrontation med både den provisoriske regering, ledet af Kerensky og sovjetten ledet af mensjevikkerne og de socialrevolutionære i juli.

Det lykkedes, men det medførte voldsomme angreb på bolsjevikkerne, bl.a. fængslinger og ødelæggelse af deres kontorer. Det varede dog kun kort tid, for flere arbejdergrupper tilsluttede sig deres ideer om revolution på grundlag af deres egne erfaringer i juli-dagene.

Det betød, at de nu nød større opbakning i Petrogradsovjetten, selvom de først vandt flertallet i senere.

Også den forværrede økonomiske situation og Kerensky-regeringens upopulære beslutninger om bl.a. at genindføre dødsstraffen, gav bolsjevikkernes mere vind i sejlene, ligesom undertrykkelsen af dem, forøgede deres popularitet blandt arbejderne.

Regeringens krise forværres

I slutningen af juli stod regeringen overfor en social-, politisk-, militær- og økonomisk krise, som blev stadig dybere.

Fødevaremangel, inflation, opløsning, militære nederlag og uro blandt bønderne – alt sammen tjente på den ene side til at nære de revolutionære ideer. På den anden side gav det også anledning til et akut alarmberedskab i den herskende klasse.

Regeringen var ude af stand til at handle, og den herskende klasse begyndte nu målrettet at lede efter andre udveje. Nogle mente at, en tysk sejr i krigen var at foretrække, for det ville knække revolutionen og sovjetmagten.

Men idéen om en stærk mand, der skulle frelse Rusland fra det revolutionære anarki var fremherskende og havde opbakning blandt det største borgerlige parti, Kadetterne, Industriforeningen og godsejernes forening.

Generalernes militærkup

Et militært kup synes uundgåeligt. Selv Kerensky havde åbnet op for den mulighed overfor Ruslands Militærkommando. Hans mål var et skabe et diktatur under ledelse af sig selv og skaffe sig af med bolsjevikkerne og sovjetterne. Men den militære ledelse havde andre forslag. De pegede på den ny leder af Militærkommandoen, general Kornilov.

Kornilov mente ikke, der var stor forskel på moderate socialister og bolsjevikkerne. Det var jo sovjetterne, som fra starten havde skabt dette kaos. De var den indre fjende.

Kornilov blev samlingspunktet for alle kontrarevolutionære kræfter i Rusland og 11. august proklamerede han, at det var høje tid at få hængt alle de tyske agenter og spioner, som han beskyldte Lenin at stå i spidsen for.

To uger senere befalede han at omdirigere den russiske hær til at gå imod Petrograd. Kornilovs plan var helt enkelt at indtage byen militært den 28. august og indføre undtagelsestilstand .

Kerensky tilbød nu Kornilov en plads i en national samlingsregering. Generalen svarede, at en sådan regering skulle være under ledelse af ham selv og at Kerensky hellere måtte forlade Petrograd med det samme. Stillet overfor den kendsgerning vendte Kerensky tilbage til sin regering og fortalte om det forestående kup.

Enhedsfront

Bolsjevikkerne opererede stadig under halv-illegale betingelser efter begivenhederne i juli. Mange var i fængsel og deres trykkeri var ude af drift. Trotskij var i fængsel og Lenin skjulte sig i Finland, men da nyheden om Kornilovs kup slap ud, kom de hurtigt i gang igen.

Lenin skrev: ”Under disse omstændigheder skal bolsjevikkerne arbejde for at vores soldater slås mod de kontrarevolutionære soldater. De skal under ingen omstændigheder gøre det for at beskytte regeringen, men for at beskytte revolutionen og forfølge egne mål”.

Det var enhedsfrontens politik, som her blev udmøntet i en situation, hvor det gjaldt om at bekæmpe en fælles fjende (Kornilov og den herskende klasses kontrarevolution) ved at kæmpe sammen i en konkret handling.

Men det betød ikke, at bolsjevikkerne opgav deres revolutionære program eller ophørte med at kritisere de mere moderate socialister, som de kæmpede sammen med.

Fælles kamp mod kontrarevolutionen

I hele Rusland blev de lokale sovjetter omdrejningspunktet for at forsvare Petrograd. Bolsjevikkerne spillede overalt en vigtig rolle. Der blev afholdt massemøder, som angreb Kornilov og krævede de fængslede fra juli-dagene frigivet.

Forsvarskommitéer for revolutionen blev oprettet og der blev rejst barrikader, gravet grøfter og sat pigtråd op i forsvaret for Petrograd. Fabrikskommitéer blev dannet til at fordele våben og forsyninger.

Men det var jernbane- og telegraf-arbejderne, som helt konkret afskar Kornilov kontrarevolutionære soldater fra at indtage Petrograd og knuse revolutionen.

Telegrafarbejderne sørgede for at vigtige telegrammer aldrig kom frem og at Kornilovs stab var ude af stand til at kommunikere med hinanden. Jernbanearbejderne sørgede for at de tog, som skulle føre soldater og materiel til Petrograd, endte et helt andet sted.

Kornilovs soldater blev omringet af revolutionære fra Petrograd, som via flyers og samtaler fortalte dem, hvad de skulle have været brugt til. Det viste sig, at Kornilovs soldater slet ikke var informeret om, hvad de egentlig skulle i Petrograd. Da det gik op for dem, begik de mytteri og tilsluttede sig revolutionen.

Kornilovs hær gik i opløsning og der blev aldrig en kamp om Petrograd. Kontrarevolutionen var slået fejl.

Rusland bevæger sig til venstre

Bolsjevikkerne i særdeleshed forøgede deres opbakning. Som Trotsky forklarer:

”Vores fremgang blev muliggjort af vores dobbeltsidede politik. Samtidig med at vi deltog i forreste linie mod Kornilov, så tog vi aldrig det mindste ansvar for Kerenskij-regeringen. Tværtimod så anklagede vi ham både for at være ansvarlig for det reaktionære angreb og være ude af stand til at modgå det.  Således forberedte vi det politiske grundlag for Oktober-revolutionen.”

Flere artikler fra nr. 360

Flere numre fra 2017

Se flere artikler af forfatter:
Lene Junker

Siden er vist 145 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside