Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 363 – 1. februar 2018 – side 5

17. marts: Aktionsdag mod racisme

Lene Junker

Siden flygtningene blev en del af hverdagen i 2015, er der opstået utallige nye netværk, som på forskellig måde udviser menneskelighed og solidaritet med flygtningene. Sammen med de netværk og foreninger, som allerede var igang, så udgør det rigtig mange mennesker.

Vi er mange, som hjælper flygtningene på vej til et nyt liv. Vi er mange, som forsvarer mangfoldighed, multikultur og lige muligheder for alle. Vi er mange, som står op imod den racisme og diskrimination, som kommer fra toppen af samfundet.

Vi er mange, som har fået nok af de mere og mere lukkede, nationalistiske og ulige samfund, som udvikler sig i dag. Vi er mange, som har fået nok af, at østarbejderne, beboere i almennyttige boligkvarterer, kvinder som bærer tørklæder mistænkeliggøres og gøres til syndebukke.

Vi er mange, som kæmper for en åben, multikulturel og social retfærdig verden, hvor hvert menneske har værdi i fællesskabet.

Nationalkonservative politiske kræfter er blevet styrket. Det er der tre afgørende grunde til: For det første, fordi den nyliberalistiske krisepolitik, gennemført at liberale og socialdemokratiske partier, har skabt ulighed og fattigdom. For det andet, fordi samme partier har optaget dele af den nationalkonservative politik og opgivet den menneskelige anstændighed og solidariteten. For det tredje fordi flygtningevenner, antiracister, humanister og socialister ikke har formået at samle kræfterne i en fælles modoffensiv.

Fællesskab

Der er virkelig behov for at samle de mange netværk, foreninger, partier m.v. i et større fællesskab, hvor vi sætter fokus på det vi er enige om og handler i fællesskab for det. Det vi ikke er enige om kan vi diskutere.

Plakat for 17. marts i Grækenland

Plakat for 17. marts i Grækenland.

Det skal ske i hver by og lokalområde, i landsdækkende kampagner og nogen gange også globalt.

Så vil vores budskab få en større gennemslagskraft og betydning. Flere vil deltage, fordi det nytter noget. Og nogen af alle dem, som er usikre på hvad man skal gøre, vil stille sig positivt overfor os.

En sådan bevægelse må involvere de bedste kræfter i fagbevægelsen og de solidariske kræfter i Socialdemokratiet. Den må også bygge på en grundlæggende solidaritet, der sikrer alle lige rettigheder og muligheder.

Rundt omkring i verden er højrefløjen blevet mødt med massiv modstand lige fra USA til Tyskland og Østrig.

Trump blev fra dag ét mødt med modstand i USA af kvinder, afroamerikanere og antiracister. Han har været tvunget til at aflyse sit besøg i Storbritannien. Londons socialdemokratiske borgmester siger også, at han ikke er velkommen. I Tyskland har titusinder demonstreret foran Bundestag i protest mod AfD og fornylig demonstrerede 70.000 i Wien i protest mod den blå-sorte regerings flygtningefjendske og asociale politik.

Global aktionsdag

I Danmark skal vi lade os inspirere af vores venner og ligesindede i resten af verden og samle kræfterne.

Den globale aktionsdag mod racisme og fascisme 17. marts er en rigtig god anledning til at komme et skridt videre så de største byer i Danmark bliver en del af den globale aktionsdag 17. marts 2018.

Lørdag den 5. maj er der et nyt landsdækkende møde for flygtningevenner og antiracister (for mere information kontakt Aarhus for Mangfoldighed eller Racismefri By – Odense for Mangfoldighed på facebook).

Indtil da må vi arbejde målrettet på at udvide netværket til at omfatte alle gode kræfter fra hele landet, så vi kan danne en landsdækkende antiracistisk paraply.

17. marts info

Den 17. marts bliver der demonstrationer i Aalborg, Aarhus, Odense og København.

Se mere – eller kom i kontakt med aktivister i de forskellige byer – på Racismefri By - Odense for Mangfoldigheds facebookside.

Se også:
SAA 363: Socialdemokratiets udlændingeudspil: Racistisk, gement og leflende
SAA 363: Højrefløjen står stærkt i Europa – men mødes med modstand overalt
SAA 363: Landsdækkende samarbejde for flygtningevenner og antiracister
SAA 363: Racismen splitter og ødelægger sammenholdet
SAA 362: Østrig: Titusinder demonstrerer mod koalitionen af konservative og fascister

Flere artikler fra nr. 363

Flere numre fra 2018

Se flere artikler af forfatter:
Lene Junker

Siden er vist 1160 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside