Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 58 – Marts 1990 – side 1

Gorba ud af Litauen

Den sovjetiske præsident, Mikhail Gorbatjov, har hurtigt levet op til hans nye titel som “superpræsident” med diktatoriske beføjelser.

Umiddelbart efter at et knebent flertal på Folkekongressen “valgte” Gorbatjov som præsident – uden modkandidater og uden at lytte til det store mindretals krav om en folkeafstemning – spillede han aggressivt ud over for Litauen. Republikken havde kun udnyttet sin forfatningsmæssige ret til at erklære sig som selvstændig republik.

Imperialistisk hykleri

Denne beslutning underkendte Gorbatjov, og da litauerne fastholdt deres beslutning, erklærede han republikken i civil undtagelsestilstand, hvor alle institutioner, administrationen og hele industrien blev underlagt centraladministrationen i Moskva. Undtagelsestilstanden er dog ikke mere civil, end at den til stadighed bliver understreget af militære overflyvninger, mens militærkøretøjer kører rundt Vilnius’ gader.

Superpræsidenten spiller med musklerne, men intet ser ud til, at litauerne kan trues på plads igen. “Vi kan ikke tage os af, at en anden stat underkender vores suverænitet,” er svaret fra Litauens præsident, Landsbergis.

Mens Gorbatjov prøver at stoppe republikkernes forsøg på at rive sig ud af årtiers imperialistisk undertrykkelse, fejrer udenrigsminister Sjevardnadse en anden kolonis selvstændighed – i Namibia. Mens Aserbajdsjan stadig er besat af sovjetiske tropper, udtaler udenrigsministeren, at Sovjet altid har været modstandere af at løse konflikter med magtanvendelse, specielt indenfor egne grænser.

Mage til hykleri!

Hykleriet fortsætter overalt. Den store demokrat Uffe Ellemann henstiller til Moskva, at forhandlingerne med Litauen skal foregå fredeligt. Men at anerkende Litauens selvstændighed og f.eks. oprette diplomatiske forbindelser skal han nok lade være med. For Uffe Ellemann og hans allierede i vest er Gorbatjov garanten for, at andre sociale kræfter ikke kommer på banen. Gorbatjov er reaktionens garant.

Bristede illusioner

Derfor er det sørgeligt, at Gorbatjov alt for længe er blevet betragtet som en af socialismens fornyere af mange på venstrefløjen. Over for de sovjetiske republikker, fra de centralasiatiske republikker til Baltikum, optræder han som sine værste forgængere.

Marxister kaldte tsarens storrussiske imperium for “nationernes fængsel”. Dette fængsel bestyrer Gorbatjov i dag. Men hvor længe?


Billedtekst:
Måske kan Gorbatjov mase de nationale mindretal. Men det løser ikke problemet med den hjemlige opposition, bl.a. i form af en voldsom stigning i strejkeaktiviteten. Minearbejderstrejken sidste sommer gav et forvarsel om, hvad der kan komme.

Se også:
SAA 58: Gorbatjov: Superpræsident?
SAA 58: Marxisme i hverdagen: Er sovjetterne en død ide?
SAA 58: Statskapitalisme – en teori om hele verden

Flere artikler fra nr. 58

Flere numre fra 1990

Se flere artikler om emnet:
Rusland/USSR
1989: Murens fald/Stalinismens sammenbrud

Siden er vist 641 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside