Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 63 – Oktober 1990 – side 7

Marxisme i hverdagen

Kan USA vinde i Golfen?

Martin B. Johansen

Hvorfor slog amerikanerne ikke til med det samme mod Saddam Hussein i Iraq? Det spørgsmål er uden tvivl et af de mest diskuterede i forbindelse med Golfkrisen.

Det er ikke underligt, at netop dét spørgsmål stilles, når man ser på den selvsikkerhed, som Bush og de amerikanske generaler har ført sig frem med. Vi er næsten dagligt blevet fodret med oplysninger om den amerikanske hærs fortræffeligheder og overlegenhed overfor den splittede og teknologisk mere tilbagestående iraqiske hær.

Derfor er det også de færreste, der har tvivlet på, at USA og NATO’s militære oprustning i Saudi Arabien mere er rettet ind på at føre en krig end på at opretholde en tvivlsom økonomisk blokade.

Hvis man vil forstå, hvorfor den amerikanske regering har handlet, som den har gjort, så er det nødvendigt at man forstår den generelle sammenhæng, som Golfkrisen indgår i. Og for socialister betyder det, at vi skal være klare på, dels hvordan vi generelt opfatter krig, dels hvordan vi opfatter nutidens imperialisme.

Krig og imperialisme

Det er vigtigt at slå fast, at for kapitalismen, er en krig ikke en slags "beklagelig undtagelse". Kapitalismens totale mangel på respekt for menneskeliv bliver dagligt demonstreret i hungerramte områder i såvel Afrika som i USA’s storbyslum. Krig skal i stedet forstås som en forlængelse af “business as usual”, som et led i kapitalens bestandige jagt efter mere profit.

Men det betyder ikke, at kapitalister kan sætte en krig igang når som helst, det er belejligt. Krige har en mere specifik funktion i den verden, de foregår i, som en del af det imperialistiske system.

Den diskussion er ikke ny. Allerede i begyndelsen af dette århundrede forsøgte socialdemokratiske teoretikere at få en forståelse af sammenhængen mellem krig og den imperialisme, som var godt i gang med at knytte de fjerneste egne af verden sammen i én verdensøkonomi.

Sideløbende med internationaliseringen af kapitalismen var der opstået en række monopoler, som i kraft af deres størrelse var i stand til at dominere markedet. Det fik socialdemokraten Karl Kautsky til at fastslå, at verden nu var på vej ind i en ny æra, hvor krige kunne forhindres.

Kautskys argument var, at den internationale monopolkapital dels ikke ville have interesse i krig mellem nationerne, dels ville være i stand til at erstatte den rå konkurrence med fredeligt samarbejde mellem de få, store monopoler.

Men det gik stik modsat. Blot nogle få år efter at Kautsky fremsatte sin teori havde de mest industrialiserede lande kastet sig ud i den hidtil mest blodige krig: 1. Verdenskrig.

De russiske revolutionære Lenin og Bukharin gav forklaringen. En vigtig brik i monopolernes internationale udbredelse var opbygningen af nogle stærke statsapparater, som var i stand til med militær at sikre, at nationens monopolkapitalister kunne trænge ind i kolonierne.

Resultatet var, at i begyndelsen af dette århundrede var hele verden i realiteten delt op mellem seks økonomiske og militære stormagter (England, Tyskland, Frankrig, USA, Japan og Rusland). Det betød, at monopolerne kun kunne ekspandere yderligere på bekostning af andre landes monopoler.

Det var dette, der udløste 1. Verdenskrig. Den tyske kapitalisme var vokset hurtigt i årene forud, men var ikke i stand til at ekspandere yderligere uden adgang til kolonierne. Og det kunne kun opnås ved at erobre dem fra andre stormagter som England og Frankrig. Dermed var den økonomiske konkurrence mellem enkelte firmaer skiftet ud med militær konkurrence mellem stater.

Denne epoke, hvor staterne dominerer den økonomiske konkurrence, definerede Bukharin som imperialisme. Imperialisme er sammenstødet mellem de avancerede kapitalistiske stater, og et af de grundlæggende træk ved imperialismen er, at den økonomiske konkurrence i stigende grad kommer til udtryk gennem militære sammenstød.

Krig om olien

Det er i denne sammenhæng vi skal se USA’s rolle i Mellemøsten. Den drejer sig ikke om at forsvare en lille nation mod Saddam Hussein, men om at sikre den amerikanske kapital adgang til billig olie i rigelige mængder.

Men en krig er ikke uden risiko for USA. Bush’ indgreb er netop udtryk for, at den amerikanske kapital er hårdt presset på verdensmarkedet og derfor er villig til at gribe til militær magtanvendelse for at sikre sine interesser.

På den anden side kan en krig nemt vise sig at blive en møllesten om Bush’ hals. Hvis ikke USA kan sikre en hurtig sejr, så melder omkostningerne sig i form af stigende oliepriser og voksende opposition i såvel USA som i de arabiske lande.

Men det er ikke sådan ligetil at rende den enorme iraqiske hær over ende. Det øger risikoen for, at en krig bliver så meget desto mere blodig og barbarisk.

Når vi som socialister derfor ønsker USA’s nederlag, så er det på ingen måde fordi vi foretrækker Hussein frem for Bush. Men fordi et nederlag vil være med til at svække en imperialistisk supermagt som USA på verdensplan. Og et nederlag for USA vil være en svækkelse af den imperialisme, som har krig og destruktion indbygget i sig.

Flere artikler i serien Marxisme i hverdagen

Flere artikler fra nr. 63

Flere numre fra 1990

Se flere artikler af forfatter:
Martin B. Johansen

Siden er vist 1024 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside