Black Lives Matter bevægelsen- betydning og muligheder

“Dette er et usædvanligt øjeblik - jeg er så lykkelig over at have levet længe nok til at være vidne til det” - Ordene kom fra Angela Davis, den 76 årige afro-amerikanske aktivist og forfatter, på selve den 19. juni, en officiel fridag kaldet “Juneteenth” til minde om slavernes frigørelse i USA i 1865.

Det er ikke tilfældigt at Angela Davis, veteran fra de sortes kamp i 1960´erne, var med til at fejre “Juneteenth” sammen med strejkende havnearbejdere og fyrede Amazon-ansatte. BLM bevægelsen er mindst lige så stærk og betydningsfuld i USA i dag som bevægelsen var dengang. Andre veteraner  udtrykker samtidig, at bevægelsen i dag er langt mere udbredt og mere mangfoldig end i 1960´erne, hvor et flertal af amerikanerne i dag støtter eller har sympati med BLM.

No justice – no peace

Politiets åbenlyse og overlagte drab på George Floyd var gnisten, som antændte en eksplosion af vrede, der fik folk til at gå på gaden. En vrede og frustration, som havde ophobet sig i lang tid. Mange sorte er blevet dræbt af politiet før George Floyd, og politiets brutalitet og racisme er veldokumenteret.

Covid-19 og lockdown af samfundet for at bekæmpe pandemien har forværret situationen: Dødsraten for sorte amerikanere er høj. De er specielt udsatte, fordi de udgør en større andel af fattige, syge og arbejdsløse, samtidig med at de har de dårligste job og ringeste boligforhold, og mange har ingen eller kun en utilstrækkelig sundhedsforsikring. Covid-19 rammer derfor socialt særdeles skævt, og rammer ligeledes mange hvide og latinoer i arbejderklassen, hvorfor arbejdsløsheden er steget dramatisk til hidtil usete højder – 40 millioner. 

Den aktive og bedst organiserede del af arbejderklassen i USA har derfor hurtigt solidariseret sig med BLM-bevægelsen. Det gælder f.eks. havnearbejdere, lærere, sygeplejersker og bilarbejdere. Kravet om at “defunde” politiet (dvs. skære ned på bevillingerne til det) er fulgt op af kravet om at “refunde” velfærden og sikre arbejdsvilkårene under Covid-19.

Strike for Black Lives

Der var fælles strejke og aktionsdag den 20. juli på initiativ af en række faglige organisationer med støtte fra en lang række andre netværk. “Strike for Black Lives” siger: “Vi står midt i et nationalt opgør, og arbejdere fra hele landet står sammen med allierede i forbundne kampe for retfærdighed og strejker for Black Lives”. Den 20. juli var der strejker og aktioner i 160 amerikanske byer.

This is not a moment – this is a movement

Her mere end to måneder efter George Floyds død fortsætter BLM-bevægelsen. Allerede i starten truede Trump med at sætte føderale militær- og politi-agtige enheder ind: Specialkorpset CBP/ Customs Border Patrol blev indsat mod fredelige demonstranter omkring Det Hvide Hus. Det mødte stor kritik, for dette korps er særlig kendt for at se stort på menneskerettigheder og loven. De er nu sat ind i Oregon for at stoppe demonstrationerne, men det har fået den modsatte virkning. Trump har truet med at CBP bliver sat ind i flere amerikanske storbyer. Fortsatte demonstrationer i Oregon og solidaritetsdemonstrationer i andre byer har nu tvunget Trump til at trække disse enheder tilbage. 

Socialisten Michael Brown, medstifter af BLM i USA, skriver i det britiske blad “Socialist Worker”: “Hvilke muligheder har denne bevægelse? Hvad angår det kommende præsidentvalg, så er det begrænset til at stemme på Joe Biden, som det mindste onde, der måske vil kunne ændre en smule. Men som socialist, mener jeg ikke, systemet kan reformere sig selv. Derfor må vi bringe dette oprør videre til en langt mere radikal løsning. Vi skal kæmpe for reformer, men vide at systemet er råddent. Så vi må fortsætte kampen i gaderne”.

Decolonise – Black & White – Unite & Fight.

Da antiracister i Bristol havn i England væltede statuen af den britiske slavehandler Edward Colston, gik det verden rundt og inspirerede mange andre til at gøre det samme. Bl.a. i Grønland, hvor statuen af Hans Egede i Nuuk blev overhældt med rød maling og påskriften “decolonise”. Dermed har BLM-bevægelsen også fornyet kampen om kolonitidens historie. Som grønlænderen Juno Bertelsen skriver i Politiken den 1. juli: “Vi sletter ikke historien ved at tage statuen af Hans Egede ned – vi skaber historie”.

De oprindelige befolkningers egen historie og koloniseringens brutale konsekvenser dengang som i dag skal frem i lyset og anerkendes. Det var hverken Abraham Lincoln eller Christian den 7., som afskaffede slavehandel og slaveriet. Det var slavernes egne oprør. Racismen i dag har netop sin oprindelse som grundlag for og retfærdiggørelse af såvel slavehandlen, slaveriet og koloniseringen, der jo igen var grundlaget for kapitalismen. Vi må gøre op med magthavernes historieskrivning og skabe en ny historie fra neden.

Fra starten af kapitalismen har racismen været magthavernes bedste splittelses-redskab. I dag må vi bekæmpe denne splittelse gennem solidaritet og fælles kamp. Det er et grundvilkår for langt de fleste af os, at vi er arbejdere, som må sælge vores arbejdskraft for at eksistere. Samtidig er det os, som skaber værdierne og tager os af samfundets og fællesskabets vigtigste funktioner. Vi skal holde sammen, stå sammen og kæmpe sammen på tværs af grænser, køn, farve og kultur. 

Racisme og politibrutalitet er indbygget i kapitalismen

I USA er det massivt. Men det er ikke et amerikansk fænomen. Det sker overalt, og jo mere ulige et samfund er, desto voldsommere bliver statens vold og racisme. Frankrig er et godt eksempel. Her gik 20.000 på gaden i starten af juni for at kræve retfærdighed for den 24 årige Adama Traorés, der døde i politiets varetægt i 2016 i Paris. Adama Traorés er blevet et symbol på kampen mod racisme og politibrutalitet i Frankrig.

BLM-bevægelsen i Danmark

BLM.dk samlede 30-40.000 til solidaritets- og protestdemonstrationer, størst i København og store i provinsen. Trods højrefløjens forsøg på at spænde ben for protesterne pga. Covid-19 og hetz mod Bwayla Sørensen, var det de største antiracistiske demonstrationer siden 2015. De kunne være blevet større og bredere, hvis BLM.dk havde rakt hånden ud til samarbejde. Alligevel blev det slået fast med syvtommersøm, at der findes racisme og diskrimination i Danmark, også fra Folketingets talerstol. Og samtidig har det givet en masse, især unge, mod og plads til at stå frem og tage til genmæle mod racismen i hverdagen, i lovgivningen og i historieskrivningen. Det momentum skal vi bygge videre på gennem organisering og mobilisering. Bevægelsen i USA kan inspirere os.

Læs mere her:

https://socialistworker.co.uk/art/50185/The+revolt+runs+deep+take+it+to+its+most+radical+conclusions

https://socialistreview.org.uk/459/time-change-now-0 – 

https://j20strikeforblacklives.org/about/ 

https://www.nytimes.com/2020/07/20/opinion/portland-protests-trump.html?smid=fb-share&fbclid=IwAR2iYJt8I6Im5GKaY9N3-CXyq9IJF4kvzHLoRfAY7Duin2kBS1c7AcSAimc

https://marx21us.org/2020/08/04/july-20-labor-actions-for-black-lives-an-important-step-for-the-movement/?fbclid=IwAR2X5G3wQA18VWdycF1dS-FENQOsfeXfiE2Y05lXGt1x4YK3jAXt0tIRR6c

https://socialistworker.co.uk/art/50434/Protests+take+fight+to+Trump