Billedetekst: Grise har meget lidt plads at bevæge sig på i moderne svineproduktion. Foto:Wikimedia Commons

I gamle dage var Danmark et landbrugsland. Helt frem til 1960’erne var der mere end 200.000, primært små og mellemstore, familiedrevne landbrug. De havde en divers produktion der byggede på god gammeldags landbrugsskik, viden om natur og dyr, i samspil med lokalsamfundene. Der blev dyrket korn og afgrøder til både dyr og mennesker, de lokale grøntsager blev dyrket i sæson, og mange mennesker var direkte eller indirekte afhængige af landbrugene.

(….)landbruget i Danmark (har) indoptaget og udviklet sig som andre markedsgjorte industrier – med fokus på kvantitet frem for kvalitet

Citat: Morten Hjort

Efter 2. verdenskrig og Marshallhjælpen begyndte mange vestlige landbrug at ændre sig markant – herunder, og især, det danske. Med indførelsen af større traktorer og landbrugsmaskiner, frø, pesticider og kunstgødning fra Amerika, blev kimen sået til det landbrug, vi ser i dag – Danmark er i dag det næstmest opdyrkede land i verden, og det land i Europa med mindst natur.

Den helt store skillelinje og markør for landbrugets deroute findes i august 1963. Her blev landbruget for første gang overhalet af industrien på kroner og øre – Danmark var de facto ikke længere et landbrugsland.

Kastet ud på det kapitalistiske marked, kombineret med en eksistentiel overlevelseskamp, har landbruget i Danmark indoptaget og udviklet sig som andre markedsgjorte industrier – med fokus på kvantitet frem for kvalitet, effektivisering og teknologisk udvikling frem for manuelt arbejde og socialt medansvar, større marker og større husdyrsbesætninger. 

Kapitalistisk produktion baseret på udbytning

I processen synes landbruget – eller mere præcist, den konventionelle animalske produktion – at være fremmedgjort for den jord og de lokalsamfund de udspringer fra – staldblinde overfor de kyniske produktionsformer, de har gemt væk for omverdenen. 

Den herskende produktionsmodel, populært kaldet svinefabrikker, lever af udbytning på flere parametre – socialt, økonomisk, etisk og miljømæssigt. Det er stort set umuligt at skaffe arbejdskraft til de få jobs der er tilbage – landbruget fylder omkring 60% af Danmarks areal men har under 20.000 medarbejdere. Arbejderne er primært elever og praktikanter – samt fattige fra Østeuropa, Asien og Afrika.

Denne elite, svinebaronerne, har gennem politisk indflydelse fået allokeret alle subsidierne i deres retning via arealstøtte – et økonomisk incitament, der fører til større brug på færre hænder – alt imens småskala-landbrug og frugt-, grøntsags- og bælgfrugts-produktion går til grunde. I Danmark producerer vi kun 9 % af den frugt, vi spiser, og knap 25 % af grøntsagerne.

Den herskende produktionsmodel, populært kaldet svinefabrikker, lever af udbytning på flere parametre – socialt, økonomisk, etisk og miljømæssigt

Citat: Morten Hjort

Dyrevelfærden er så dårlig, at mange vestlige lande takker nej til produkterne – bl.a. på den anden side af sundet i Sverige, hvor der ellers er en stor ubalance i selvforsyningsgraden på netop svinekød. Her bliver danskproduceret flæsk i høj grad forbigået.

Og så lever erhvervet på ingen måde op til den fortærskede parole om at “forureneren betaler”. Regningen for årtiers sprøjtning med forskellige giftformer samt overgødskning; sammenlægning af marker på bekostning af krat, læhegn, stendiger og dræn af marker har alt sammen medført monokulturelle ørkner med få naturlige levesteder for flora og fauna. Fjordene og kysterne lider ligeledes, gisper efter vejret og kvæles i fedtemøg.

Og så er der selvfølgelig drikkevandet.

Forurening af drikkevand

Dansk landbrug har på under hundrede år afviklet sig selv, ved at blive til en industri og indoptage de samme strukturer kendt fra industrialiseringens udbyttende fabrikker. 

Over halvdelen af de danske drikkevandsboringer er forurenede, og mange på niveauer, der er decideret kræftfremkaldende. Regningen for rensning og etablering af tusindvis af nye drikkevandsboringer bliver milliardstor. Der findes stadigvæk PFAS og andre evighedskemikalier, som har bevæget sig ned gennem jordlagene over de sidste årtier, og vi vil opleve en forværring af drikkevandet gennem lang tid. 

Men det, der i høj grad også gør sig gældende, er den stadige nedsivning af nitrat, der stammer fra gødning. Det er landbrugets nitratudvaskning, der har fået Aalborg til at lægge sag an mod den danske stat, for ikke at have kunnet fastsatte forhold for landmændenes produktionsform, der har tilgodeset grundvandet.

Der er mere end 200 millioner husdyr i Danmark. De skider og pisser, og det eneste sted landmændene kan gøre af det, er på markerne. Men det er klart, at en animalsk produktion, gearet til at brødføde op mod 50 millioner mennesker, ikke er bæredygtig for den lokale natur, miljøet og slet ikke drikkevandet.

Læs også https://socialister.dk/kapitalistisk-landbrug-produktion-for-profit/