Pandemien skyldtes en bakterie, som blev spredt med lopper – måske med rotter som værter, men det er omdiskuteret. Pest-pandemien skyldes altså en bakterie – og er på dette punkt forskellig fra corona-pandemien idag, som skyldes en virus. Hvor dødeligheden ved corona-pandemien er lav – idet kun ca. 3% af de smittede dør (med Italien som vigtigste undtagelse) – var dødeligheden ved pesten meget høj: Byldepest og lungepest har en dødelighed på 80 til 90%.

I Europa og Asien har der i oldtiden været en række pandemier, nogle med kolossale dødstal. – Og da de spanske erobrere kom til Latinamerika, slæbte de sygdomme med sig, som havde været fuldstændigt ukendte i “den nye verden”. Således udryddede kopper en meget stor del af aztekerrigets befolkning. Det var som et angreb med bakteriologiske masseudryddelsesvåben.

Men her skal vi se på virkningen af den første pest-pandemi i Europa, hvor vi koncentrerer os om Danmark. Der skulle følge flere i de følgende århundreder, men her ser vi kun på den “Sorte Død”.

En uvidenhed og en irrationel tankegang, der idag er komplet ubegribelig

Datidens mennesker var fuldstændigt uvidende om årsagen til sygdomme i form af bakterier og virus. Menneskene havde heller ikke den ringeste viden om betydningen af et godt immunforsvar og en god hygiejne. Der skulle gå mere end 500 år, før Louis Pasteur og hans samtidige i 1800-tallet begyndte at få en moderne, videnskabelig forståelse af bakterierne. – Middelalderens elendige lerklinede hytter kombineret med en dårlig kost gav de fleste mennesker – udenfor eliten – et dårligt immunforsvar, og gjorde dem modtagelige for pesten og andre alvorlige sygdomme som tuberkulose.

I middelalderen havde menneskene absolut ingen mulighed for at tilegne sig en videnskabelig, rationel indsigt i sygdomme, og hvordan de kunne forebygges og bekæmpes. 1300-tallet var 300 år før 1600-tallets videnskabelige revolution, 400 år før oplysningstiden i 1700-tallet og 500 år før almuen på landet og den gryende arbejderklasse i byerne i 1800-tallet begyndte at få skoleuddannelse og en vis, begyndende forståelse af de rationelle sammenhænge i verden. – Da middelalderens mennesker således ikke havde den ringeste videnskabeligt-materialistiske-rationelle forståelse af verden, kunne de udelukkende have en irrationel, religiøs “forståelse” blandet op med massive mængder af overtro. Det er vigtigt at forstå, at dette var den eneste mulige tankegang! Forskellen mellem denne tankegang og nutidens er så kolossal, at den er vanskelig for nutidens mennesker at begribe. Menneskehedens overvindelse af datidens tankegang hører til blandt dens største fremskridt overhovedet – og et skridt i denne udvikling er reformationen, der var en sen følge 200 år efter pest-pandemien.

Forskydningen i magtbalancen mellem top og bund i middelalderens stændersamfund

For Danmarks vedkommende findes ingen kilder overhovedet, der fortæller, hvor stor en del af befolkningen den ”Sorte Død” udryddede. Men der er nogle ganske få kilder, der antyder, at det drejer sig om meget store dødstal. Og ved at bygge på kilder fra lande med væsentligt flere kilder, skønner man, at ca. 1/3 af Danmarks befolkning omkom. En så voldsom masseudryddelse har Danmark ikke oplevet siden hen.

I højmiddelalderen – dvs. i perioden omkring år 1200 til 1300 – var der sket en kraftig befolkningsøgning som følge af landbrugets ekspansion, både i Danmark og i resten af Vesteuropa. Det gav et stort overskud af mennesker, og det betød at stormændene og kirken i tiden op til pesten havde kunnet få alle fæstegårdene besat, da bønderne havde stået i kø. Når bønderne fæstede en gård, skulle de betale en klækkelig afgift herfor. Derfor havde stormændene i fæstekontrakterne kunnet stramme betingelserne mere og mere, og de havde kunnet kræve stadigt mere hoveriarbejde på herregårdene m.m.

Det ændrede sig med ét slag, da pestens massedød i årene 1347 – 51 pludselig udløste en stor mangel på mennesker: Store områder blev tømt for mennesker, og tusinder af gårde kom til at stå tomme. Det ramte stormændene og kirken hårdt på pengepungen.

Det fik store følger:

Nu kunne stormændene og kirken ikke længere få en del af deres fæstegårde besat, og de kunne ikke få bønderne til at udføre så meget hoveriarbejde. I denne periode kunne yngre bønder derfor indgå fæstekontrakter på vilkår så gunstige, som man før pesten ikke havde turdet drømme om!

100 år senere efter pestens ophør – hen i anden halvdel af 1400-tallet – var der påny sket en befolkningstilvækst, som nu betød, at manglen på mennesker var blevet ophævet: Stormændene og kirken havde ikke længere problemer med at få fæstegårdene besat og skaffe arbejdskraft til godsernes hoveriarbejde. Fra nu af begyndte de atter at stramme betingelserne.

Især på Sjælland blev betingelserne for fæstebønderne omkring år 1500 meget skrappe – det var “sidste stop” før livegenskabet (hvor bønderne kan sælges som kvæg, hvilket fæstebønderne ellers ikke kunne). I dele af Sønderjylland samt i Holsten udviklede det egentlige livegenskab sig.

Senmiddelalderens dramatiske udvikling

De hidtidige 100 år siden afslutningen på pesten – altså perioden anden halvdel af 1300-tallet og første halvdel af 1400-tallet – havde som sagt været rimeligt gode for de bønder, der havde overlevet pesten. Disse hundrede år havde dækket ca. 3 generationer, og de gode forhold var blevet en del af den daværende sædvaneret i takt med, at man havde glemt de sociale forhold før pesten. Men da magtbalancen tippede til fordel for stormændene, oplevede bønderne nu, at disse gode tider og dermed sædvaneretten blev brudt:

Menneskene kunne som nævnt udelukkende forstå verden på en irrationel, religiøs og metafysisk måde (dvs. præget af overtro). Ifølge middelalderens tankegang var stændersamfundet guddommeligt, og kongen indsat af Gud, mens kirken og gejstligheden havde ansvaret for kirken og menneskenes forhold til Gud i kampen mellem det Gode og det Onde. Stormændenes opgave var ifølge den daværende tankegang at beskytte samfundsordenen og bønderne og borgerne, de to laveste af de fire stænder.

Menneskene troede, at der i dette Gud-givne samfund måtte være en vis balance imellem de forskellige stænder, og at hver stand havde sin af Gud givne plads i dette samfund.

Men ved slutningen af 1400-tallet (sen-middelalderen) oplevede bønderne og borgerne nu, at de øverste stænder begyndte at rage til sig: Det blev tolket religiøst på den måde, at de forbrød sig mod den hidtil gældende sædvaneret siden pesten, samt at de forbrød sig imod den standsmæssige ret, som man troede, at de måtte have.

En nutidig rationel forståelse af forskydningerne i styrkeforholdet var totalt udelukket (det er 400 år før Karl Marx … ). I bunden af samfundet – blandt bønderne, der udgjorde 90% af befolkningen, samt blandt borgerne – var en rationel forståelse af samfundsordenen umulig, men ikke desto mindre opstod der en udbredt fornemmelse af, at “noget var galt”, idet man fandt, at de to højeste stænder, kirken og stormændene, forbrød sig imod den guddommelige orden i stændersamfundet.

Den religiøse fornemmelse af, at “noget var galt”, var en af de vigtigste årsager til først bondekrigene og herefter reformationen:

Reformationen – datidens absolut ultimative omvæltning

I Danmark førte det til, at bønderne rejste sig under borgerkrigen “Grevens Fejde” i 1534 – 36. Den blev udløst af oprør blandt borgerne og bønderne. Bønderne blev anført af Skipper Clement. Der var krig overalt i Danmark, men det endte med adelens sejr, anført af den holstenske Christoffer af Oldenburg. Han erobrede kongemagten, og som kong Christian den 3. gennemførte han reformationen, hvor kirkens magt blev voldsomt reduceret. I de næste 100 år blev adelens magt styrket – indtil enevælden detroniserede dens magt.

I Tyskland var der et tilsvarende bondeoprør i årene 1524 – 25 ledet af Thomas Müntzer. Bønderne tabte. Man mener idag, at op imod 75.000 omkom, hvilket var betydeligt for datiden.

Reformationen, der i Danmark kom i 1536, var en omvæltning af en voldsomhed, som er næsten umulig at forstå i dag: Det helligste hellige, selve grundpillen i det religiøse samfund, kirken, blev i Danmark og i Nordvesteuropa sprængt i stumper og stykker med en voldsomhed, som var der tale om en atomkrig. Hertil var der flere årsager, men de laveste stænders oplevelse af, at “noget var galt” var meget vigtig for disses – især bybefolkningens – opbakning bag reformationen, da den fuldstændigt uvidende befolkning ikke havde den ringeste mulighed for at forstå det teologiske indhold i reformationen.

Reformationen betød en kraftig reduktion af middelalderkirkens magt i Danmark og Nordvesteuropa. Og dette var med til at bane vejen for, at den hidtidige irrationelle, religiøse og metafysiske tankegang i de følgende 300 år kunne blive overvundet. Et af menneskehedens største fremskridt nogensinde! 

Således fik pestepidemien den “Sorte Død” forskellige følger, der rakte langt frem i tiden – og som skulle få en stor betydning for Danmarks og Europas udvikling.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev: