Vi kunne altså uden problemer udrydde sult i verden, hvis bare goderne blev fordelt noget mere ligeligt.
Problemet er, at det er umuligt at forestille sig en sådan omfordeling indenfor kapitalismens rammer. Fordi samfundet bygger helt grundlæggende på at tage fra de fattige og give til de rige - aldrig omvendt.
Hvis vi ser på hvordan de rige har fået deres penge bliver dette tydeligt. Faktisk handler det om tyveri - et tyveri, der foregår hver eneste dag over hele verden.
Dem der ejer fabrikkerne, kontorerne, butikkerne, bankerne osv. ville ikke kunne tjene en krone, hvis de ikke kunne få andre til at arbejde for sig, for det er fra disse mennesker - fra arbejderne - at de stjæler det overskud der gør dem rige.

Et eksempel:
Hvis en mand arbejder otte timer hver dag på en skofabrik, så producerer han et antal sko, der svarer til en værdi af otte timers arbejde.
Men for at ejeren af virksomheden kan tjene et overskud på produktionen, så er han nødt til at underbetale arbejderen.
Han giver ham en løn der svarer til værdien af f.eks. fem timers arbejde.
Den værdi (de sko) som arbejderen producerer de sidste tre timer får arbejderen altså ikke løn for.
Istedet stjæler virksomhedsejeren værdien af de sidste tre timers arbejde og stikker pengene i sin egen lomme.
Han stjæler det Marx kaldte merværdien, og det er dette daglige tyveri, der er den afgørende grund til, at der i dag findes en lille gruppe ekstremt velhavende mennesker samtidig med, at det store flertal af befolkningen bliver tvunget til at sælge deres arbejdskraft til en alt for lav løn.