Billede: Mai Villadsen på Enhedslistens Årsmøde 2022. Foto Wikimedia Commons

Det er blevet udlagt, som om EL’s mangeårige EU-modstand og støtte til udmeldelse af EU er blevet ændret. Enhedslistens venstrefløj, som blandt andet er samlet i ”Græsrodsnetværket”, ser anderledes på det og skrev i en pressemeddelelse efter årsmødet: 

”På Enhedslistens årsmøde blev det besluttet, at “Enhedslisten fastholder perspektivet om en dansk udmeldelse af EU” (som et ændringsforslag til Pelle Dragsteds m.fl. papir). Mange delegerede på årsmødet blev provokeret af, at pressen så entydigt udlagde det som en sejr for højrefløjen i Enhedslisten, endda med citater fra ovennævnte personer. Jyllands-Posten svingede sig endda op til at sige, at de “vandt en historisk kamp om EU-sjælen i Enhedslisten”. 

“Græsrodsnetværk” skriver, at ”[d]enne misvisende udlægning bærer Pelle Dragsted og Pernille Skipper et stort ansvar for: For ganske kort efter afstemningen forbigik de helt på tv, at de var blevet nedstemt på dette centrale punkt.”

Citat: Græsrodsnetværket i EL

Men som bekendt er det dem, som har magten, der har fortolkningsretten. Og det er en stor opgave at fastholde EU-modstanden, når man som venstrefløjen i EL kun har ca. en 1/3 del af pladserne i hovedbestyrelsen. Venstrefløjs-veteranen Helge Bo Jensen siger i den anledning, at “i forhold til EU så står udmeldelse skrevet svagere, men er bestemt ikke forsvundet.”

NATO-modstand og Enhedslisten

Specielt NATO-beslutningen har været af  ret afgørende betydning for, om Enhedslisten som parti vil gå ind i Fredsinitiativet, som vender sig imod alle imperialistiske magter, herunder Danmarks egen militære alliance NATO. Faktisk har det været meget svært at få Enhedslisten med som parti. Det er ”kun” nogle gode venstrefløjs medlemmer, udvalg og afdelinger, som har støttet op. Derfor var der stor spænding om, hvad årsmødet besluttede.

Her taler man med to tunger. På den ene side fastholder Enhedslisten sin kritik af NATO: ”Enhedslisten har altid været imod NATO, og det er vi fortsat. Vi mener ikke, at NATO bidrager til fred og afspænding, og vi mener, at alliancen i mange tilfælde ikke agerer som en forsvarsalliance. NATO har taget del i blodige krige bl.a. i Irak og Afghanistan, der har gjort verden til et mere usikkert sted og kostet tusindvis af menneskeliv.” Og i forlængelse heraf kan man henvise til Enhedslistens principprogram fra 2014, hvori der står: ”Vi bekæmper militarismen og arbejder for dansk udmeldelse af NATO”.

Men på den anden side vedtog årsmødet også, at der skal være ”et alternativ til NATO”, og at “så længe et sådant alternativ ikke eksisterer, er det ikke aktuelt, at Danmark melder sig ud.” De to vedtagelser står i modsætning til hinanden. ”Græsrodsnetværket” udtaler sig i denne anledning: ”Mest absurd var det måske, at der var flertal på årsmødet for en ”nordisk forsvarsalliance”. Det blev vedtaget samtidigt med, at det stod klart, at Finland og Sverige vil søge optagelse i NATO ! ”

Men igen er fortolkningsretten afgørende. Fra Folketingets talerstol er NATO-accepten blevet fremlagt som partiets holdning. I afslutningsdebatten, kort efter årsmødet, sagde Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen: ”I Enhedslisten ønsker vi ikke Danmark ud af NATO”. Hun fortsatte endda med at beskrive NATOs ”atomparaply” som en af fordelene ved medlemskabet. Dertil kommer, at under folkeafstemningen kunne man nærmest ikke høre forskel på, hvad Mai Villadsen sagde, og hvad Morten Messerschmidt sagde. Begge fremhævede NATO som alternativet til EU’s militære opbygning. Anti-imperialismen og anti-militarismen fyldte ikke meget.

Delsejre for venstrefløjen

Det er tydeligt, at Enhedslisten på Christiansborg ønsker at have ”ro på bagsmækken” og dermed i sidste instans sætte basisdemokratiet ud af kraft. Men Helge Bo Jensen mener, at det vil de få svært ved. Dels fik de stor modstand på EU-spørgsmålet. Og især Christiansborg-fløjens forsøg på at undgå bestemte venstrefløjskandidater i at blive valgt til Folketinget, led nederlag: ”Forsøget på at rykke 2-3 aktivistisk orienterede og venstreorienterede folketingskandidater væk fra pladser, der sandsynligvis giver valg, blev afvist. Det skete helt klart ved urafstemningen efter årsmødet. Med stemmetal på ca. 52% mod 42% (resten stemte blankt).” Helge Bo Jensen synes det er ret, ”… markant, på baggrund af en tydelig kampagne for den anden liste fra Pelle Dragsteds og flere MF’eres side.”. Så der er spræl i basisdemokratiet endnu.

Fremtiden for Enhedslisten

Har Enhedslisten med sin binding til den socialdemokratiske regering mistet sin radikale kraft? Helge Bo Jensen synes bestemt, at det er et problem, ”…at Enhedslisten er så tæt knyttet til regeringen, og det svækker helt klart venstrefløjens radikalitet og evne til at skabe og udtrykke forandring”. Spørgsmålet er, om der er plads og muligheder for revolutionære eller blot anti-imperialister i Enhedslisten. På den ene side er der et ubønhørligt pres fra højre lige nu. Det er selvfølgelig stærkest i toppen, og Christiansborg-fløjen har helt klart forsøgt og vil forsøge at trække resten af partiet til højre. På den anden side har oplevelsen af de sidste tre måneder, der kulminerede på årsmødet, galvaniseret venstrefløjen og betydet, at den nu organiserer sig bedre. Man kan håbe, at det kan stoppe højredrejningen.

Håbet er også, at socialister både inden og uden for Enhedslisten kan finde sammen om konkrete aktiviteter – for eksempel som i Fredsinitiativet, i klimabevægelsen, i Fællesinitiativet mod Racisme og Diskriminations lokalafdelinger og i kampen for at styrke velfærden og sikre reallønnen. Styrken af bevægelserne uden for parlamentet og partiet vil i høj grad afgøre hvilken vej, Enhedslistens går. Lige nu er det til højre. Men kampen er ikke slut.

Læs vores forslag til hvordan venstrefløjen og aktivisterne i klimakampen, den antiracistiske kamp og kampen mod forringelser af arbejdsvilkår og for bedre velfærd kan finde sammen.

http://socialister.dk/hvilken-vej-for-venstrefloejen-i-en-opbrudstid/