Billede tekst: Atomvarme til boligopvarmning – Smolensk atomkraftværk i det vestligste Rusland. Foto: Wikimedia Commons
I forhold til klimaet fylder boligopvarmningen imidlertid ikke ret meget i de borgerlige medier, og selvom Danmarks Radio, som en public service-institution, burde have en forpligtelse til at oplyse offentligheden om, hvordan klima-udfordringen vil kunne løses, så gør DR det kun i en alt for ringe grad. Således fortalte vi i sidste artikel i denne serie om, hvordan medierne har svigtet i forhold til at fortælle om flydende havvindmøller – en ny teknologi med et enormt potentiale. Så ringe, at klimabevægelsen Extinction Rebellion i 2020 foranstaltede en protestaktion imod DR – se artikel nr. 5 i denne serie.
Det handler om politik
Man kunne måske tro, at boligopvarmning blot skulle være et rent teknokratisk spørgsmål, der intet ville have med politik og samfundsstruktur at gøre. Men det er ikke tilfældet. I langt de fleste vestlige lande har opvarmningen af boligen været overladt til det private initiativ. Dvs. noget den enkelte husejer eller det enkelte (private) boligselskab selv skulle stå for. Den nyliberale udvikling har yderligere skærpet den politik, der prioriterer et minimum af stat og et maksimum af marked. Derfor er det minimalt, hvad vi ser af fjernvarme i de fleste lande. For fjernvarme er et system, der bedst fungerer, når det offentlige sørger for det. Udenfor profitsystemet.
Og af denne grund finder vi i helt overvejende grad kun fjernvarme i de nordiske lande, i Rusland og i Østeuropa. Og dette faktum hænger nøje sammen med disse landes politiske historie siden 1945.
Manglen på fjernvarme i mange store lande har store klima-konsekvenser
I de fleste lande har de private ejere af de store kraftværker næsten lov til at gøre, som de vil: Derfor fosser spildvarmen ud af de store kraftværker, for der er jo ikke noget fjernvarmenet i disse lande til at udnytte spildvarmen! Ved et typisk kraftværk kan man kun udnytte max 40% af energien, som findes i kullene, olien, naturgassen eller træet til elektrisk strøm – resten bliver til spildvarme, der går tabt.
Den nyliberale udvikling har yderligere skærpet den politik, der prioriterer et minimum af stat og et maksimum af marked. Derfor er det minimalt, hvad vi ser af fjernvarme i de fleste lande. For fjernvarme er et system, der bedst fungerer, når det offentlige sørger for det. Udenfor profitsystemet.
Citat: Jens Riis Bojsen
I lande uden fjernvarme bruger man derfor store mængder CO2-udledende fossil energi, som bare bliver til spildvarme – samtidig med at man også bruger store mængder fossil energi til opvarmning af boligerne, fordi man på grund af et manglende fjernvarmenet ikke kan udnytte spildvarmen fra kraftværkerne.
Man kan godt udnytte spildvarmen fra atomkraft til boligopvarmning – … men
Det var udelukkende i Sovjetunionen og i det “gamle” Østeuropa, at man systematisk udnyttede atomkraftværkernes spildvarme til fjernvarme. Disse systemer fortsætter i det nuværende Rusland og i de pågældende østeuropæiske lande. I samtlige vestlige lande finder man ikke et eneste atomkraftværk, hvor spildvarmen udnyttes – og det er jo på grund af det næsten totale fravær af fjernvarme.
Ved et atomkraftværk bliver kun ca. 1/3 af den energi, som værket producerer, udnyttet til elektrisk strøm, mens 2/3 bliver til spildvarme. En masse uran fyres derfor af til ingen verdens nytte. Ved atomkraftværker som f.eks. det svenske Ringhals, der ligger i Halland ved Varberg ud til Kattegat, ledes spildvarmen ud i det åbne farvand. Men ved atomkraftværker, der ligger inde i landet (som f.eks. de fleste franske gør), er man nødt til at have enorme, op til 200-meter høje køletårne – for ellers ville den lokale flod eller sø blive “kogt” ihjel.
Men en udnyttelse af atomkraftværkernes spildvarme er rent varme-teknisk ikke den heldigste løsning: Atomkraften passer nemlig ikke alt for godt sammen med fjernvarme
Fordi atomkraftværker potentielt kan være uhyrligt farlige, kræves meget kostbare sikkerhedsforanstaltninger. Atomkraftulykken Three Mile Island i 1979 i USA fik netop den konsekvens, at man med ét blev tvunget til at gøre atomkraftværkerne langt mere sikre – og herved blev de så dyre, at der i de følgende 30 – 40 år ikke blev opført et eneste nyt A-kraftværk i USA. Skal et nyt atomkraftværk derfor være rentabelt for de privatkapitalistiske elselskaber, skal det derfor være mega-stort. Og således vil det ende med at blive alt, alt for stort i forhold til den lokale befolkning, som skulle aftage spildvarmen til boligopvarmning.
Hernæst er man pga. atomkraftværkernes potentielle farlighed nødt til at lægge dem ret afsides. Og denne afsides beliggenhed betyder, at atomkraftværkerne netop kommer til at ligge alt for langt fra de store byer, der jo burde aftage værkets spildvarme via fjernvarme.
Et af de få atomkraftværker, der lå tæt på en større by, var Barsebäck i Skåne ud til Øresund. Men reaktorernes “sikkerheds-konstruktion” var kritisabel, og placeringen tæt på Malmø og København så vanvittig, at værket til sidst heldigvis blev lukket.
Den store afstand mellem et atomkraftværk og forbrugerne er uheldig, for herved får man meget lange fjernvarmeledninger og et meget udstrakt fjernvarmenet. Og det vil uundgåeligt betyde et ret stort tab af varme i ledningsnettet.
Under det stalinistiske system i den gamle Sovjetunion og i Østeuropa så man imidlertid igennem fingre med dette varmetab, for dengang var der et forfærdeligt spild på talrige områder i disse samfund.
Her skal vi se på en ny VE-teknologi, som medierne overhovedet ikke omtaler og som Mette Frederiksen-regeringen gør alt for lidt ved. En VE-teknologi, som er det virkelige alternativ til fossil energi og atomkraft indenfor boligopvarmning.
Alternativet til boligopvarmning med fossil energi eller atomkraft
“Én fugl i hånden er bedre end ti på taget”, siger man: Underforstået, at det er bedst at have noget helt konkret at forholde sig til end noget, som blot er noget, som man forestiller sig eller drømmer om. Og når det drejer sig om VE til boligopvarmning, er det supervigtigt at kunne pege på noget, som virkeligt er realiseret – noget der fungerer. Og som altså ikke er fjerne luftkasteller.
Og i forhold til VE til boligopvarmningen indtager Danmark en helt unik position, som imidlertid kun i beskeden grad er fremme i klimadebatten. Vi skal nu i det følgende belyse to ting: 1) Udvikling af et moderne fjernvarmenet – og 2) en udnyttelse af VE til en CO2-fri boligopvarmning med den nyeste og mest klima-venlige teknologi.
Oliekrisen i og udbygning af fjernvarmeværkerne
Oliekrisen i 1973 betød et voldsomt pris-chok for et samfund, der dengang havde brugt alt for meget olie. De efterfølgende socialdemokratiske regeringer bestræbte sig derfor på at reducere olieforbruget. Politisk var det imidlertid yderst karakteristisk, at socialdemokraterne primært satte ind indenfor det offentlige område – og nægtede at udfordrer det private erhvervsliv og privatbilismen.
I Danmark fik man således i 80’erne og 90’erne opført en masse ret små offentlige (typisk kommunalt) drevne kraft-varmeværker. Disse producerer el og udnytter spildvarmen herfra til fjernvarme. En i første omgang fornuftig løsning.
Men da kraft-varmeværkerne jo også bliver fyret med klimaskadeligt brændsel (kul, naturgas, træ samt biogas fra landbrugets svineproduktion), er der brug for et klimavenligt alternativ.
Citat: Jens Riis Bojsen
Nogle af de gamle, kæmpestore kraftværker, hvis spildvarme ikke kunne udnyttes, blev efterfølgende revet ned. Ved at en masse huse og boligselskaber nu fik fjernvarme, kunne de stoppe med at bruge deres oliefyr. Det omfattede dog aldrig hele landet og hele boligmassen. Men samlet opnåede Danmark således en ret betydelig nedskæring i forbruget af kul og fuelolie i disse år. Dengang, hvor klimaspørgsmålet var mindre fremherskende, handlede det udelukkende om kroner og ører og om at blive mindre sårbar overfor en ny oliekrise.
Men igennem denne helt særlige udvikling fik Danmark i forhold til indbyggertallet faktisk et af de mest udbyggede fjernvarmenet i verden. Og i modsætning til Sovjetunionen og Østeuropa var fjernvarmeledningerne rimeligt effektivt isolerede.
De mange ret små kraft-varmeværker gav herudover en kort afstand ud til forbrugerne – og dermed et ret begrænset spild undervejs. Igennem denne helt særlige udvikling opnåede Danmark et i international sammenhæng rekordlavt brændselsforbrug til opvarmning af boligerne.
I Danmark var udviklingen med kraft-varme og fjernvarme så langt fremme – og energibesparelserne så store – at den ikke kunne blive stoppet af regeringen Anders Fogh Rasmussens nyliberale privatiseringsbølge, der for alvor satte ind i 0’erne. De hidtil offentlige forsyningsselskaber blev dog fra nu af langt mere privatøkonomisk orienterede og i mange tilfælde solgt fra til private (for eksempel til DONG og andre store spillere på energimarkedet og senere videre til udenlandske fonde), men den energi-effektive varmeforsyning på basis af fjernvarme blev trods alt ikke opløst, hertil var fordelene alt for store.
Men da kraft-varmeværkerne jo også bliver fyret med klimaskadeligt brændsel (kul, naturgas, træ samt biogas fra landbrugets svineproduktion), er der brug for et klimavenligt alternativ.
En revolutionerende VE-teknologi
For at få en effektiv udnyttelse af vedvarende energi til boligopvarmning kræves der fjernvarme af 4. generation. Det sidste er noget helt nyt, der i hele verden endnu kun projekteres og realiseres visse steder i Danmark, således i Albertslund.
Det er en teknologi, der stort set er færdigudviklet og klar til brug: Ved fjernvarme af 4. generation sænkes det varme vands fremløbstemperatur fra i dag typisk 90 grader og ned til kun 50 grader. Herved kan man langt mere effektivt koble solfangere, geotermisk energi, sæsonvarmelagre (mere herom senere) og varmepumper på et samlet system til boligopvarmning baseret på fjernvarme.
Dette er svaret på, hvordan vores boliger skal opvarmes absolut klimavenligt. Det er ikke noget, vi skal drømme os til – nej, det er noget, som er lige på trapperne til at blive realiseret.
En fremløbs-temperatur på kun 50 grader kræver imidlertid, at boligerne er isoleret til et ret højt niveau samt får installeret gulvvarme. Kun således vil man kunne få en ordentlig udnyttelse af det kun 50 grader varme fjernvarmevand. I nyere, velisolerede bygninger er opfyldelsen af disse krav ikke så vanskelig, mens det kan kræve lidt mere i ældre bygninger, men også her er det muligt.
4. generations fjernvarme er bestemt ikke “raket-videnskab”, men tværtimod noget, som rent teknisk ikke er specielt vanskeligt at indføre. Realisering af alt dette vil samtidig kunne sikre fornuftige klima-jobs til tusinder af arbejdere. Hvis Mette F-regeringen og folketinget kan finde ud af at sørge for erhvervsskolerne samt herudover sikre betalt omskoling af voksne. Men det kræver massive offentlige investeringer. Og ikke blot det. Det kræver at energisektoren kommer under offentlige, demokratiske hænder hvor menneskernes opvarmnings behov blev tilgodeset og ikke energikapitalens (herunder VE kapitalens) profit maksimerings behov.
Da VE blev koblet på fjernvarme
Da først fjernvarmenettet i Danmark var blevet udbygget i 90’erne, kom der gang i en udvikling i 0’erne, hvor en masse offentlige forsyningsselskaber fandt ud af, at de kunne spare på brændslet til kraft-varmeværkerne ved at koble store solfangeranlæg på fjernvarmenettet. Lige med ét opstod en hel masse sådanne over hele landet. Alle disse solvarmeanlæg er langt, langt større end noget andet sted i verden. Det største ligger ved Silkeborg og dækker 20% af byens varmeforsyning.
Samtidig begyndte en anden helt unik udvikling i Danmark: Man opførte såkaldte sæson-varmelagre: Herved kunne man gemme en ret betydelig del af varmen fra om sommeren til om vinteren. Der findes to forskellige teknologier, som begge er fuldt fungerende.
Man begyndte at arbejde på at kunne udnytte geotermisk energi fra undergrunden, det fungerer i Thisted og i Sønderborg. I Danmark er dette endnu en meget ny teknologi, der desværre giver nogle “børnesygdomme” – men fjernvarmeselskabets teknikere er meget optaget af den geotermiske varmes potentialer, og i Århus har man besluttet en meget betydelig udbygning heraf i de kommende år.
Udfordringer og muligheder
I de større bysamfund vil der imidlertid ikke være plads til de store solfangeranlæg, og formentlig vil der ligeledes heller ikke alle steder være optimale muligheder for geotermisk energi fra undergrunden. Når der ikke er mulighed herfor, stiller det krav om en anden form for VE til boligopvarmning:
Her er der dukket endnu et realistisk alternativ op: Store varmepumper, der henter varme fra luften – eller fra de omgivende farvande, f.eks fra Århus havn. Siden 2020 har et pilotanlæg i Århus Ø demonstreret mulighederne, og i Nordhavn i København installerer Hovedstadens Forsyning Hofors også et anlæg. Disse varmepumper er meget store, for tiden max. 20 MW, men udviklingen er først lige gået i gang. Varmepumperne skal selvfølgelig drives af strøm fra VE, og de store varmepumper afgiver varmen til fjernvarmenettet. Naturligvis vil varmepumper kunne sikre VE-varme til boligmassen alle de steder, hvor der ikke er mulighed for solfangeranlæg eller geotermisk energi. Rent teknisk er det ikke noget større problem.
Teknologien er på plads men der mangler massive offentlige investeringer som kan omdanne boligopvarmnings området. Overladte til markedsmekanismen er der ingen sikkerhed for, at det vil ske til arbejderklassens fordel. Derfor skal der pres fra neden til.
Citat: Jens Riis Bojsen
Hele denne udvikling, der begyndte i 0’erne, med VE og sæsonvarmelagre koblet til fjernvarme, gav derfor stødet til udvikling af 4. generations fjernvarme, hvor man får den teknologisk helt optimale løsning. Og så fremskreden som udviklingen er i Danmark, kan sagkyndige indenfor området idag se, at dette er en teknologisk og økonomisk helt igennem realistisk løsning ift. en klimavenlig opvarmning af boligerne.
Desværre når det drejer sig om 4. generations fjernvarme, VE og sæsonvarmelagre, så træffes beslutningerne i dag i høj grad af teknikere i de kommunale fjernvarmeselskaber – langt væk fra offentligheden. På nationalt plan foreligger der ikke nogen politisk besluttet plan til omstilling af hele boligopvarmningen til VE. Teknologien er på plads men der mangler massive offentlige investeringer som kan omdanne boligopvarmnings området. Overladte til markedsmekanismen er der ingen sikkerhed for, at det vil ske til arbejderklassens fordel. Derfor skal der pres fra neden til.
Klimabevægelsens udfordringer
Klimabevægelsen skal være opmærksom på, at i dag er medierne ikke på vores side. De kommercielle medier samt Danmarks Radio er temmelig ligeglade med klimakrisen. Og når større dele af offentligheden intet får at vide om de realistiske perspektiver indenfor VE, så er det da ikke så sært, at dele af den kommer til at tro, at atomkraft skulle være et alternativ til fossile energikilder. Derfor skal der mere gas på oplysningen om VE’s potentiale med de nødvendige offentlige investeringer.
Et centralt element i sådan en kampagne må være et krav om en 100% omstilling af hele den danske boligmasse til VE. Det er også en realistisk krav – teknisk set. Men man skal ikke overlade initiativet til regeringen og folketinget, ellers vil det som i 2019 – 2020 blive udvandet som vi har set det. Regeringen og FT skal presses nedefra gennem masse-aktioner.
Et sådant klimakrav kan også indirekte tjene til politisk at vise, hvor vanvittigt det er at spilde 18 mia. på mere militær i en tid, hvor verden presses af de accelererende klimaændringer. Ved siden af behovet for social genopretning, udbygning af sundhedsvæsenet og meget mere.
Kravet kan også være med til at mobilisere fagbevægelsen til at kæmpe for, at tusinder af arbejdere får faste, velbetalte klimajobs ved ombygningen af boligmassen til VE. Herunder at erhvervsskolerne – som igennem mange år er blevet groft udsultet som følge af sparepolitikken – bliver massivt udbygget. Andre relevante krav kunne være at kræve fuld løn til omskoling af voksne arbejdere, herunder en genoplivning af den revalidering, som næsten er forsvundet som følge af kommunernes vanvittige nedskæringer og jobcenter-aktiveringer. Klimabevægelsen kan således være med til at skaffe sig lydhørhed, opbakning og indflydelse i fagbevægelsen. Dette vil give en helt anden slagkraft overfor det politiske system og de kapital-interesser, som det tjener.
Se de 5 tidligere artikler i serien “Er atomkraft et bæredygtigt alternativ til fossil energi?” her
De kommende numre i artikelserien online på www.socialister.dk:
Del 7: “Atomkraften, et barn af den Kolde Krig”. Kommer snart,
