Mobiliseringerne har nok bremset, men ikke været store nok til at vælte den stramme nyliberale politik, som derfor fortsætter: Således er de sidste 20 års massive skattelettelser, finanseret af de store velfærdsforringelser, ikke blevet rullet tilbage.

Ligeledes er de beskedne forbedringer, vi så i regeringens aftale med kommunerne i september og nu i finansloven, slet ikke nok til at genoprette velfærden. Og forskellige grupper bliver nu spillet ud mod hinanden:

Forældrenes oprør den 6. april med 50.000 til 70.000 på gaden med krav om bedre minimumsnormeringer i daginstitutionerne har fremtvunget visse forbedringer her skridt for skridt over de næste år. Det koster ekstra udgifter – og da kommunerne ikke har dem, tager de dem fra ældreplejen og de handicappede, der bliver beskåret langt mere end tidligere planlagt: Lige præcis områder, hvor der ikke er sket mobiliseringer.

Protesternes betydning for finansloven

For at forstå finanslovsforløbet og udfaldet er det vigtigt at se på den valgkamp, der gik forud med store mobiliseringer både under og efter valgkampen af især forældre til børn i daginstitutioner og alle de unge i klimabevægelsen. Således blev velfærd og klimakamp sat på dagsordenen, hvilket i høj grad var med til at forhindre Socialdemokratiet og de borgerlige partier i at sætte en racistisk og nationalkonservativ dagsorden i valgkampen.

Den såkaldte “røde blok” gik frem – først og fremmest SF og Radikale Venstre, som markerede sig på spørgsmål, der havde genklang hos store grupper, især de pressede småbørnsfamilier og alle dem, der mener, at udlændinge- og flygtningepolitikken er skredet for langt mod højre. Men også den store mobilisering under OK 18 med solidaritetspagten – ”skulder ved skulder” var et klart tegn på, at et stort flertal i arbejderklassen ønsker at forsvare den kollektive velfærd.

Det største forældre-oprør nogensinde – Socialistisk Arbejderavis: http://socialister.dk/det-stoerste-foraeldre-oproer-nogensinde/

Mobiliseringerne op til folketingsvalget 5. juni – Socialistisk Arbejderavis: http://socialister.dk/mobiliser-under-regerings-forhandlingerne/

Valgkampen og klassekampen – om tiden mellem OK18 og folketingsvalget – Socialistisk Arbejderavis:http://socialister.dk/valgkampen-og-klassekampen/

Forhandlingsforløbet om en ny finanslov, der kom til at strække sig over ca. 2 måneder, vidner om, at Socialdemokratiet har været presset, ikke så meget af de 3 støttepartier, men mere af de store mobiliseringer og velfærdsforventningerne fra alle dem, der har stemt på ”rød” blok.

Selvom Socialdemokratiet var indædte modstandere af minimumsnormeringer på daginstitutionsområdet, har de af forældre-demonstrationerne været presset til at åbne op for kravet og acceptere beskedne forbedringer, der indfases skridt for skridt frem til 2024. Disse er dog langtfra nok til at indfri kravet. De første 500 mio. kr., som er afsat på finansloven i 2020 svarer kun til 48 minutters mere pædagogtid om dagen pr. stue og den fulde bevilling på 1,6 mia. kr. i 2025 rækker til 2,4 pædagogtimer mere pr. stue. (H.H. Lund, Finanslovsaftale og finanslov for 2020 s. 132) Dette er dog langtfra nok til at indfri kravet om minimumsnormeringer og forældrebevægelsen har da også bebudet fortsat kamp for at opnå reelle minimumsnormeringer.

I offentligheden har der været stor utilfredshed med de skandaløse forhold indenfor psykiatrien. Finansloven afsætter nu 600 mio. kr. årligt til forbedringer – beskedent i forhold til det reelle behov, som snarere ligger i størrelsesordenen 1 – 2 mia. årligt.

Indenfor folkeskoleområdet er der afsat små 500 mio. stigende til godt og vel 1 mia. i 2023.

Fattigdommen

Regeringen nægter at sløjfe 225-timers reglen: Den siger, at mennesker på offentlig forsørgelse skal have dette antal timer i ustøttet arbejde pr. år. Opfyldes kravet ikke, skæres der i hjælpen. Dette rammer et par tusinde familier på kontanthjælp med børn, og har givet vækst i antallet af børn i fattigdom.

For at kunne påstå, at den hjælper de fattigste børnefamilier, der bl.a. er ramt af 225-timers reglen, har finansloven afsat 250 mio. om året, som skal give mellem 500-700 hårdt tiltrængte kroner ekstra om måneden pr. barn. Der er i dag 64.000 børn i Danmark under fattigdomsgrænsen.

Samtidig sløjfes den reduktion i integrationsydelsen til flygtninge og indvandrere, som Løkke-regeringen havde planlagt.

Disse beskedne forbedringer er et resultat af længere tids krav om forbedringer i arbejderklassen.

Derimod har regeringen nægtet at gøre noget ved fattigdommen som følge af kontanthjælpssystemet: Den nye Ydelseskommission, der skal finde en afløser i 2021 for kontanthjælpsloftet fra 2016, har fået besked på, at “ … anbefalingerne samlet set skal være udgiftsneutrale og ikke må svække beskæftigelsen”: Det sidste er en klar indrømmelse til de Radikale og øvrige borgerlige, som hævder, at en lav kontanthjælp vil “motivere” modtagerne til at søge arbejde. Denne klare indrømmelse til “blå blok” afspejler også, at fagbevægelsen samlet set ikke har presset synderligt på for at få forbedringer på området.

Det nye system skal sørge for, at flere melder sig ind i en a-kasse, og at der fortsat ikke vil være direkte adgang til kontanthjælpssystemet for flygtninge og indvandrere.

Lav løn og stress er ved at skabe en katastrofal mangel inden for pleje og omsorg

Finansloven gør intet for at gøre det mere attraktivt at arbejde inden for pleje og omsorg. FOA påpeger, at der i år 2028 vil mangle 40.000 sosu’er, og det vil især ramme ældreplejen. Statistikkerne viser, at antallet af plejekrævende kronisk syge samt ældre over 80 år vil vokse i de kommende år – men det afspejles ikke tilnærmelsesvis i kommunernes og regionernes budgetter.

Det samme gælder sundhedssektoren, som lider under voldsom stress og skriger efter bedre løn- og arbejdsforhold. Socialdemokratiet lovede op til valget 1.000 flere sygeplejersker, men alene i det forløbne år er 500 flygtet pga. uudholdelige arbejdsforhold. Finansloven afsætter 300 mio. til flere sygeplejersker, som skal financieres af stigende cigaretpriser. For skattelettelserne er fredede …

EU står bag den skrappe, nyliberale styring af udgifterne

I I 2016 var der demonstrationer imod det forhadte omprioriteringsbidrag i 74 af landets kommuner, og som resultat af disse demonstrationer blev det afskaffet, men erstattet af et effektiviseringsbidrag på 2 % årligt.

https://socialraadgiverne.dk/fem-fagforbund-vaek-med-effektiviseringsbidraget/ 

Kommunerne er stadig forpligtet på at effektivisere og modernisere som før, men kan fremover selv beholde pengene.

Men udgiftspolitikken er fortsat meget stram: Den er dikteret af den såkaldte budgetlov, som alle EU-landene er forpligtet til at rette sig efter. Budgetloven kom til at virke fra og med 2014.

Regeringens aftale med kommunerne og regionerne (“kommuneaftalen”) om disses budgetter svarer til ca. 50 % af finansloven. Derfor hænger disse to sammen som ærtehalm.

Socialistisk Arbejderavis om Mette Frederiksens regering og kommuneaftalen fra september: http://socialister.dk/finansloven-2019-fortsatte-nedskaeringer/

Der er i dag 40.000 færre offentlige ansatte i kommunerne, end der var i 2009. I samme periode fra 2001-2019 er antallet af offentligt ansatte faldet fra omkring 144 til 134 pr. 1.000 borgere. Især efter 2010 er der blevet færre offentligt ansatte pr. borger, oplyser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er bl.a. gået særdeles hårdt ud over hjemmeplejen, der har oplevet drastiske nedskæringer.

Siden 2015 har nedskæringer på uddannelsesområdet betydet samlede besparelser på 9 milliarder kroner med alle de konsekvenser, det indbefatter af en masse afskedigelser, lukninger af uddannelses-institutioner, dårligere undervisning og et elendigt arbejdsmiljø.

Efter halvanden måneds blokade af det humanistiske fakultet ved Københavns Universitet vandt de studerende den 4. december en sejr. Det er et af de få lyspunkter indenfor uddannelsessektoren.

Blokade på humaniora – Socialistisk Arbejderavis:http://socialister.dk/blokade-paa-humaniora-mod-fagsammenlaegninger-og-for-studenterdemokrati/

En rød finanslov er det ikke!

I en kommentar i mediet “Altinget” d. 3. dec. kalder Pelle Dragsted fra Enhedslisten det en ”markant rød finanslov”, og han fortsætter, ”at det er en rigtig god finanslovsaftale, som viser, at det faktisk gør en markant forskel, om flertallet i folketinget er rødt eller blåt”.

Problemet er imidlertid, at der de sidste 20 år er akkumuleret et gevaldigt efterslæb på velfærden pga. de skattelettelser, der er givet af borgerlige regeringer plus regeringen Helle Thorning-Schmidt, der i en periode også omfattede SF. Over de sidste knap 20 år er de årlige skatter og afgifter blevet lettet med omkring 45-50 mia. kr. – og skattestoppet løber frem til 2025.

I forhold til hele dette efterslæb er Finansloven tam og tager ikke fat i hverken den markante ulighed, der er skabt gennem de sidste 20 år gennem et stadigt mindre progressivt skattesystem eller de arbejdsmarkedsreformer, der har presset tusindvis af mennesker ud af dagpengesystemet og titusindvis ud i fattigdom på grund af kontanthjælpsloft, 225-timers regel og integrationsydelse.

Enhedslisten og SF har indgået store kompromisser om finansloven

For et lille års tid siden præsenterede Enhedslisten de “røde linier”, der markerede bundgrænsen for,  hvad partiet kunne indgå kompromis om. Partiet proklamerede at, det ikke ville støtte en regering, der ikke ville fjerne fattigdommen.

Og under valgkampen krævede SF velfærdsforbedringer for 47 mia. kr.

Ikke desto mindre endte de to partier med at stemme for en finanslov, som langt fra opfylder de to partiers krav.

At finansloven stoppede det hidtidige fald mod bunden skyldes arbejderklassens mobiliseringer og store forventninger til den nye regering og regeringens parlamentariske støttepartier.

Skal det lykkes at rulle 20 års massive skattelettelser tilbage og genskabte den mistede velfærd, kræver det, at utilfredsheden omsættes til stærkere mobiliseringer i arbejderklassen, der går på tværs af fag og privat og offentlig sektor.