Det er der ikke noget, der tyder på. Staterne overalt i verden blev reddet fra et økonomisk kollaps ved at understøtte finanskapitalen under krisen for 10 år siden.

Alternativet havde været et totalt sammenbrud i hele økonomien, da finanskapital og produktionskapital er afhængige af hinanden. Det var ikke kun fordi Danske Bank var ”too big to fail” at den danske stat reddede den i 2008. Hele Danmarks økonomi var på spil.

Men eftersom problemet med manglende rentabilitet i produktionssektoren består, er redningen af finanssektoren højst en kortsigtet løsning. Ja, en del af den urentable kapital blev udrenset, da mindre banker krakkede og mange firmaer fyrede folk, men slet ikke nok til at bane vejen for et nyt økonomisk opsving.

Investeringerne i produktionen er stadig kun lige akkurat tilstrækkelige til lige at vedligeholde produktionsapparatet. De fleste investeringer foretages i spekulative områder, f.eks. fast ejendom, som nu igen er på vej ind i en ”boble”. Eller også henlægges ikke-investeret kapital i skattely og gemmes til bedre tider.

Det grundlæggende problem – profitraten – er ikke løst

Disse forhold afspejler at profitraten ikke har rettet sig efter 2007. Selv en bedring i USA’s økonomi siden 2009 har ikke genvundet profitabiliteten. Profitabiliteten er et andet udtryk for den gennemsnitlige profitrate i produktionssektoren generelt. Mellem 2016 og 2017 er den faldet med 2 %. Siden 2014 er den faldet med omkring 7,5 % (gennemsnit af forskellige beregninger).

Kapitalismen halter videre som en zombie. Folk sparer op i stedet for at bruge penge, da der ikke  er tiltro til, at systemet kan levere tryghed og stabilitet. Forbruget er 25% mindre end før krisen. De politiske konsekvenser af kapitalismens fortsatte krise er faren for krig, mere autoritære styreformer og en risiko for et totalt økonomisk kollaps, altså flere krige og eventuelt fascisme.

Det er op til alle, som ønsker dette vanvittige system ad Pommern til, at slutte sig sammen og kæmpe for et alternativ.