Hvordan klimabevægelsen og den organiserede arbejderbevægelse kan skabe maksimal aktivitet for at gennemtvinge et samfund uden udledning af drivhusgasser er temaet for denne artikel, der er en fortsættelse fra sidste nummer af Socialistisk Arbejderavis.

Enhedslistens klimaplan sigter mod at halvere Danmarks udledning af drivhusgasser. Planen fra den 13. februar er så langt den mest ambitiøse, der hidtil er blevet foreslået i Danmark. Og den kræver ingen vilde og voldsomme ændringer i samfundet for at kunne gennemføres.

Selvfølgelig skal vi kæmpe for, at denne plan bliver gennemført! Selvfølgelig skal vi kræve, at den nye regering, der vil blive dannet efter folketingsvalget, gennemfører denne plan! Selvfølgelig skal vi have Danmarks udledning af drivhusgasser halveret – i en fart, for klimaet levner os ikke tid til at vente!

Perspektivet heri vil ikke mindst være, at det opmuntrer mennesker i andre lande, som tager klimaudfordringen alvorligt, til at stille krav om tilsvarende planer.

Risikoen for parlaments-fiksering

Et centralt problem med Enhedslistens klimaplan er, at den er skræddersyet til at indgå i rent parlamentariske studehandler, og at den skal kunne gennemføres under de eksisterende kapitalistiske forhold, som planen passer til som “fod i hose”.

Den sætter overhovedet ikke spørgsmål ved kapitalismen – tværtimod hævder den indirekte, at dansk kapitalisme vil kunne reformeres til at blive “grøn”. Det er imidlertid langt hen ad vejen en illusion, da erhvervslivet kun vil blive “grønt” i det omfang, der er øjeblikkelig profit i det – og meget nødigt vil sige farvel til lukrative forretninger, uanset hvor  CO2-udledende de er.

Se Socialistisk Arbejderavis’ gennemgang af EL’s klimaplan: http://socialister.dk

Faren ved et parlaments-fikseret initiativ som EL’s klimaplan er, at almindelige mennesker sætter sig ned og afventer, hvad regeringen og folketingsflertallet vil gøre ved klimaproblemet. Det indebærer altså en risiko for passivitet blandt alle de, der har klimaet på sinde.

Det næste problem med at kræve, at regering og folketinget skal gøre noget for klimaet, er, at det overlader en alt for stor del af initiativet til borgerlige og reformistiske politikere, som helst selv vil gennemføre studehandler bag lukkede døre på Christiansborg – og helst ikke noget, der træder systemet og erhvervslivet for meget over tæerne. Af samme grund ser disse borgerlige og reformistiske politikere helst, at den almindelige arbejderbefolkning og klimabevægelsen forholder sig passivt.

Klimabevægelsen har derfor en utroligt vigtig opgave med at få mobiliseret befolkningen til at lægge et massivt pres på regeringen og folketinget. Der skal ske noget – og det skal være nu! Uden dette udenomsparlamentariske pres vil der ikke ske ret meget, der virkeligt batter noget i forhold til klimaet!

Kampen for grønne klima-jobs

Hvordan kan vi mobilisere den organiserede arbejderklasse i Danmark til at tage en selvstændig kamp for klimaet op?

Arbejderklassen i Danmark og internationalt – dvs. det store flertal af ganske almindelige lønmodtagere – er den eneste samfundskraft overhovedet, der har magten til at bryde med kapitalismen og trumfe klima-nødvendige ændringer igennem, uanset at det sker på tværs af toneangivende dele af kapitalens interesser, som jo meget stærkt er knyttet til brugen af fossil energi.

Derfor er det oplagt at forbinde kampen for klimaet med kampen for gode jobs, hvor man samtidig oplever at bidrage til et bedre samfund.

Vi står overfor en kommende teknologisk revolution, hvor automatisering i en langt højere grad end hidtil truer med at bortrationalisere hundreder af tusinder af jobs. Ved hjælp af kunstig intelligens og machine learning kan robotter sættes til at udføre opgaver, som hidtil ikke har kunnet udføres af maskiner.

Samtidig lever vi i en tid, hvor virkeligt mange mennesker bliver truet af arbejdsløshed og usikre ansættelsesvilkår. Og fordi fagbevægelsen alt for længe kun har haft fokus på “danske” medlemmer med fast arbejde, er 10.000’er sivet ud af fagbevægelsen og er derfor ikke længere med i et fagligt fællesskab.

Der er altså hårdt brug for, at den organiserede arbejderbevægelse virkeligt kommer på banen: Derfor er det på høje tid at begynde at mobilisere for grønne klima-jobs: Kampen skal vendes, så det ikke kommer til at handle så meget om at forsvare sig imod tab af job, men derimod om at skabe helt nye, gode og sikre jobs, der naturligvis er klimavenlige.

Vi skal tænke stort – meget stort

Derfor er det så vigtigt, at arbejderklassen får udviklet planer for skabelsen af grønne jobs. Her skal der tænkes stort – gerne meget stort – og det behøver ikke at “kunne betale sig”.

Det kunne være langt mere stål fra et forureningsfrit stålværk baseret på forarbejdning af skrot og vha. smeltning med lysbueovne i stedet for kul, hvor strømmen til lysbueovnene kommer fra vedvarende energi. Det kunne være plastindustri, hvor plasten ikke kommer fra olie, men udvindes ud fra planter.

Det kunne være byggeri baseret på ler i stedet for tegl og beton. Der skal udvikles helt nye, radikale planer – i den helt store skala! Mulighederne herfor er meget betydelige – især hvis de højere læreanstalter med deres teknologi og naturvidenskab bliver koblet på.

Et første, forsigtigt skridt til mobilisering af arbejderklassen kunne være at “skabe 100.000 grønne jobs”. Tidligere har Byggefagene i København sammen med forskere og miljøaktivister (i 2014) udviklet en PLAN2B, som skulle skabe grønne og bæredygtige jobs i København.

Dette initiativ faldt desværre sammen, men ikke desto mindre er det sådanne initiativer, der er brug for. Den faglige koordinator i Enhedslisten Anders Olesen var inde på det samme i et debatindlæg i EL’s blad “Rød+Grøn”.

“100.000 grønne jobs” er naturligvis ikke på nogen måde tilstrækkeligt til at løse klimakrisen, men vil gøre det muligt for arbejderklassen at få nogle første erfaringer med at opstille nogle realistiske her-og-nu planer for en CO2-fri produktion i Danmark – så alle arbejdere kan se, at “ … jamen, det kan vi jo godt!”.

Midlerne til disse nye CO2-frie, grønne jobs må komme fra en beskatning af kapitalen og de rige. Dette kræver igen en betydelig mobilisering. Mobilisering og kamp er en forudsætning for at gøre op med kapitalismens livsfarlige kurs imod klima-kaos..

Det bør klimabevægelsen arbejde for: Lige nu er denne ved at udvikle sig til en massebevægelse med rod i studenterbevægelsen og blandt skoleelever. Klimabevægelsen bør slå sig sammen med fagbevægelsen. I øjeblikket har bevægelsen et aktivistisk, men parlamentarisk sigte. Bevægelsen har brug for den magt, som arbejderklassen besidder, når denne sætter sig i bevægelse.

Lykkes det at mobilisere arbejderne i Danmark til kamp for grønne klimajobs, vil dette i meget høj grad inspirere arbejdere i andre lande til at gøre det samme. Det er naturligvis heri, at det virkelige perspektiv ligger.

Se EL’s klimaplan: https://enhedslisten.dk