I 2015 gik Venstre til valg en på række “asylbremse” forslag. Og med Inger Støjberg som integrationsminister gik det stærkt. Udlændingestramning nr. 50 blev fejret med en kage af en hoverende integrationsminister. Det blev til mere end 100 stramninger under Inger Støjbergs fire år som integrationsminister.
Går den så går den
Inger Støjbergs pressemeddelelse fra 2016 kom til at virke som en generel instruks om, hvordan asylansøgere, som var gift eller dannede par skulle adskilles, hvis pigerne var under 18 år.
Længe har Inger Støjberg påstået, at hun ikke vidste, at hvert par skulle have en individuel sagsbehandling. Men at hun rettede ind, da Ombudsmanden påtalte det.
Instruks Kommissionens afhøringer af en række embedsmænd har vist, at de på forskellig måde havde informeret og advaret hende om, at loven krævede individuel sagsbehandling. Nu har hun så fremlagt en hidtil ukendt notat, som allerede dengang anviste en lovlig fremgangsmåde i forhold til de unge kvinder.
Spørgsmålet er så, at hvis hun havde fulgt det “hidtil ukendte notat”, hvorfor blev de så adskilt i første omgang, og hvorfor rettede Inger Støjberg så ind, da Ombudsmanden påtalte lovbruddet i stedet for at forsvare sig med det “hidtil ukendte notat”?
Islamofobi
Inger Støjberg kæmper først og fremmest en ideologisk kamp mod islam og muslimerne. Det gør hun med offensive, racistiske og hadefulde udtalelser, som signalerer at asylansøgere og etniske minoriteter ikke har en chance her. Derfor forsøger hun nu også at retfærdiggøre sig og få sagen til at handle om hendes kamp mod barnebrude og pædofili.
Dermed er hun helt i tråd med de andre nationalkonservative kræfter, som foregiver at kæmpe for kvinder og børns rettigheder, ved med statsmagtens hjælp at tvinge dem til at rette ind. Tænk bare på burkaforbuddet og ghettoloven.
Dernæst har hun brugt sin magt som integrationsminister i Lars Løkkes regering fra 2015-19 sammen med Dansk Folkeparti til at “gøre tilværelsen så utålelig som muligt” for asylansøgere.
Som integrationsminister har Inger Støjberg kunnet gå på vandet beskyttet af det nationalkonservative flertal i Folketinget. Derfor har hun helt bevidst set stort på love og konventioner.
Burkaforbud, paradigmeskifte og ghettoloven udtrykker den nationalkonservative og asociale politik, som Lars Løkkes regering har stået i spidsen for og som Inger Støjberg har sat igennem
Hvad betød Inger Støjbergs instruks for de unge kvinder?
Her et godt bud fra Khaterah Parwani, leder af Exitcirklen. Hun skriver:
“Tvangsadskillelsen var en politisk kampagne. Skrider myndighederne ind og foretager indgribende foranstaltninger i unge flygtningepigers liv, uden at have dem med undervejs, kan det kun resultere i en så stor falliterklæring som den, vi står med i dag: Kun 1 af pigerne valgte at lade sig adskille. Tvangs adskillelsen sendte så store skrækbølger, at pigerne reagerede i selvskade, de isolerede sig selv og fik depression. Det tyder på et kæmpe omsorgssvigt og at pigerne har været i skyggen, mens en minister gentager, at hun har reddet pigerne”
Inger Støjberg gennemtvang uden at blinke et totalt overgreb på hele familiens basale ret til at blive hørt.
Khaterah Parwani skriver videre: “Havde jeg siddet på den ministerpost, havde jeg startet en større proces med vores lovgivning som rygstøtte. Jeg havde kæmpet for de pigers tarv og som det første sørget for at sende landets dygtigste ressourcer ind til de piger, givet dem et solidt fundament, givet dem et netværk og ja, det åbenlyse: sikret dem en fremtid i dette land”
Hvad vil der ske nu?
“Tamilsagen” trak tæppet væk under Schlüter-regeringen i 1990. I midten af 90´erne stod Poul Nyrups regering bag modtagelsen af ca 20.000 bosniske flygtninge. Der skulle gå mere end 10 år før Anders Fogh Rasmussen overtog regeringsmagten i 2001. Det skete alene fordi han inviterede Dansk Folkeparti ind i varmen som støtteparti. Her startede normaliseringen af racismen.
Lars Løkke var ret hurtig til at fyre Birthe Rønn Hornbech som integrationsminister i 2011 for ikke selv at blive blandet ind i ulovlighederne omkring “Statsløse-sagen”, som uretmæssigt gav mange palæstinensere afslag på deres ansøgning om statsborgerskab. Den kommende S-R-SF regering var i allerede støbeskeen.
Hvad bliver konsekvenserne af at Inger Støjberg bliver kendt skyldig i magtmisbrug af Instruks Kommissionen og måske stillet for en rigsretssag? Tilsyneladende tager både hun og Venstre sagen rimeligt køligt. Venstres formand er tavs og medierne freder ham.
De andre borgerlige partier ser til. De har alle været en del af skiftende borgerlige regeringer i perioden og er ligesom Dansk Folkeparti enige med Inger Støjberg om, at sagen først og fremmest handler om kampen mod barnebrude og pædofili og “ikke vestlige landes” kultur.
Racismekortet er ikke den stærkeste trumf i øjeblikket, hvor folk er langt mere optaget af arbejdsløshed, klima og Covid-19.
Så sandsynligvis bliver Inger Støjberg “forladt” af sine egne ligesom Erik Ninn-Hansen og Birthe Rønn Hornbech. Kun den yderste højrefløj i DF og Nye Borgerlige hylder Inger Støjberg.
Men uanset hvad Instruks Kommissionen beslutter, så vil Støjbergs tid som integrationsminister stå som en skamstøtte over ghettoloven, burkaloven, paradigmeskiftet og udrejsecentrene.
Den socialdemokratiske regering og støttepartierne har ikke planer om at ændre på det. Tværtimod fortsætter Mattias Tesfaye hvor Inger Støjberg slap. Han har lige oprettet en ny Hjemrejsestyrelse, for at sætte skub i hjemsendelser af asylansøgere og flygtninge med midlertidig ophold. Den efterhånden meget erfarne jurist, kendt fra Tamilsagen og Statsløsesagen, Claes Nilas, bliver direktør.
Fakta: Tamilsagen 1987-1993. Ninn-Hansen
I 1993 blev Erik Ninn-Hansen, tidligere konservativ justitsminister og formand for Folketinget, dømt fire måneders betinget fængsel for i 1987 at have udsendt en hemmelig instruks om at stoppe behandlingen af familiesammenføringssagerne for tamilske flygtninge. Året før var 3000 tamilske asylansøgere kommet til Danmark som følge af undertrykkelse og borgerkrig på Sri Lanka, hvor de udgør et meget stort mindretal.
I 1988 går Ombudsmanden ind i sagen, og den bliver også rejst i Folketinget. Den konservative statsminister, Poul Schlüter holder sin berømte “Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet” tale året efter. Han afsætter dog Ninn-Hansen som justitsminister og gør ham til Folketingets formand. En dommerundersøgelse i 1990 kender Ninn-Hansen skyldig i magtmisbrug og Poul Schüter som medansvarlig, hvorefter den borgerlige regering går af og overlader regeringsmagten til Poul Nyrup Rasmussen og Socialdemokratiet.
Den unge jurist, Claes Nilas er justitsministerens sekretær, men slipper for medansvar.
Fakta: Statsløsesagen 2008-11: Birthe Rønn Hornbech
I 2011 fyrede Venstres Statsminister, Lars Løkke Rasmussen integrations- og kirkeminister, Birthe Rønn Horbech. Hun havde været integrationsminister siden 2007 og havde siden 2008 været vidende om, at Danmark havde handlet i strid med FN´s Børnekonvention og FN´s statsløsekonvention. Hendes ministerium havde misinformeret især statsløse palæstinensere om deres ret til statsborgerskab i Danmark, og mange statsløse palæstinensere havde uretmæssigt fået afslag på deres ansøgning om statsborgerskab.
Den erfarne jurist, Claes Nilas var departementschef i Integrationsministeriet, men bliver overflyttet. Den kommission, som blev nedsat for at kulegrave sagen udtalte i 2015 kraftig kritik af Claes Nilas, hvorefter han blev hjemsendt. Kort tid efter får han dog en ny stilling.
