Billedtekst: Iranere på gaden i Teheran d. 8.1.2026. Foto: Wikimedia Commons

1. Vi erklærer vores solidaritet med de masseprotester, der har fejet hen over Iran i de seneste dage. Disse er de seneste i en cyklus af protester, der begyndte med den grønne bevægelse i 2009-10 og senest omfattede demonstrationerne “Kvinder, Liv, Frihed” i 2022.

   

   I dag er økonomisk utilfredshed og den politiske afvisning af det islamiske republikanske regime smeltet sammen. Disse protester er fuldt ud berettigede fordi iranerne nægtes ​​grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder og pga. det voksende materielle afsavn, som store dele af befolkningen lider under. Vi kræver en ende på den brutale undertrykkelse, som demonstranterne lider under. 

2. Vi må afvise fristelsen til at se denne bevægelse udelukkende gennem en geopolitisk linse. Det iranske regime præsenterer sig selv som en standhaftig modstander af amerikansk imperialisme. Samtidig med at regimet skyder tusindvis af demonstranter ned, søger det forhandlinger med Trump-administrationen. Det har altid stræbt efter at skabe et rum for iransk kapitalisme i Mellemøsten og globalt.
3. Ligeledes kan det iranske folk dog ikke have nogen tillid til det islamiske republikanske regimes geopolitiske modstandere. Militær intervention og skjulte operationer fra den samme amerikanske imperialisme, der netop brutalt har krænket det venezuelanske folks uafhængighed, eller fra den folkedrabs skyldige israelske stat, vil ikke bringe befrielse og demokrati til det iranske folk. USA bærer et tungt ansvar for det iranske folks økonomiske lidelser gennem de stadig strengere sanktioner, det har pålagt landet. Det burde være en advarsel om, at den zionistiske enhed (USA og Israel) nu søger at rehabilitere arvingen til Pahlavi-dynastiet, der regerede Iran så brutalt, indtil det blev fejet væk af revolutionen i 1978-9. Trump og Netanyahu: Hold jer fra Iran!
4. Det islamiske republikanske regime bærer revolutionens kappe, men det forrådte den ved at udhule demokratiske former, drev kvinder tilbage til en underordnet rolle og knuste arbejdernes selvorganisering, som var central for shahens omstyrtelse. Protestbevægelsen kan komme videre, hvis den tager revolutionens virkelige dagsorden op – befrielsen af ​​arbejdere, kvinder og alle de undertrykte folk i Iran, både fra diktatur derhjemme og fra USA og dets zionistiske vagthund i Mellemøsten.
5. Arbejderklassens organisering er endnu ikke kommet sig over, hvordan den blev knust efter revolutionen. Men den er til stede i den nuværende bevægelse. Dette fremgår af den holdning, som busarbejderne i Teheran indtager, og af den rapporterede dannelse af et arbejderråd i industribyen Arak. Protesternes udvikling til en bredt funderet bevægelse for ægte demokrati vil afhænge af, om arbejderne begynder at udøve deres magt gennem massestrejker. Gennem denne handling kan de genopbygge deres egne organisationer og i stigende grad spille en ledende rolle i kampen, som de gjorde i 1978-9.

Koordinationen af ​​International Socialist Tendency, 14. januar 2026