Den syriske socialist Ghayath Naisse fortæller om hvordan Bashar al-Assads fald åbner for mulighederne for kamp nedefra. Artiklen er oversat fra Socialist Worker af Asbjørn Valhøj.
Efter årtiers blodige og repressive diktatur i Syrien er Assad regimet faldet. Bashar al-Assad, som styrede landet siden hans fars død i 2000, flygtede fra hovedstaden Damaskus søndag morgen.
Hayat Tahrir al-Sham (HTS), en væbnet islamistisk gruppe, lancerede en lynoffensiv mod Assad regimet den 27. November 2024. Efter at have stormet den nordlige by Aleppo bevægede de sig sydpå mod Damaskus.
Dette genoplivede den langvarige borgerkrig, hvor Assad-regimet druknede den brede revolution i 2011 i blod, og rivaliserende imperialistiske magter intervenerede i landet.
Den syriske socialist Ghayath Naisse fortalte Socialist Worker, at Assad’s fald “er et stort øjeblik i Syriens historie”. “Der er mange muligheder og mange farer,” forklarede han. “Det har været en stor glæde at se denne begivenhed efter al den tid og al den kamp.”
“Der er glæde, fordi vi ikke længere har Assad-regimet – det autoritære, blodige diktatur. Men samtidig med glæde har vi også frygt, fordi forandringsagenten ikke er den, vi ønskede.” “Der er så meget at frygte på grund af HTS og hvad det er.”
“Forandringsagenten” – gruppen HTS ledet af Abu Mohammed al-Jolani – væltede Assad med tyrkisk opbakning. Han faldt ikke gennem bred massemobilisering.
Recep Erdogans tyrkiske regime bakkede op om HTS’s offensiv for at svække Assad-regimet og opnå mere regional indflydelse. Dette skete både af økonomiske interesser, men også så Erdogan yderligere kunne angribe kurderne i Syrien og Tyrkiet, som kræver deres rettigheder.
Men HTS var i stand til at vælte Assad regimet med chokerende kraft, hvilket afslører hulheden i Assads styre. Ghayath fortæller at det er essentielt at forstå konteksten – og hvorfor Assad regimet faldt så hurtigt.
Han siger, “først og fremmest er alle i Syrien meget trætte, også regimet, efter mange års borgerkrig. Situationen er meget forringet – økonomien er blevet værre hvert år, og regimet kan ikke sikre folks minimumsbehov. Så Assad havde ingen reel social base i Syrien.”
“For det andet er Assads største allierede – Rusland og Iran – svækkede.” Han forklarer at “fordi Rusland er beskæftiget i Ukraine, kan det ikke hjælpe Assad som det gjorde i 2015, da det intervenerede for at redde regimet”
“Iran har det heller ikke godt,” tilføjede han. “Krigen i Gaza og Libanon har svækket den iranske indflydelse i regionen voldsomt. Så i dag ser vi regionale magter lade Assad regimet falde, fordi de ikke kan hjælpe.”
Under borgerkrigen intervenerede rivaliserende imperialistiske og regionale magter i Syrien, herunder USA, Rusland, Iran og Tyrkiet.
Ghayath, som tidligere beskrev Syrien som et smeltedigel af imperialistisk rivalisering, argumenterer for at spændinger mellem forskellige magter vil forstærkes. “Regimets fald har mange konsekvenser på et geopolitisk niveau,” forklarede han.
“Israel, Tyrkiet, USA og Rusland vil have et overgangsprogram der inkluderer dem. Det er ikke hvad det syriske folk har brug for, og mange vil modsætte sig HTS’ handlinger og de aftaler, de vil indgå.”
Nogle argumenterer for at HTS fortsætter arven fra Syriske Revolution i 2011. Vrede over mange års fattigdom og diktatur kogte over i masseprotester og i marts 2011 brød oprøret ud mod statens repression.
Men som svar lancerede Assad en brutal, sekterisk borgerkrig i et forsøg på at drukne revolutionen i blod. Hans krig var designet til at gøre kollektiv kamp umulig. Rivaliserende imperialistiske magter brugte det som påskud til at intervenere.
Ghayath fortæller, at HTS ikke fortsætter folkets revolution. “HTS har ikke en social base i Syrien,” forklarer han. “Det rekrutterer fra de mest desperate folk, men den har ikke støtte fra masserne.”
Men Ghayath argumenterer for at Assads fald betyder, at det er muligt for almindelige syrere at organisere kamp fra neden. “Vi modsætter os HTS, men ikke desto mindre åbner det døre for social og politisk kamp – og dette er det vigtigste aspekt,” fortæller han.
“HTS er ikke den eneste gruppe, der dikterer Syriens fremtid. Folk kan nu mobilisere. Assad regimets fald har åbnet horisonterne for det syriske folk til at kæmpe igen, og modsætte sig reproduktionen af endnu et autoritært regime.”
Det er muligheden for kamp fra neden “for demokratiske mål og opfyldelsen af folkets politiske og sociale behov”, der skaber håb i Syrien.
Den oprindelige artikel på engelsk er fra den 8. December 2024 og kan findes her.
