Internationale Socialisters første politiske grundlag – “de 4 principper”.

Arbejderklassens frigørelse er dens eget værk. Under kapitalismen er det arbejderklassen, som skaber værdierne. Den herskende klasse tilegner sig disse i kraft af dens kontrol over produktionen og et omfattende undertrykkelsesapparat. Et nyt socialistisk samfund kan kun opbygges ved, at arbejderklassen gennem en revolutionær omvæltning kollektivt griber kontrollen over produktionen og alle andre områder af samfundet.

Revolution ikke reform

Socialismen kan ikke tilkæmpes gradvist gennem reformer i Folketinget eller andre steder. Borgerskabet vil ikke passivt affinde sig med, at dets magt bliver undergravet. Det vil sætte sig voldelig til modværge. Arbejderklassen kan ikke overtage og bruge det eksisterende statsapparat med Folketing, retsvæsen, militær, politi og den øvrige statsadministration. Dette undertrykkelsesapparat er opbygget og formet af borgerskabet til at varetage dets klasseinteresser. Arbejderklassen må smadre den gamle stat og opbygge en helt anden slags stat, som bygger på arbejderklassens egne revolutionære og demokratiske organisering på arbejdspladserne – arbejderråd.

Arbejdermagt

Arbejderstatens formål er at nedbryde alle former for udbytning og undertrykkelse, som er skabt under kapitalismen, og dermed bane vejen for sin egen overflødiggørelse og det klasseløse kommunistiske arbejdersamfund. Arbejderstaten er samtidig det store flertals demokrati og hindrer, at det gamle borgerskab laver kontrarevolution. Arbejderstaten sikrer proletariatets diktatur, indtil de sidste rester af kapitalismen er fjernet.

Internationalisme

Kampen for socialisme er lige så nødvendigt i øst som i vest.

Sovjet, Kina, Cuba og de østeuropæiske lande er ikke socialistiske, men statskapitalistiske lande. Vi støtter arbejderklassens kamp i disse lande mod den bureaukratiske herskende klasse.

Vi afviser den stalinistiske teori om, at socialisme kan overleve i et land. En revolution må nødvendigvis spredes til andre lande, hvis den skal overleve.

Vi støtter alle reelle bevægelser, der kæmper for national befrielse. Befrielsen kan kun gennemføres, hvis revolutionen gøres permanent. Dette perspektiv er hidtil bøjet af overfor manglende politisk og socialt indhold i befrielseskampen.

Vi kæmper for international arbejdersolidaritet. Vi er imod enhver form for nationale kriseløsninger (f. eks. importregulering). Vi bekæmper racisme og indvandrerkontrol. Vi går imod enhver form for kvindeundertrykkelse såvel politisk, økonomisk, socialt som seksuelt. Vi er for fjernelsen af al diskrimination mod homoseksuelle. Undertrykkelse og splittelser tjener til at sikre udbytningen for kapitalen og kan derfor kun endeligt ophæves med fjernelsen af kapitalismen. Muligheden for at føre kampen mod undertrykkelse i dag afhænger af arbejderklassens styrke.

Et revolutionært parti

For at opbygge socialismen er det nødvendigt at organisere dem, der vil arbejde for revolutionen i et revolutionært parti. I dag er det kun et lille mindretal, som tror på revolutionen, men erfaringerne siger, at situationen lynhurtigt kan vende, så langt flere er beredte på en revolutionær løsning.

Opbygning af et parti kan ikke vente, til en sådan situation opstår. Historien viser, at det ender i nederlag.

Et parti kan kun opbygges ved, at det deltager i arbejderklassens masseorganisationer og gennem deltagelse i kampene viser, hvordan de reformistiske ledere handler imod arbejderklassens interesser og lægger en linje for, hvordan kampen i dag og for socialisme kan føres. Arbejderklassens organisationer er i dag kontrolleret af et fagbureaukrati, som er et løsrevet socialt lag, der klamrer sig til klassesamarbejde. En selvstændig bevægelse, som  kan være et alternativ til fagbureaukratiet, er nødvendig.

Vi opfordrer alle, som er enige i vores perspektiver, at tilslutte sig IS og være med i kampen for opbygningen af et revolutionært parti