Generelt har byråd og boligorganisationer rettet ind og forholdt sig meget “konstruktivt” til Løkke-regeringen, S og SF store kompleks af “ghettolove”. De blev desværre aldrig et tema i valgkampen, selvom om både præmissen, ghettokriterierne, og de enkelte elementer af lovpakken er blevet kritiseret af eksperter, fagfolk og Almen Modstand

Almen Modstand

Almen Modstand blev dannet i juni 2018 med henblik på at bygge modstand og er nu et landsdækkende netværk med lokalgrupper i flere byer og almene boligkvarterer. Sidst i september blev den første landsdækkende demonstrationsdag holdt. Siden har der foregået en lang række lokale aktioner og happenings. Almen Modstand holdt landsmøde i juni og derfra er der indkaldt til en ny landsdækkende demonstration den 28. september.

Almen Modstand udtaler bl.a. fra deres landsmøde: “For retten til en bolig, man kan betale. Ghettoplanerne skal rulles tilbage. Slaget er ikke tabt. Kampen går nu ind i en ny fase, for planerne er stadig papirplaner. Vi opfordrer alle i boligbevægelsen, lejerbevægelsen, fagbevægelsen og andre folkelige bevægelser til at bakke op om dette”

Ghetto-kriterierne er asociale og racistiske.

Der er fem ghettokriterier:

  1. Tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse.
  2. Gennemført uddannelse
  3. Indkomst
  4. Kriminalitet
  5. Indvandrere og efterkommere af indvandrere fra “ikke-vestlige” lande.

Boligområder som opfylder to af de første fire kriterier, stemples som “udsatte boligområder” Dem er der 55 af.

Boligområder, som opfylder kriterie fem og to af de andre stemples som “ghettoer”. Dem er der 30 af.

Boligområder, som de sidste 4 år har været stemplet som “ghettoer”, stemples nu som “hårde ghettoer” Dem er der 16 af. Det er de “sorte pletter” på landkortet, som Lars Løkke udstillede i sin nytårstale 2018, og som blev startskuddet til at gennemføre den racistiske og asociale ghettolov.

Ser man på de mange almene boligområder, som falder for“ghettokriterierne, så burde man lægge ansvaret på skiftende politikere i byråd og folketing. Selvom de åbenlyst har svigtet på alle kriterierne, så forsøger de at anklage og straffe de enkelte beboere.

Racisme.

Samtidig anvender man en generaliserende etnisk opdeling af mennesker, som har deres rødder uden for Danmark/Europa og pådutter dem den falske etikette: parallelsamfund. Det er racisme. Den racisme har både banet vejen for “ghettolovene” og medført mere kontrol og tvang overfor de etniske minoriteter.

Der er nu indført en fraværstraf for børn i ghettoområder, sådan at familien mister børnechecken det følgende kvartal, hvis børnene har haft mere end 15% ulovligt fravær.

Børn fra ghettoområder skal til en ekstra sprogtest for at komme i 1. klasse.

Og endelig kan staten pålægge en kommune at lukke en folkeskole, hvis eleverne præsterer for lavt fagligt.

Ghettokriterierne spreder sig som ringe i vandet.

Frygten for at flere udsatte boligområder ender som “hårde ghettoer” har fået AAB og Københavns Kommune til at udarbejde nye strikse betingelser for at kunne leje en bolig i bestemte områder. Disse betingelser er lig med “ghettokriterierne”. Så hvis man gerne vil bo i et “udsat boligområde”, måske fordi der er en bolig, man har råd til at betale, ja så skal man opfylde “ghettokriterierne”.

Sådan det blevet flere steder i landet. F.eks. i Esbjerg lyder reglen: “Modtager du kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, kan du ikke længere flytte ind i en ghetto-bolig. Er du i fast arbejde eller under uddannelse, kommer du frem på ventelisten”

I Odense kaldes det fortrin for boligsøgende. Det er fortrin man skal dokumentere. Hvis man har en uddannelse over grundskoleniveau og tjener mindst 16.000 om måneden, så kan man søge en bolig i et udsat boligområde.

Mennesker på kontanthjælp og integrationsydelse er ikke velkomne. Heller ikke ufaglærte, som har fået sine kompetencer via en række AMU-kurser. Mennesker som har varierende og eller lav indtægt er også dømt ude.

De må flytte fra byerne, fordi de mister adgangen til de billige almene boliger, og ikke har råd til at bo i de private.

De store byer bliver forbeholdt dem med faste og gode indtægter. Den tendens vil blive forstærket, hvis de 3221 boliger i de “hårde ghettoer” bliver revet ned for at give plads til et større privat boligmarked.

De borgerlige har længe uden held været ude efter de almene boliger. Med “Ghettoloven” i hånden har de fået staten som “bulldoser”. Det har da også fået Venstres byrådsmedlem i Odense, Christoffer Lilleholt, til at kræve flere almene boliger solgt, fordi de snart vil ende som en “hård ghetto”.

Gå med i og støt op om Almen Modstand.

Den almene boligsektor er ligesom fagbevægelsen vokset ud af arbejderbevægelsen for at sikre arbejderklassens gode livsvilkår. Det er derfor en katastrofe at både Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har medvirket til dette overgreb på de almene boliger og beboere.

Det er også en katastrofe at Boligorganisationerne har rettet ind overfor Ghettoloven og ikke forsøgt at mobilisere beboerne til omfattende protester mv.

Der skal lægges fornyet pres på S og SF. Det sker bedst gennem deltagelse og støtte til Almen Modstands mange aktiviteter og den landsdækkende demonstrationsdag den 28. september.

https://www.facebook.com/almenmodstand/

https://www.facebook.com/events/2414324345289079/