Klimaet efter COP25-fiaskoen – kun kampen sikrer forandring

FN’s klimatopmøde COP25 i Madrid blev en fuldstændig triumf for verdens største CO2-udledere, der formåede totalt at spænde ben for opfølgningen på Paris-aftalen fra 2015 om at begrænse udledningen af drivhusgas. – Klimaaktivisten Greta Thunberg gjorde status: Kun mobiliseringen af befolkningerne nedefra kan fremtvinge virkelig handling for forandring.

Billedet foroven viser en aktion under klimatopmødet, der ved at sætte et hus i brand symbolsk henviser til Jordens situation: Kloden er “i brand” – “vores hus brænder” – og øjeblikkelig handling burde være påkrævet for at afværge truslen … Aktionen foregik i Bruxelles den 12. december og blev udført af 61 aktivister fra forskellige europæiske lande. Den var møntet på EU’s klimaplan (mere herom nedenfor). (Foto: Eric de Mildt / Greenpeace). Se mere om aktionens kritik af EU her: https://www.greenpeace.org/eu-unit/issues/climate-energy/2523/activists-take-climate-emergency-to-eu-summit/

Landene, der står for den største CO2-udledning, blokerede ethvert fremskridt: Verdens største kul-eksportør Australien, verdens største olieeksportører Saudi Arabien og Rusland, klima-benægterne Trump’s USA og Bolsonaro’s Brasilien samt vækst-kometerne Kina og Indien, som begge har bundet sig til et kul- og olie-forbrug i stærk stigning. – Samtlige disse landes magthavere har interesser, der er tæt sammenvævede med de 100 firmaer i verden, der globalt står for 70% af CO2-udledningen.

Udviklingen ved COP25 kom til at gå nøjagtigt som forudsagt af Socialistisk Arbejderavis og vores britiske søsterorgan “Socialist Worker”: “Klima-topmødet – politikernes løgne for at undgå indgreb” http://socialister.dk/klima-topmoedet-politikernes-loegne-for-at-undgaa-indgreb/

Derfor var EU var underdrejet under klimatopmødet

Lige op til og under klimatopmødet rullede EU den 13. december en særdeles bemærkelsesværdig klimaplan ud, “European Green New Deal”, som hævder at ville reducere CO2-udledningen med 55% i 2030 og helt stoppe udledningen i 2050. Hermed skulle Europa blive det første kontinent, som påstår at have sådanne planer.

I midten i rød jakke står EU’s kommissions-forkvinde Ursula von der Leyen. – Til højre i blå kjole ses Norges kvindelige statsminister fra partiet Høyre, Erna Solberg. Ligesom EU taler hun på den ene side om klima og giver verdens højeste støtte til el-biler – på den anden side bliver olie- og gasudvindingen fortsat med uformindsket styrke.

Imidlertid var det betegnende, at EU var temmeligt underdrejet under COP25 klimatopmødet – og det har sine kontante grunde: Ganske vist har EU under den nye kommissionsforkvinde Ursula von der Leyen taget et skridt fremad – men det er slet ikke stort nok i forhold til klimaudfordringen. En reduktion af CO2-udledningen på 55% i 2030 (sammenlignet med 1990) er slet ikke nok til at sikre målet for FN’s Paris-aftale fra 2015 om at undgå globale temperaturstigninger på 1,5 grader. Hertil kræves en betydeligt mere ambitiøs indsats.

“European Green New Deal” må derfor betragtes som et forsøg på at tage luften ud af klimabevægelsen – samtidig med at de toneangivende kapitalistiske interesser i EU kan bevare så meget af deres fossile forretning som muligt. I denne forbindelse er EU’s stærkeste land Tysklands “kul-exit” symptomatisk: Først i 2038 – efter 20 år – skal brugen af stenkul og brunkul helt udfases, og i mellemtiden importeres der en masse naturgas fra Rusland og Norge. Herved skåner den tyske regering de profitter, der er i brugen af disse fossile energikilder. De store kapitalistiske interessers nej til en langt mere ambitiøs CO2-reduktion bliver dog ikke fremhævet i de toneangivende borgerlige mainstream-medier: Her har man i stedet hæftet sig ved, at det i sidste øjeblik lykkedes for et flertal i EU at vride armen om på højre-regeringerne Ungarn og Tjekkiet for at gå med i “European Green New Deal”, mens Polen nægtede at være med.

Europa-parlamentet vedtager klima-undtagelsestilstand

Ligeledes så det unægteligt flot ud, da Europaparlamentet den 28. november umiddelbart før klimatopmødet i Madrid vedtog en “klima-undtagelsestilstand”. På papiret er det absolut en indrømmelse til klimabevægelsen, ikke mindst Extinction Rebellion ( = “Oprør imod udryddelse”). Kun virkelig handling fra Europaparlamentets side vil imidlertid fremover afsløre, om der foreligger et reelt ønske om forandring, eller om der kun er tale om “varm luft” og tomme læbebekendelser – med det taktiske sigte at tage ordet ud af munden på klimabevægelsen.

Danmarks nye klimaaftale holder slet ikke, hvad den lover

Lige før COP25 indgik et stort flertal i det danske folketings partier fredag den 6. december en politisk aftale om en ny klimalov, der skal endeligt fastlægges i det kommende år: Den hævder at ville reducere CO2-udledningen fra dansk grund med 70% i 2030 (i forhold til 1990). Hermed er der uden diskussion tale om den mest ambitiøse klimaplan i verden, og klimaminister Dan Jørgensen kunne tage til Madrid med en “glorie om hovedet”.

Et bredt flertal i folketinget indgik den 6. december en aftale om en kommende klimalov – den første nogensinde i Danmark. – I midten ses klimaminister Dan Jørgensen

Et nærmere eftersyn afslører dog graverende mangler ved den danske klimaplan, som langt fra holder, hvad den lover: Den medtager således overhovedet ikke den CO2-udledning, der har fundet sted ved de varer, der er blevet produceret i udlandet – stål, petrokemiske produkter og plastik f.eks. – og som importeres til Danmark. Herudover er international luftfart og skibsfart – f.eks. Mærsks kæmpemæssige flåde af containerskibe – ikke omfattet. Olie- og gas-udvindingen i Nordsøen fortsætter med uformindsket styrke, og gasproduktionsplatformen Tyra genopbygges for over 20 mia. kr. Gasrørledningen Baltic Pipe fra den danske del af Nordsøen til Polen bygges. Ligeledes er den massive CO2-belastning ved dansk landbrugs import af soja fra Brasilien og Argentina ikke omfattet: Drivhusgas-belastningen i disse lande fra den soja, som dansk landbrug importerer, er så stor, at den svarer til udledningen fra en stor del af Danmarks personbiler. Det viser en beregning fra den danske, grønne tænketank Concito:

Dansk importfoder udleder lige så meget CO2 som 1,8 millioner biler – Ugebladet Ingeniøren https://ing.dk/artikel/dansk-importfoder-udleder-lige-saa-meget-co2-som-18-millioner-biler-165881

Status over den danske klimaplan er, at den lover at nedbringe drivhusgas-udledningen fra det danske område med 70%. Men hvis man indregner alt det, der ikke er omfattet af klimaloven, så ses det, at den reelle reduktion af CO2-udledningen, som det danske, kapitalistiske samfund faktisk er ansvarlig eller medansvarlig for, er langt mindre!

Greta Thunberg pillede fuldstændigt glorien af de falske klima-“forkæmpere”

Nogle dage før COP25 løb ud i sandet, holdt den 16-årige klimaaktivist Greta Thunberg den 11. december en tale på COP25. Talen var yderst bemærkelsesværdig, og hun sagde “små sandheder”, der ramte knivskarpt ind i forhold til, hvad der skete på klimatopmødet. Uden at nævne hvilke lande og deres klima-“handlingsplaner”, hun omtalte – EU’s “Green New Deal” og herunder Danmark – sagde hun følgende, der ikke var til at misforstå:

Greta Thunberg taler på FN’s COP25 klimakonference

“For nyligt lovede en håndfuld rige lande at reducere deres udledninger af drivhusgasser med så-og-så-mange procent på dit eller dat tidspunkt for at blive klimaneutral eller netto nul i løbet af så-og-så-mange år. Ved første blik kan det virke imponerende, men også selv om deres intentioner kunne være ægte nok, så er dette imidlertid ikke lederskab.

Dette er ikke at lede: Dette er i stedet misledende, fordi de fleste af disse løfter ikke omfatter luftfart, skibsfart, importerede og eksporterede varer og forbrug. Imidlertid omfatter de landenes mulighed for at kompensere for deres udledninger andre steder”, sagde Greta Thunberg på COP25.

Om de rige landes og det kapitalistiske erhvervslivs muligheder for at kompensere for deres CO2-udledninger: Kan kapitalismen reformeres til at blive klimavenlig ? Socialistiske Arbejderavis: http://socialister.dk/kan-kapitalismen-reformeres-til-at-blive-klimavenlig/

I talen på COP25 den 11. december sagde Greta Thunberg følgende “lille sandhed”: “Siden Paris-aftalen har verdens banker investeret 1,9 billioner ( … dvs. 1.900 milliarder) US dollars i fossile brændstoffer. Et hundrede selskaber er ansvarlige for 71% af den globale udledning”.

“G20-landene står for næsten 80% af de totale udledninger. De rigeste 10% af verdens befolkning producerer halvdelen af vores CO2-udledning, mens den fattigste 50% af verdens befolkning kun står for en tiendedel. Vi har i sandhed en opgave, der skal løses – men for nogle gælder det så sandelig i højere grad end for andre”, bemærkede Greta Thunberg sarkastisk.

Vi må arbejde for at befolkningerne kommer til at forstå situationens alvor

I Madrid behandlede de borgerlige medier Greta Thunberg som en en verdensberømt pop-celebrity mega-stjerne: Det handlede udelukkende om overfladiske glansbilleder – som til filmfestivalen i Cannes eller ved Oscar-uddelingen i Hollywood. Greta Thunberg, der var ledsaget af den tyske 23-årige klima-aktivist Luisa Neubauer, blev nødt til at gøre oprør mod medierne og henstille til, at de begynder at interessere sig lidt mere seriøst for de unge repræsentanter for undertrykte folk, som lider under klimaforværringen.

Greta Thunberg i midten og den tyske klimaaktivist Luisa Neubauer (til venstre) frabad sig stjerne-dyrkelse og forsøgte at få medierne til at fokusere på de unge repræsentanter for de folk, der mere end nogen andre lider under klimaforværringen. – Bemærk den unge kvinde yderst til højre med påskriften: “Destroy white supremacy” = “Tilintetgør hvidt overherredømme”.

I talen på COP25 fremhævede Greta Thunberg, hvad hun ser som det største problem: Ret betydelige dele af verdens befolkning er endnu ikke fuldt ud klar over alvoren i klimaforværringen. Og derfor forstår disse dele af verdens befolkning endnu ikke, at de skal aktionere og lægge massivt pres på magthaverne. “For uden pres fra folket vil vores ledere kunne slippe afsted med grundlæggende ikke at gøre noget som helst – og det er i denne situation, vi befinder os nu”, sagde Greta, som uddybede det således i talen:

“Hvis vi ikke er i stand til at få det fulde billede ( … af klimakrisen), vil vi ikke blive i stand til at løse krisen. Situationen kalder på at finde virkelige løsninger, men i stedet synes situationen at være vendt på hovedet til at blive en slags lejlighed for lande til at forhandle smuthuller og til at undgå at hæve deres ambitionsniveau. Forskellige lande finder smarte smutveje for at undgå virkeligt at handle. (Med henvisning til Brasilien : ) Som at lade udlednings-reduktioner tælle dobbelt og ( … med henvisning til alle de lande og firmaer, som søger at sælge CO2-kvoter eller ved at “klima-kompensere” : ) at flytte deres udledninger til oversøiske lande og i stedet foretage tilbageskridt ift. deres løfter ( … i Paris 2015) om at hæve deres ambitionsniveau ( … og med henvisning til Trump’s USA : ) ved at nægte at betale for løsningerne eller tabene eller ødelæggelserne ( … ved de klimaskader, som USA påfører resten af verden, når CO2-udledningerne fører til ekstremt vejr). Dette må simpelthen stoppe.

Det, vi har brug for, er virkeligt drastiske nedskæringer i udledningerne ved kilden. Men naturligvis er det ikke nok blot at reducere udledningerne. Vores drivhusgas-udledninger må simpelthen stoppe. Således at vi vil kunne holde os under 1,5 grader ( … i den globale temperaturstigning). Vi har brug for at lade kul, olie og gas blive i undergrunden.

Den virkelige fare er, når politikere og direktører foregiver at handle …

Kun at operere med fjerne datoer ( … for, hvornår CO2-udledningen skal være reduceret med en vis procentdel, jvf. EU’s “Green New Deal”) giver indtrykket af, at der er ved at ske noget: Men det vil højst sandsynligt forvolde mere skade end godt, fordi de nødvendige forandringer ingen steder er til at få øje på.

EU’s kommissions-forkvinde Ursula von der Leyen

De nødvendige politikker hertil eksisterer ikke på nuværende tidspunkt – uanset hvad vi måtte høre fra verdens ledere. For jeg tror, at den største fare ikke er mangel på handling:

Den virkelige fare opstår, når politikere og administrerende direktører får det til at se ud som om, at de virkeligt skulle handle – mens de i virkeligheden næsten ikke gør andet end at foretage smarte regnestykker og udfolde kreativ PR”, sagde Greta Thunberg.

Vi er nødt til at forholde os til manglen på bevidsthed om situationens alvor

“Jeg har været så heldig at være i stand til at rejse Jorden rundt. Og her er det min oplevelse, at manglen på bevidsthed er den samme overalt – ikke mindst blandt de, der er blevet valgt til at lede os. Der er ikke den mindste følelse overhovedet af, at vi befinder os i en undtagelsestilstand. Vore ledere opfører sig ikke, som om vi er i nogen undtagelsestilstand: Hvis et barn står midt på vejen og biler kører imod det, så kan man ikke tillade sig et se bort, fordi det skulle være for ubehageligt: I stedet må man øjeblikkeligt løbe ud og redde barnet.

Og uden denne fornemmelse af situationens alvor, hvordan vil vi – folket – da kunne forstå, at vi står over for en virkelig krise. Og hvis folket ikke er fuldt bevidste om, hvad der sker, vil det ikke kunne lægge pres på dem, der har magten, til at handle. For uden pres nedefra fra folket vil vore ledere kunne slippe afsted med grundlæggende ikke at gøre noget som helst. Og det er der, hvor vi er nu”, sluttede Greta Thunberg talen den 11. december på FN’s klimakonference COP25 i Madrid.

Hør eller læs talen – den giver på nogle vigtige punkter et ganske godt billede af, hvor vi er nu

Greta Thunbergs tale er lagt op komplet og uforkortet af klimabevægelsen Extinction Rebellion (talen er tekstet til polsk, men Greta taler meget tydeligt, og hendes engelsk er rimeligt let at forstå – ellers følg med i den engelske udskrift af talen nedenfor): https://www.youtube.com/watch?v=Ml3f0KeZnsY

Greta Thunbergs tale (på engelsk) gengivet skriftligt og uforkortet (bemærk, at der hist og her er forskellige sproglige småfejl, som dog er uden betydning for forståelsen af talen): https://www.express.co.uk/news/science/1216452/Greta-Thunberg-UN-speech-full-COP25-Greta-Thunberg-speech-transcript-climate-change

Indien på vej mod en meget alvorlig klima-forværring

På FN’s COP25 klimakonference i Madrid hørte Indien til den gruppe af lande, der spændte ben for realiseringen af Paris-aftalens klimamålsætninger fra 2015. Indien er inde i en meget kraftig vækst, der er fuldstændigt knyttet til brugen af fossile brændstoffer.

På grund af denne vækst samt Indiens enorme størrelse er landet derfor en af de helt store CO2-udledere i verden. En udledning, der vil vokse kraftigt i takt med Indiens økonomiske og industrielle udvikling. Som følge af handelskrigen mellem USA og Kina er store multinationale begyndt at interessere sig for fremstilling i Indien i stedet for i Kina. Det gælder ikke mindst Apple. Dette vil med stor sandsynlighed bidrage til at opretholde Indiens høje væksttempo.

Den indiske regering under premierminister Narendra Modi afviser at skære ned på CO2-udledningen, fordi det umiddelbart vil kunne betyde et stop for landets kapitalistiske økonomiske vækst – som er koblet til brugen af fossile brændstoffer.

Store dele af Indiens befolkning har et skrigende behov for at komme ud af fattigdom og ind i en ny tid: Problemet er imidlertid, at vækstens foregår på kapitalismens præmisser – hvis profitter er afhængige af kul, gas og olie.

Der er imidlertid en stor risiko for, at den indiske befolkning på grund af den uhæmmede kapitalistiske vækst vil komme fra “asken” (fattigdom og underudvikling) og over i “ilden” (ekstremt vejr): Da den indiske befolkning ikke kan have nogen interesse i de katastrofer, som ekstremt vejr medfører, må den have en interesse i at finde en udviklingsvej, der fører den ud af fattigdom og tilbageståenhed uden en voldsom vækst i CO2-udledning. Det kræver et brud med den kapitalistiske udvikling, som finder sted i dag. Kun en stærk arbejderklasse vil kunne gennemføre et sådant brud – og heldigvis er arbejderklassen under hastig opbygning og udvikling som følge af Indiens hurtige økonomiske og uddannelsesmæssige udvikling. Denne unge arbejderklasse er en af de største i verden: Fremtiden venter på den!

Tiden går ubønhørligt, og i de sidste par år er Indien blevet ramt af ekstremt vejr med voldsomme følger, både ekstreme hedebølger og meget omfattende oversvømmelser: Nu advarer klimaforskere om, at temperaturstigningerne vil kunne føre til hedebølger i Indien, som i perioder vil kunne umuliggøre udendørs arbejde og således medføre store tab. Og på længere sigt vil det kunne gøre dele af Indien og Pakistan ubeboelige – med mindre den globale temperaturstigning stoppes i tide.

Det vil kræve, at der ikke længere vil blive udledt drivhusgasser både i resten af verden samt i Indien selv.

Og således nærmer Indien sig hastigt en korsvej, hvor landet af klimaet vil blive tvunget til at vælge, hvilken udvikling det vil følge: Enten en vækst baseret på udledning af drivhusgasser – eller en vækst i samklang med naturen og uden udledning af disse gasser.

Ekstremt vejr rammer Indien

Indere måtte i 2016 i tusindtal flygte fra ekstrem hede, der gjorde deres landsbyer ubeboelige. Her ses en gruppe kvinder og et barn i et afsvedet landskab
Indien oplevede rekordhøje temperaturer i 2016 i delstaterne Rajasthan, Gujarat og Madhya Pradesh mod nordøst, op imod grænsen til Pakistan. Hele nord-Indien var ramt af ekstreme temperaturer
Delstaten Kerala i sydvest-Indien oplevede i 2019 de værste oversvømmelser siden 1924 – Alappuzha distriktet

De voldsomme smog-problemer skyldes den massive brug af fossile brændstoffer

Smog i New Delhi November 2017: Indien er et af de lande, der har den højeste luftforurening, især omkring New Delhi
Smog i New Delhi: Luftforureningen er så voldsom, at tusinder dør af den
New Delhi – Meerut motorvej under bygning – Indiens bredeste: Smog’en skyldes ikke kun den voldsomme vækst i antallet af biler, men luftforeningen fra brugen af kul og olie i det hele taget

Starten på Indiens enorme vækst

I flere årtier efter selvstændigheden var Indien økonomisk lukket om sig selv. Åbningen af Indiens økonomi for den internationale kapitalisme gav startskuddet til landets vækst. Her ses Indiens største havn, Jawaharlal Nehru Port ved Mumbai. Bl.a. Mærsk har egen containerterminal her, APM Terminal.

Handelskrigen Kina – USA speeder Indiens vækst op

Pga. handelskrigen Kina – USA har Apple travlt med at flytte montagen af iPhone til Indien. Det taiwanesiske selskab Foxconn er verdens største selskab, der fremstiller elektronik på kontrakt for andre firmaer, her Apple. Foxconn har kæmpemæssige fabrikker i Kina, men siden 2017 har det startet et par fabrikker op i Indien. Her ses iPhone-montage på en Foxconn-fabrik i Sri City særlige økonomiske zone i delstaten Andhra Pradesh i syd-Indien. Kvinden i midten tester forskellige kredsløb på iPhone-mobilen

Lønninger og prisniveauet i Indien er lavere end i Kina.

Den unge kvindelige arbejder, der foroven tester kredsløbene på en iPhone, bor hos forældrene i et primitivt hus med to rum og uden indlagt vand. Ved Foxconn kan hun tjene mere end hun ellers ville have kunnet. Og samtidig lærer hun noget og bliver mere uafhængig
Uddannelse af de unge, kvindelige arbejdere ved Foxconn i Sri City
Udsigt til montagen af iPhone ved Foxconn i Sri City

Indien har verdens 4. største bilindustri

Indisk Tata Prima lastbil.
Indisk Tata Tiago 2019. – Disse biler sælges ikke i Europa og Nordamerika, men i Indien og i dele af resten af verden. Tata har udviklet sig til en af verdens største industri-koncerner med stålværker og bilfabrikker
Montage af bildøre på japanske Honda Mobilio biler på bilfabrik i byen Greater Noida i delstaten Uttar Pradesh

Indien hører til de lande, der har den hurtigste vækst i olieforbruget

Jamnagar olieraffinaderi og petrokemiske fabrik er verdens største. Den ligger i delstaten Gujarat i nordvest-Indien. – Olien importeres primært fra Mellemøsten, da Indien ikke selv har forekomster. På grund af væksten er Saudi Arabiens olieselskab Aramco interesseret i at købe sig ind for at sikre sig afsætning af olien.
Jamnagar hører til blandt verdens 5 største producenter af polypropylen til PP-plastik – og det sker altsammen ud fra olie

Indien har verdens 3. største kulindustri og meget store kulreserver

Jharia åbne kulmine i delstaten Jharkand i det østlige Indien. – Fattige kvinder og børn tjener en skilling ved at finde kul ved siden af de tunge maskiner.
Åben kulmine med indiske Tata-lastbiler

Siden 1990 er Indiens kulforbrug mere end 4-doblet.

De indiske jernbaner flytter millioner af tons kul
Kultog trukket af to indiske elektriske lokomotiver med tilsammen 12.000 HK for at kunne trække det tunge tog
Superkraftigt fransk-indisk elektrisk lokomotiv med 12.000 HK til de tungeste tog på 6.000 tons med kul og jernmalm. De indiske jernbaner udbygges og moderniseres meget kraftigt, og der bygges nye jernbaner – herunder rene godsbaner – over tusinder af kilometer.

En voldsom udbygning af kulkraftværker

Mundi kulkraftværket i delstaten Maharashtra bygget i 2014 – 19. Det består af 4 blokke hver med sit køletårn og en installeret effekt på tilsammen 2.400 MW for hele værket
Kulkraftværket Mundra i delstaten Gujarat
Thoothukudi kulkraftværk i delstaten Tamil Nadu

… og også atomkraft

Kudankulam atomkraftværk – KKNPP – i delstaten Tamil Nadu med russiske atomreaktorer. – Den første reaktor, der ses til venstre, kom i drift i år 2016. De næste to er under bygning, og den ene ses til højre. – Da Indien besidder en omfattende ekspertise indenfor atomvåben og atomteknologi i det hele taget, køber landet de russiske reaktorer og monterer dem selv. Siden Tjernobyl-katastrofen i 1986 er de russiske reaktorer blevet væsentligt sikrere. Men Fukushima-atomkatastrofen i Japan i 2011 udløste ikke desto mindre megen angst hos lokalbefolkningen i Tamil Nadu ift. Kudankulam atomkraftværk. Planen er at bygge så mange reaktorer à 1.000 MW elektrisk ydelse pr. styk, at værket bliver Indiens største med 5.000 til 6.000 MW.

Stålværker bruger voldsomme mængder kul

Dolvi stålværk i delstaten Maharashtra er Indiens mest moderne

Indien har verdens 3. største stålproduktion (efter Kina og EU), og kulforbruget er derefter.

Den indiske stålkoncern ArcelorMittal er verdens største med stålværker spredt over store dele af verden, bl.a. i Tyskland. Stål- og bil-koncernen Tata er også en af de store stålproducenter, bl.a. i Holland og Storbritannien.

Da Indien ikke råder over tilstrækkeligt af den særlige kul-kvalitet, der er egnet til fremstilling af koks, der bruges på stålværkerne, bliver disse kul-kvaliteter importeret i ret store mængder fra Australien, Colombia og USA.

Bokaro stålværk i delstaten Jharkhand blev opført i 1964 med sovjetisk hjælp. Det er for tiden under kraftig modernisering og udvidelse til dobbelt kapacitet

Verdens næststørste cementforbrug

På grund af den kraftige økonomiske vækst og landets meget store størrelse har Indien verdens næststørste cementforbrug (efter Kina). Og heraf følger en en meget stor CO2-udledning:

Globalt står cementproduktionen for 10% af den totale CO2-udledning – som er 3 til 4 gange større end verdens samlede luftfart! – Og cement er næst efter vand det mest brugte stof i verden!

Under cementfremstillingen kommer der CO2 fra to kilder: Dels fra kullene, der bruges til at varme kalken op til høje temperaturer – og dels frigives det under opvarmningen fra kalken, hvortil CO2’en hidtil har været bundet.

I stedet for kul er de indiske cementfabrikker i stigende grad gået over til petrokoks, der er fremstillet ud fra olieraffinaderiernes restprodukter.

Moderne indisk cementfabrik ejet af indiske UltraTech Cement.

Et stort forbrug af elektricitet fremstillet vha. kul

Projektet Aluminium Park under opbygning ved byen Angul i delstaten Odisha – elektricitet fra kulkraftværker

Ikke mange industrier bruger så meget elektricitet som aluminiumsværker: Den bruges til at udvinde aluminiummet af malmen (bauxit), og det sker vha. elektrolyse i store bade, hvori malmen er opslemmet.

I Indien har efterspørgselen efter kul været så høj, at de indiske jernbaner – trods udbygningen – har haft svært ved at kunne transportere tilstrækkeligt. Derfor har flere kraftværker og aluminiumsværker en overgang i de sidste par år måttet skrue ned for blusset.

Bangalore i syd-Indien er centrum for elektronikindustrien og ikke mindst IT og computere. Millionbyen har oplevet en voldsom vækst. – Et andet centrum for IT er Hyderabad.

Fra asken og i ilden ?

Trods den kraftige udvikling i landet mangler 240 mio. indere fortsat elektricitet. Der er et stort ønske om modernisering – samtidig med at flere og flere indere er ved at blive ængstelige for det ekstreme vejr og den høje luftforurening, som den uhæmmede kapitalistiske vækst har medført.

Men en af de største arbejderklasser i verden er samtidig ved at opstå – og pga. det indiske uddannelsesvæsens enorme omfang får hundreder af millioner en god uddannelse. Indien er med stormskridt på vej ind i en ny tid, og mon ikke der på et tidspunkt vil komme et oprør med krav om udvikling til gavn for menneskene i stedet for profitterne?

Madlavning i landsby ved Jharia åbne kulmine. På jorden ligger tørret gødning, der anvendes som brændsel. – Bedstemor holder barnebarnet, mens svigerdatteren har travlt ved ilden.