Konflikten kredsede i første omgang om Kelly’s Bush, som var et naturområde omkring Sydney, som nu var udset til at skulle omskabes til kontor- og boligområde. En gruppe af middelklassekvinder dannede foreningen ”The Battlers of Kelly’s Bush” (TBKB) og forsøgte gennem de etablerede demokratiske processer at få stedet bevaret. De kontaktede lokale og nationale politikere, holdt offentlige møder, skrev debatindlæg, demonstrerede, samlede underskrifter ind o. lign. Men uden held. I afmagt henvendte de sig til New South Wales Builders Labourers’ Federation (NSWBLF), hvis arbejdere skulle bygge det nye kontor- og boligområde.
Erfaringer fra lønkampe bruges i miljøkampe
NSWBLF var på daværende tidspunkt allerede kendt som en mere aktiv gren af byggefagforeningerne, som op gennem 60’erne havde været i adskillige kampe mod store entreprenører. De havde dermed udviklet og afprøvet taktiske redskaber for at aftvinge kapitalen forbedrede arbejds- og lønforhold, som nu kunne sættes i spil i den miljømæssige kamp.
NSWBLF vedtog på demokratisk vis i et åbent møde for fagforeningens medlemmer, at de ville støtte TBKB og besluttede derfor at indføre et ”green ban” mod den private entreprenør, som skulle stå for byggeriet. Kravet var en komplet forkastelse af byggeriet. Succesen var total og projektet blev opgivet..
I årene mellem 1971 og 1974 nedlagde NSWBLF arbejdet og holdt dermed byudviklingen byudvikling tilbage til en værdi af ca. 4 milliarder dollars (33 milliarder i nutidige penge). Det var altså en stor bevægelse, som tiltrak sig heftig mediedækning og debat og ikke mindst frustration hos kapitalister, politikere og fagbureaukrater i de nationale fagforeninger.
Miljøkampens klasseperspektiv
Her så vi en udvikling fra ”black bans” – taktikken med at “blokere” arbejdsgivere for at opnå forbedrede løn- og arbejdsforhold – til ”green bans”, med “blokade og arbejdsnedlæggelse for at forbedre miljømæssige forhold eller forhindre ødelæggelse af bevaringsværdi natur. For Jack Mundey, en af ”lederne” af NSWBLF, var denne miljøkamp at forstå som ”urban miljøaktivisme” og han opfordrede generelt venstrefløjen til at tage denne kamp langt mere seriøst.
Mundey fremhævede miljø kampens klasseperspektiv: ”Faktisk er arbejderklassen den del af befolkningen, der er mest påvirket, når miljøet ødelægges. Hvem bor i de mest forurenede områder af verdens store byer? Hvem bærer de højeste støjniveauer? Hvem bor i de mindst behagelige områder osv.? De mindre velstillede, naturligvis.” I den forstand var kampen om bevaring af naturområdet Kelly’s Bush også en kamp for alle arbejdere.
Flere artikler fra Martin Karlsson Pedersen kan læses her