Billedtekst: Vi venter på Godot. Foto: SilverTD.Flikr.

Problemet er, at der er ingen som er interesseret i at danne en ”midterregering”, som Lars Løkke ønsker. De tre partier, som udgjorde SVM-regeringen, fik tæsk til valget d. 25. marts. Hverken Venstre eller Socialdemokratiets bagland har smag for denne slags konstellation. Derfor skal han vælge side.

Lars Løkke forsøger i øjeblikket at presse Socialdemokratiet til at opgive deres ”lille skift til venstre” under valgkampen. De skal droppe al snak om formueskat, opbremsning af den automatiske forhøjelse af pensionsalderen, fritagelsen af moms på fødevarer og de vidtgående løfter om massive investeringer i skolen og psykiatrien. 

Men hvordan laver man en centrum-venstreregering blottet for forbedringer på det økonomiske plan, som dels bygger på at SF skal indgå, og som har som forudsætning at Enhedslisten og Alternativet sikrer det parlamentariske flertal? 

Det lyder ikke realistisk. Men det kan ske. Hvis både SF, EL og Å alle bøjer sig for Lars Løkkes blå økonomiske politik. Det ville være skandaløst og et enormt svigt for de vælgere, som stemte til venstre, men selvfølgelig ikke totalt utænkeligt ud fra devisen, at det er bedre end en centrum-højreregering. Det synspunkt hersker bredt i SF og i toppen af EL.

En centrum-højreregering er dog ikke noget realistisk alternativ, medmindre Lars Løkke dropper al modstand over for DF. Derved ville Løkke forlade midten og Moderaternes berettigelse. Men de ville stadigvæk være afhængige af Borgernes Parti. Og dét ved partierne til venstre også, så de er jo som sådan ikke presset. Men magtens sødme er tillokkende. 

Hvis både SF, EL og Å alle bøjer sig for Lars Løkkes blå økonomiske politik…..ville (det) være skandaløst og et enormt svigt for de vælgere, som stemte til venstre, men selvfølgelig ikke totalt utænkeligt

Citat: Charlie Lywood

Derfor fra at være ”manden i centrum med de afgørende mandater” er Løkke faktisk havnet i en saks. En midterregering, som han ønsker, er næppe mulig. Så han forsøger desperat at skabe en politisk platform, som i sit indhold er i ”midten”. Det indebærer den før omtalte fortsættelse af den økonomiske politik under SVM samt massiv oprustning og den racistiske ”udlændinge”-politik. Et tilbud Socialdemokratiet næppe har råd til at køb. Så i realiteten er det Løkke som skal give sig.

Det er den leg som nu leges. Resultatet kan blive enten en centrum-venstreregering, hvor EL og Å har fået nok lunser til at modstræbende at sikre det parlamentariske flertal eller et nyvalg. Og vælgerne vil næppe honorere Løkke for hans forsøg på at fastholde status quo i midten og dermed tvinge et nyvalg igennem. Derfor sidder han og Moderaterne i saksen.

Politikerlede

Valget den 25. marts viste, at samfundet er polariseret mellem højre og venstre. En af grundene til det er, at de løfter som gives og de ord som følger med, slet ikke svarer til det som de fleste oplever i virkeligheden. Samtidig opleves der et ekstremt hykleri i hvad politikerne siger, de står for, og hvad de gør når det ikke passer dem. Det munder sig ud i en mistillid til parlamentarismen og dens repræsentanter.

To eksempler på dette har vi lige oplevet.

Den ene er sprængningen af Nord Stream gasledningerne i 2022. En ny bog som udkommer til juni i Danmark på engelsk, skrevet af en ukrainsk officer og dykker, fortæller at det var ham og et hold fra Ukraine som udførte sprængningerne. Det passer præcis til hvad de tyske efterforskninger har afsløret, og som de tyske domstole er i gang med at forberede en sag om. Modsat de svenske og danske myndigheder, som godt vidste hvor flaskehalsen pegede mod efter deres undersøgelser, men ikke ønskede at rejse tiltag mod nogen. Ej heller informere om resultaterne. 

Som vi allerede skrev i 2024, ” Man kan være stensikker på, at hvis man havde fundet beviser for at Rusland var skyldige, så var det blevet skreget ud over hele verden. Så hvad skjuler de?”. Nu ved vi ret præcist at flaskehalsen pegede på Ukraine (måske hjulpet godt på vej af CIA), men den ubekvemme sandhed fik lov at dø i synden. Og de altid villige ikke-undersøgende nikkedukker i det danske pressekorps lukkede i som østers.

Den anden er Rigsrevisions sønderlemmende kritik af Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsens totalt underlæggen sig det konventionelle landbrugs systematiske overtrædelse og omgåelse af lov og regler i deres svineproduktion i en menneskealder. På trods af et EU-forbud halekuperes 90 % af alle smågrise. Fødevarestyrelsen guider svineproducenterne i hvordan de kan undgå bødestraffe. De store svinebaroner bruger systematisk CVR-finten (ved at dele deres produktion op i små enheder) så de undgår at miste landbrugsstøtte (ja, vi støtter det svineri!) når de overtræder dyrevelfærdsloven.

Det her er ikke ”brodne kar”, som Sofie Løhde (V) skrev om i sin ”forfærdelse” over tilstanden og den manglende kontrol i svineproduktionen. Det er systematiske overtrædelser, som minister efter minister har kendt til og billiget. Af hensyn til profit og eksport. 

Hvorfor skulle man tro på deres ord i alle andre sager?

Hvad ønsker vi så?

Socialister ønsker ikke en centrum-venstreregering, hvor socialistiske synspunkter er underlagt en fortsat neoliberalistisk økonomisk politik. Hvis det omvendt ender med nyvalg, burde venstrefløjen komme med en meget mere socialistisk og visionær politik, hvis man vil undgå at det bliver højrefløjen, der vinder endnu mere frem.

Partierne til venstre burde stå på en radikalt anderledes platform. De skal afvise oprustning og foreslå massive investeringer i velfærden. Gerne med både en meget mere progressiv beskatning – for eksempel langt større selskabs- og topskat. De skal sige højt og klart, at ”flygtninge er velkomne her” og afvise alle de særregler og love mod folk, som ikke har dansk statsborgerskab – ca. 11 % af befolkningen. Dyrevelfærd og landbrugsproduktion skal ændres totalt, og de ansvarlige for at lade svineriet i staldene fortsætte uden at røre en finger, skal drages til ansvar – også alle ministrene. Det ville være et godt program at gå til valg på. Men desværre skal man næppe satse penge på, at det sker. 

Hvis det omvendt ender med nyvalg, burde venstrefløjen komme med en meget mere socialistisk og visionær politik, hvis man vil undgå at det bliver højrefløjen, der vinder endnu mere frem

Citat: Charlie Lywood

Socialister skal først og fremmest gå i spidsen for at støtte op om alle de folk, som går op imod uretfærdighed og ulighed. Det er dem som er nøglen til at låse op for situationen. For eksempel Wolt-bude, antiracistiske aktivister i Aalborg, protesterne mod Danmarks og ATP´s involvering i folkemordet i Gaza. Det er disse folk som er rygraden i at opbygge modstand mod systemet, og som står udenfor de parlamentariske og lukkede forhandlinger. Det er sådan en modstand som kan gøre op med systemet og give håb til alle dem som har mistet tiltro til, at der er en anden vej.

Læs også:

https://socialister.dk/valg-2026-er-venstrefloejen-klar-til-polarisering/

https://socialister.dk/regeringsdannelse-polarisering-fortsaetter/