Tre år efter #metoo gik i luften, satte den modige Sofie Linde anden bølge i gang først i TV-branchen, siden hele mediebranchen og nu også i folketinget og de politiske partier.
Meget få kvinder er selvfølgelig i stand til at sætte sig op mod magtfulde mænd alene, men kollektive udtalelser fra mange kvinder kan.
Det har igen, igen bragt sexismen frem i lyset – især den, som kommer fra mænd i magtpositioner og rammer yngre kvinder i usikre positioner. Det er positivt, glædeligt og virkelig nødvendigt.
Ret hurtigt satte den højrenationale modoffensiv ind. Først fra Pia Kjærsgaard og snart efter også fra Venstres fungerende formand, Inger Støjberg. Den højrenationale familie- og kønsopfattelse stikker sin kvindefjendske og reaktionære ideologi frem, når de fornærmet udtaler, at debatten er gået for vidt, fordi det ikke længere er sjovt at være mand, når man ikke har lov til at give en kvinde et kompliment.
Alle andre forstår godt, at afsløringerne og debatten IKKE handler om at give komplimenter.
Så hvis man skulle være i tvivl om, hvorvidt spørgsmålet er vigtigt, så skal man holde øje med, hvordan højrefløjen går ind og forsøger at afspore debatten sådan, at det ender med en debat om debatten – og fjerner fokus på det centrale spørgsmål.
Sådan gik til også under Black Lives Matter-bevægelsen i juni, hvor man først forsøgte at afspore debatten med corona-faren og dernæst at angribe Black Lives Matters talsperson.
Så hold tungen lige i munden, gå ikke i højrefløjens grumsede fælde og hold fast i sagen.
Vi skal have gjort op med både racisme, diskrimination og sexisme.
