Billedtekst: Tasiilaq, Øst-Nunarput. Foto. Christoph Strässler
Bemærk: Vi har valgt at kalde Grønland for Nunarput, fordi det betyder deres “land” (nuna) på grønlandsk, i modsætning til “Kalaallit Nunaat” (Grønlændernes Land), som er en oversættelse af kolonisternes (Danmarks) betegnelse for landet.
Trods kolonimagten Danmarks forbrydelser skal alle anti imperialister og socialister naturligvis stå sammen om at afvise og bekæmpe Trumps imperialistiske planer for Nunarput. Uanset om det er den “nemme vej” eller den “hårde vej”. Og disse planer ser ikke ud til at have ændret sig efter Vance/Rubio – Løkke/Motzfeldts møde i Washington.
Det amerikanske angreb på Venezuela og Trumps klare udtalelse om, at det handler om at kontrollere olie, er et udtryk for et skift i det imperialistiske system. Imperialistiske krige er ikke længere pakket ind i floskler om “humanitære interventioner” eller “udbredelse af demokrati”. Vi befinder os nu i en periode med intens rivalisering i det imperialistiske system, med USA og Kina som de største aktører, men hvor EU, Rusland, Israel og andre også forsøger at hævde sig i deres egne regioner. Nunarput er nu i centrum for denne rivalisering.
Når Trump taler om “sikkerhed”, refererer han til, at USA sigter mod at kontrollere Nunarputs sjældne jordarters ressourcer for at konkurrere med Kina på et afgørende område, hvor det i øjeblikket halter bagefter.
Nunarput er også strategisk godt placeret i forhold til store handelsruter, hvor klimaforandringer gør det muligt at sejle gennem Beringstrædet – selv i vintermånederne. Derfor ønsker USA at røve en koloni fra en anden kolonimagt, i dette tilfælde Danmark.
NATO og danske tropper
Socialister bør ikke støtte én imperialist mod en anden i denne inter-imperialistiske rivalisering. Vi bør ikke, ligesom højrefløjen og desværre også socialistiske partier i Folketinget, opfordre EU eller NATO til at gribe militært ind i konflikten. For eksempel har Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, valgt at puste til militaristiske og imperialistiske følelser ved at opfordre det danske militær til at placere flere soldater på Nunarput og tillade andre europæiske lande at placere tropper der.
Dette er helt i tråd med Enhedslistens holdning til Ukraine, hvor de har været en af de mest krigeriske fortalere for sanktioner og militær støtte til Ukraine. Endda i en sådan grad, at de har støttet danske donationer af F16-jagerfly.
…oprustningen af Arktis er også beregnet til at komme Trump i møde. Det er dog på ingen måde noget som inuitterne indtil har ønsket – et demilitariseret Arktis
Citat: Charlie Lywood
Det er også i tråd med den danske herskende klasse, der ønsker at “skrue op for indsatsen” mod USA. Den danske forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, ønsker at have en NATO-militær mission fra forskellige europæiske lande i Nunarput. Samtidig har han beordret en fortrop af soldater til at forberede en øget dansk militær tilstedeværelse på øen. Ingen af disse skridt er blevet foretaget uden konsultation med europæiske topledere.
Det er realistisk set usandsynligt, at Danmark eller EU vil kunne udfordre USA’s militære overlegenhed, men de ønsker at gøre prisen for at få fat i Nunarput så høj som mulig for USA. Men oprustningen af Arktis er også beregnet til at komme Trump i møde. Det er dog på ingen måde noget som inuitterne indtil har ønsket – et demilitariseret Arktis har hele tiden været i Nunarputs interesse, også som handelsnation. Uanset resultatet vil bestræbelserne på at matche USA militært samt den generelle oprustning i verden fortsætte.
Danmarks rolle i den voksende inter-imperialistiske rivalisering
Det er vigtigt at forstå, at Danmark er en uadskillelig del af den inter-imperialistiske rivalisering og sammen med resten af EU ønsker at styrke sig mod USA. Derfor siger de, at de står sammen med Nunarput. Ikke fordi Danmark eller EU kerer sig særligt om inuitternes vilkår, men fordi fortsat europæisk kontrol over Nunarput kan styrke dem.
Det blev tydeligt i sidste uge. En chokbølge gik gennem den danske herskende klasse, da de fem partier, der udgør Nunarputs parlament (Inatsisartut), i en fælles erklæring gjorde det klart, at Nunarput ikke var til salg, og at alle trusler ville blive afvist. Det var ikke overraskende. Chokket var, at Danmark, som Nunarput officielt er en del af – det såkaldte Rigsfællesskab – slet ikke blev nævnt.
Det officielle Danmark gik i selvspin, og Jens-Frederik Nielsen, formand for Nunarputs regering (Naalakkersuisut), og inuitter generelt blev angrebet i medierne og på SoMe for at være utaknemmelige over for Danmark, og de kunne bare “klare sig selv”, hvis de ville. Ord som “forrædere” og den slags blev brugt.
Årsagen til panikken er, at for Danmarks herskende klasse ville tabet af Nunarput være et massivt slag mod deres status i NATO som det land, der styrer Nunarput, og dets strategiske betydning og rigdom af mineralressourcer
Citat: Charlie Lywood
Dette medførte en udtalelse fra Jens-Frederik Nielsen, hvori han fastslog, at Nunarput selvfølgelig var en del af “Rigsfællesskabet” bestående af Danmark, Nunarput og Færøerne. Efterfulgt af en pressekonference med statsminister Mette Frederiksen (13.01.26), hvor han udtalte, at “Grønland står sammen med Danmark, NATO og EU”. Han sagde, at man burde overlade talen om uafhængighed til efter denne krise med USA. Han var blevet sat på plads. Om SVM-regeringen lovede noget til inuitterne i denne anledning er uvist, men i hvert fald fik man skubbet spørgsmålet om uafhængighed ud i fremtiden.
Årsagen til panikken er, at for Danmarks herskende klasse ville tabet af Nunarput være et massivt slag mod deres status i NATO som det land, der styrer Nunarput, og dets strategiske betydning og rigdom af mineralressourcer. Uafhængighed er selvfølgelig en mulighed i fremtiden, men det ville blive en proces, som Danmark skal kunne kontrollere, og dermed sikre deres fortsatte engagement både militært og økonomisk. Regeringen ønskede, at inuitlederne skulle alliere sig med Danmark under krisen og i de kommende forhandlinger med USA.
Kolonialismen og dens arv
På overfladen støtter alle danske partier (bortset fra den ekstreme nationalistiske højrefløj) uafhængighed for Nunarput, men i virkeligheden er det blot varm luft. Hvis deres støtte til uafhængighed, hvilket det store flertal i Nunarput ønsker, og som det seneste valg i Nunarput afspejlede, var reel, så burde den danske regering erklære, at de positivt støtter den. Men i stedet siger de med uld i munden, at “Grønlands fremtid bør afgøres af grønlænderne selv”.
Hvis den herskende klasse i Danmark virkelig ønskede at støtte Nunarputs uafhængighed, burde de tale om at betale erstatning for århundreders kolonistyre
Citat: Charlie Lywood
Nunarputs indbyggere modtager, som en administrativ del af Danmark, den samme velfærd som resten af landet får. Især inden for uddannelse og sundhed er dette vigtigt. Hvis Nunarput bliver uafhængigt, vil de tilskud fra staten (omfordeling af statsskatter), der går til alle regioner i Danmark, ophøre. Dette er grunden til, at Inatsisartut ønsker at tage løsrivelsen fra Danmark gradvist og forhandle vilkårene.
Hvis den herskende klasse i Danmark virkelig ønskede at støtte Nunarputs uafhængighed, burde de tale om at betale erstatning for århundreders kolonistyre og den skade, der er forvoldt inuitsamfundet gennem årene. Giv derfor Nunarput den økonomiske støtte, det har brug for, på mellemlang sigt. Men det er aldrig på tale.
En kort historie om dansk kolonialisme i Nunarput
I 1721 blev en ekspedition, ledet af den dansk-norske missionær Hans Egede, sendt til Nunarput, hvor han fandt en inuitbefolkning (Thule-kulturen), der havde været på øen i århundreder. Til trods for dette etablerede Egede en dansk koloni bestående af en handelspost og en mission. Gud og imperial handel gik hånd i hånd. Fra da af var Nunarput under dansk kolonistyre.
I 1917 indgik Danmark en imperialistisk aftale med USA for at få deres ret til Nunarput anerkendt. De solgte det daværende Dansk Vestindien, i dag De Amerikanske Jomfruøer, som de havde koloniseret i slavehandelstiden (husk at Danmark var den sjette største slavehandelsnation), til USA og fik til gengæld USA til at anerkende danske rettigheder til Nunarput. De oprindelige folks rettigheder blev fuldstændig ignoreret. Og ingen spurgte dem.
Efter Anden Verdenskrig stod Danmark over for et andet problem. FN ønskede at sikre de koloniserede folks rettigheder, og inspireret af dette krævede mange koloniserede folk uafhængighed, og hvor det blev afvist, greb de til våben.
Den danske regering foretog en administrativ manøvre for at afspore sagen. De overtalte datidens inuitledere til at give Nunarput status som kommune. Til gengæld fik inuitterne dansk statsborgerskab. Men de fik også en aggressiv politik med kulturel assimilation, hvorved dansk blev det eneste officielle sprog i Nunarput. Unge inuitter måtte rejse til Danmark (f.eks. 3500 kilometer fra Nuuk) for at tage en studentereksamen.
I perioden 1966 til 1975 fik 4.500 unge piger og kvinder opsat spiral, hvilket svarede til halvdelen af landets kvinder i den fødedygtige alder. Mange af mødrene var teenagere. En stor andel var uvidende om, hvad der skete, og i mange tilfælde foregik det med magt eller ved manipulation og uden samtykke.
Danmark fremstiller sig selv, ligesom så mange kolonimagter har gjort gennem historien, som en godmodig, velmenende forælder, der passer på sine “børn”. Virkeligheden er en helt anden. Danmark har ødelagt inuitternes kultur og forvoldt umådelig skade på utallige generationer af inuitter. Samtidig har danske virksomheder drevet minedrift og fisket sig vej gennem Nunarputs naturressourcer.
Socialisters svar
Socialister burde, i stedet for at heppe på den ene eller den anden imperialistiske stat eller blok, sætte vores lid til helt andre kræfter. Arbejderklassen i USA, Danmark og Europa samt inuitternes egen styrke, enhed og modstand. Vi ser mod alle almindelige arbejdere, der er ofre for magthavernes rivalisering. Vi ser mod deres solidaritet. Havnearbejdere har magten til at forhindre skibe i at forlade havnene. Arbejdere i militærindustrien kan strejke. Arbejdere i uniform kan vende sig mod deres officerer. Den danske arbejderklasse kan og skal handle og støtte inuitternes ret til at bestemme deres egen fremtid.
https://socialister.dk/dansk-imperialisme-foer-og-nu/
