Billedtekst fra demonstration i Odense lørdag d.17.01.26. Foto: Lene Junker
Bemærk: Vi har valgt at kalde Grønland for Nunarput, fordi det betyder deres “land” (nuna) på grønlandsk, i modsætning til “Kalaallit Nunaat” (Grønlændernes Land), som er en oversættelse af kolonisternes (Danmarks) betegnelse for landet.
Om de store ord rent faktisk munder ud i, at Europa svarer igen på toldforøgelse fra USA, vil vise sig. Men det er værd at minde om, at de selvsamme europæiske ledere inklusive Danmarks for ca. 14 dage siden havde helt anderledes ”uld i munden”, da USA angreb Venezuela og kidnappede landets præsident. De små øf som de kom med, eller ligefrem billigelse af disse eklatante brud på ”demokrati” og ”international ret”, var snarere en opmuntring end en afstandtagen. Her skulle der ikke være modstand og fordømmelse. Her var den internationale retsorden ikke under angreb.
Ligeledes over de sidste to og et halvt år hvor Israel har brudt samtlige internationale love og der er udstedt international arrestordre mod Netanyahu, som er anklaget for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. De selvsamme europæiske lande (inklusive Danmark) har fastholdt støtte til Israel og solgt landet våben, så de kunne fortsætte deres folkedrab. Hykleriet driver ned ad væggene.
Imperialisme
Hvorfor denne forskel? Hvorfor anvendes der én standard i forhold til Nunarput og Ukraine, men et andet i forbindelse med Venezuela og Palæstina?
Svaret ligger i den imperialistiske verden vi lever i. De imperialistiske lande er som «a band of warring brothers». De imperialistiske lande og blokke kan godt eksistere side om side hvor deres interesser er i vater, eller hvor verdensøkonomien går fremad, så der er plads til alle de store til at udvide deres indflydelse og trække resurser ud af de ikke-imperialistiske lande i syd. Men så snart trugene er tomme, så bides hestene. Det er det der sker nu.
For de europæiske ledere truer USA ikke deres vitale interesse i dets militære aktioner i Venezuela. Og Israel er Europas brohoved i Mellemøsten, som militært kan sikre deres interesse. Men når det kommer til at skifte balancen i Arktis fra Europa til USA, så kommer de op af stolen.
USA´s intention er at sikre Nunarput, så de kan fortsætte deres erklærede doktrin om at kontrollere den vestlige hemisfære. Målet er militært både i forhold til at befæste Nunarput med baser, soldater og krigsskibe, men lige så meget at sikre de sjældne jordarter, som Kina stort har set monopol på i deres reserve. Men EU vil gerne fortsat, gennem Danmark, have kontrol over Nunarput.
Derfor denne eksistentielle krise i forholdet mellem to de to imperialistiske blokke. USA og EU.
Dansen om guldkalven

Spørgsmålet nu er om de store ord fra de europæiske ledere rent faktisk vil udmønte sig i handling. Om de vil svare på Trumps toldsatser og indgå i en handelskrig med USA. Samt en mulig opløsning af det, indtil nu, militære skjold, som USA har sikret Europa siden 2. verdenskrig. Det er høje satser som er på spil.
Mark Rutte, generalsekretær for NATO på vej til Davos, ser ud til at fortsætte taktikken med at smigre Trump. Det som nogen kalder ”den brune næses politik”. Mens EU-kommissions formand, som også skal til Davos, opfordrer til at finde en ”mindelig” løsning.
Der er også meget på spil. Se blot på krigen i Ukraine. Hvis USA trækker deres militære støtte til krigen, er ”koalitionen af villige” – de europæiske lande (herunder Danmark som i ord har erklæret at ville stå Ukraine bi, hvis USA trækker støtten) nødt til selv at finansiere hele krigen, der vil blive hundedyr for disse landes skatteborgere. Efterretningsteknologi i Europa kan heller ikke erstatte USA´s satellitter, hvis de bliver trukket. I et interview d. 21.01 fra WEF-topmødet i Davos siger Rutte, at “Grønland er ikke det primære spørgsmål for os (NATO. red.) – det er Ukraine”. Andre lande, som Polen, er enige med ham.
NATO’s eventuelle kollaps vil betyde en endnu større turbo på oprustningen, og på kort sigt vil det heller ikke være nok til at erstatte USA´s militære kapacitet.
Derfor kan vi ikke stole på at ”solidariteten med det Grønlandske folk” holder, når det kommer til stykket.
Selvstændighed for inuitterne
Krisen med USA har sat selvstændighed på pause. Det var tydeligt i sidste uge, da Jens-Frederik Nielsen, inden Løkkes/Moztfeldts mislykkede møde, erklærede at hvis Nunarput skulle vælge nu, ville de vælge Danmark. Sideløbende erklærede ledende inuit-parlamentarikere, at de var glade for danske og NATO-tropper på øen. Dette er noget, man ellers har stået fast på i mange år – at Nunarput (og Arktis) skal være et lavspændingsområde.
Det kan man selvfølgelig ikke fortænke dem i, når nu USA truer. Problemet er at Danmark og EU vil bruge dette til at udskyde selvstændighed og argumentere for en tættere tilknytning til Danmark fremadrettet.
Men i virkeligheden er det det modsatte, der er brug for. At den danske regering går ud og netop siger, at de er enige i Nunarputs selvstændighed og har tænkt sig at understøtte den økonomisk som kompensation for årtiers mishandling af landet og befolkningen på Nunarput.
Problemet er at Danmark og EU vil bruge (krisen) til at udskyde selvstændighed og argumentere for en tættere tilknytning til Danmark fremadrettet
Citat: Charlie Lywood
Samtidig burde man ikke bøje sig for USA´s argument om at der skal oprustes i Arktis. Det er rettet mod Kina og Rusland. Men som Løkke selv har argumenteret for, eksisterer truslen reelt ikke. Ikke desto mindre så lægger man sig fladt ned og taler om oprustning i Arktis. Man skulle tværtimod tale om afrustning og deeskalering. Men grundlæggende skal et selvstændigt Nanarput bestemme dette.
”Grønland for grønlændere” er et stærkt slogan. De mange tusinder af mennesker, som i både Danmark og Nunarput gik på gaden i lørdags (d. 17.01.2026), gjorde det netop for at støtte dét krav. De gik næppe på gaden hverken for at EU og USA skal lave et råddent kompromis over Nunarput, eller at selvstændighed er noget vi skyder ud i fremtiden, når krisen er ovre. Ej heller at Danmark fortsat skal være kolonimagt over dem. Eller at deres land skal omdannes til en fæstning.
I denne situation er det socialisters opgave at pege på, at det er de samme kræfter som har overladt palæstinenserne til deres skæbne, som mange nu ser til for at ”redde” Nunarput. Vi må sige klart, at alle imperialister skal holde fingrene væk fra Nunarput. Den kraft som kan sikre reel uafhængighed for inuitterne, er først og fremmest deres egen organisering, bakket op af arbejderklasserne i USA, Danmark og internationalt.
Læs også:
https://socialister.dk/hvad-ligger-der-bag-trumps-trusler-mod-groenland/
https://socialister.dk/nunarput-groenland-det-ny-center-for-imperialistisk-rivalisering/



