Selvom reformen indeholder enkelte gode tiltag, såsom mere fokus på børn af kontanthjælpsmodtagere, ret til ferie og dækning af udgifter til medicin, er den designet til at tvinge indvandrere og flygtninge i arbejde som “working poor” mens hvide danskere slipper lidt ‘mildere’.
SVM-regeringen vedtog i efteråret 2023 med støtte fra SF, Radikale Venstre og Konservative, at vi skal have et nyt kontanthjælpssystem. Reformen tager afsæt i anbefalinger fra Ydelseskommissionen, som havde fået den bundne opgave at tilgodese børnene, men uden at udgifterne stiger.
….den (er) designet til at tvinge indvandrere og flygtninge i arbejde som “working poor” mens hvide danskere slipper lidt ‘mildere’
Citat: Bo Nielsen
Reformen skal fungere under den nye 37-timers arbejdspligt, som trådte i kraft ved årsskiftet, og som er designet til at tvinge indvandrere og flygtninge til at arbejde fuld tid for kontanthjælpen (KH), men uden samme lønmodtagerrettigheder som andre arbejdere i de såkaldte nyttejobs, hvor eksempelvis et rengøringsfirma kan hyre gratis arbejdskraft.
Fattigdoms Reform
KH vil fremover blive forenklet og komme til at bestå af tre grundlæggende satser, hvor der hidtil har været et hav af satser og regler, som kommunerne har haft stort besvær med at forvalte korrekt. De tre grundsatser vil bestå af
➢ Mindstesats: 6.789 kr.
➢ Grundsats: 7.205 kr. (hjemmeboende unge: 2.925 kr)
➢ Forhøjet sats: 12.498 kr.
Alle satser er før skat, og der indføres et månedligt fribeløb på 4.300 kr., som betyder at KH-modtagere kan tjene lidt ved siden af på småjobs. Dertil findes der forskellige tillæg, såsom fritids tillæg til børn, tillæg til enlige forsørgere og boligstøtte, mens det hidtidige tillæg for høj husleje bortfalder. Derudover beskattes indkomster med 38%. Mindstesatsen uden tillæg vil således give ca. 5.700 kr .
Danmarks Statistik betegner relativ fattigdom som et rådighedsbeløb på under halvdelen af medianindkomsten i landet. For en enlig er fattigdomsgrænsen dermed et rådighedsbeløb på ca. 12.000 kr om måneden. Et hurtigt kig på de tre grundsatser afslører, at man på alle tre satser vil være fattig og vil have et rådighedsbeløb, også langt under Rockwoolfondens minimumsbudgetter fra 2016. De fandt frem til, at et barn koster minimum 3.200 kr. per måned. En enlig uden børn havde brug for 10.000 om måneden efter skat, og et par med to børn skulle bruge 23.000 i alt. Disse beløb udgjorde cirka halvdelen af, hvad der blev betegnet som et normalt budget. Siden er huslejen og fødevarepriserne kun steget.
Statsracisme
Arbejdspligten og mindstebeløbet har i praksis allerede været gældende for flygtninge og indvandrere, som ankom efter 2008, men udvides fra 1. juli til at omfatte alle, som er ankommet siden 1968, uanset om de var eller sidenhen er blevet danske statsborgere.
Mens grundsatsen rettes mod unge under 30 uden uddannelse, og den forhøjede sats mod personer over 30 som opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet samt 25-29-årige, der opfylder beskæftigelseskrav, er mindstesatsen direkte rettet mod indvandrere og flygtninge, specifikt især indvandrerkvinder fra såkaldt ikke-vestlige lande.
Denne særligt lave sats vil omfatte alle, der ikke opfylder opholdskravet om minimum 9 års ophold i landet inden for de seneste 10 år og beskæftigelseskravet på minimum 2½ års fuld beskæftigelse inden for de seneste 10 år. Dette er en fortsættelse af allerede eksisterende lovgivning, der ifølge tal fra marts 2024 viste, at næsten 95% af det samlede antal borgere på den nuværende selvforsørgelses- og hjemrejse ydelse eller overgangsydelse (SFHO-ydelsen) er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det er altså alt andet end tilfældigt hvem, der gøres mest fattige.
Ligesom staten sorterer i hvem, der fortjener beskyttelse mod krig ud fra etnicitet, sorterer den i hvem, der fortjener en indkomst over overlevelses grundlaget
Citat: Bo Nielsen
Mens der differentieres økonomisk ud fra alder og beskæftigelses- og uddannelsesgrad for ikke-indvandrere, gåes der altså målrettet efter at presse indvandrere og flygtninge allerhårdest med fattigdom.
Eller rettere; brune indvandrere og flygtninge, da ukrainere under særloven aldrig har været omfattet af de nye krav og arbejdspligten, og dermed vil få højere ydelser end alle andre flygtninge. En logik, ingen vel har udtrykt bedre end Inger Støjberg, der i 2022 uden skyggen af blufærdighed over sin åbne racisme forklarede dansk flygtningepolitik således: “Vi kan lige så godt være ærlige om, at vi hellere vil hjælpe ukrainske flygtninge end somaliere og palæstinensere … fordi ukrainerne ligner os mere, og fordi de primært er kristne.”
Ligesom staten sorterer i hvem, der fortjener beskyttelse mod krig ud fra etnicitet, sorterer den i hvem, der fortjener en indkomst over overlevelses grundlaget, og hvem der, som Institut For Menneskerettigheder har advaret imod, vil skulle leve under eksistensminimum.
Konsekvenser
Det er unødvendigt at sige, at det bliver ekstremt svært for især indvandrere og flygtninge, der ikke lever op til de skrappe krav om ophold og beskæftigelse, til at få enderne til at mødes. Men det er svært at få et helt præcist billede af, hvad der er i vente for et individ eller familie på så lav indkomst.
Derfor har Institut for Menneskerettigheder bedt regeringen udregne nogle eksempler på hvordan forskellige familietyper vil rammes. Det har de ikke gjort. I stedet har Refugees Welcome forsøgt at opstille nogle eksempler, med visse forbehold for forskelligt skattetræk osv. Alle de tænkte husstande vil ligge betragteligt under Danmarks Statistiks relative fattigdomsgrænse, og også langt under Rockwool Fondens minimums budgetter.
Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets eget estimat vil 22.000 voksne personer rammes af de nye regler og skal altså ‘arbejde gratis’ for den laveste ydelse. Det betyder bl.a., at ca 11.000 børn vil opleve at deres familie bliver fattigere.
Dertil er både børn af flygtninge og ældre flygtninge allerede ramt af princippet om optjening af en række ydelser, som blev indført for år tilbage og fastholdes. Det betyder bl.a. at man skaber en ny gruppe af fattige ældre, da det først er muligt at opnå fuld folkepension eller førtidspension efter 40 års ophold i landet. Det er jo de færreste flygtninge, der har kunnet spare op til alderdommen.
Virker tvangsarbejde?
Men virker tvangsarbejde så, ud fra politikernes egen optik?
Beskæftigelsesministeriet estimerer, at arbejdspligten vil omfatte 22.000 personer i 2026, men kun omkring 100 personer vil komme i fuldtidsarbejde i 2025, 300 i 2026 og 300 varigt.
Det er omtrent den samme ubetydelige effekt, som kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen havde
Citat: Bo Nielsen
Det må siges at være et meget tyndt resultat, hvis målet er at få alle ikke-vestlige indvandrere og flygtninge i arbejde. Det er omtrent den samme ubetydelige effekt, som kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen havde.
Og det magre resultat handler i høj grad om at man ikke bare får flygtninge i fast arbejde på det danske arbejdsmarked ved politisk at beslutte, at det skal de. Som Mads Bilstrup fra Socialpædagogerne skriver i Altinget: “Engang kunne enhver blive gadefejer eller rengøringsassistent. Sådan er det ikke længere. Selv ufaglært arbejde kræver faglige og sproglige kompetencer og evnen til at træffe selvstændige beslutninger. Det danske arbejdsmarked er komplekst, og selvom vi ofte debatterer kvaliteten af undervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelser, får børn og unge i dag nogle helt andre kompetencer med sig, end de gør i mange andre lande. Derfor kan vi ikke regne med, at nytilkomne flygtninge og indvandrere uden videre kan varetage ufaglærte job i Danmark.”
Tvangsarbejde og socialt hykleri
Til gengæld får de borgerlige og det stadig mere asociale Socialdemokrati en masse mennesker til at arbejde gratis, imens de i den evige kamp om hvem, der kan være mest “tough on immigrants” kan bryste sig af at have gjort en masse brune mennesker endnu fattigere.
Og hver gang en flygtning sættes til eksempelvis at skure toiletter, hjælpe til på plejehjem eller lave vedligeholdelsesarbejde på skoler og i parker, er det arbejde, vedkommende skulle have haft en overenskomstmæssig løn for. Det handler om ideologi. Københavns nu forhenværende beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), skrev 10. oktober 2021 i Altinget, at regeringen er nødt til at tage et opgør med fagbevægelsen for at kunne realisere 37 timers arbejdspligten. Både 3F og FH er da også kritiske overfor arbejdspligten. De ønsker mere uddannelse.
En lang række humanitære og sociale organisationer har advaret regeringen mod reformen. Selvfølgelig mest for døve øre.. En bemærkelsesværdig reaktion har dog været Mette Frederiksens nye såkaldte “Værdighedsreform” Den blev til efter at en række organisationer, herunder Kirkens Korshær, Rådet for Socialt Udsatte og Hus Forbi, i et fælles opråb til regeringen argumenterer for, at flere mennesker med psykiske lidelser vil blive skubbet ud i et liv under eksistensminimum og ende i hjemløshed bl.a. pga reformens fjernelse af støtten til særligt høje boligudgifter.
Og hver gang en flygtning sættes til eksempelvis at skure toiletter, hjælpe til på plejehjem eller lave vedligeholdelsesarbejde på skoler og i parker, er det arbejde, vedkommende skulle have haft en overenskomstmæssig løn for
Citat: Bo Nielsen
Mette Frederiksens vil med sin “værdighedsreform” fritage misbrugere og visse psykisk syge for en række krav og sanktioner. Hun kalder denne gruppe “de mest udsatte borgere i samfundet”. Det lyder sympatisk og socialt. Men på den måde fortier hun også, at flygtninge er blandt dem, der scorer lavest på parametre som fattigdom og dårligt mentalt helbred. “Værdighedsreformen” gælder måske ikke så overraskende kun dem, der lever op til opholdskravet – altså altovervejende “etniske danskere”. Helt i kontanthjælpsreformens stats racistiske ånd tager man altså presset fra én udsat gruppe for at presse en anden udsat gruppe.
