Det viser sig nu, at ingen regeringer og sundhedsmyndigheder i verden var forberedt på en pandemi. Der burde have været en beredskabsplan, ekstra sengepladser og et nødvendigt lager af test, masker mv.. Og de burde have reageret tidligere, for alle advarselslamper havde blinket i lang tid.
Frygten for de fremmede
En helt unødig, men berettiget frygt og usikkerhed var resultatet. Den frygt har magthaverne på forskellig vis forsøgt at kanalisere over i “de fremmede” – “dem udefra”. Derfor er racismen mod især asiater blusset op, godt hjulpet på vej af Trumps udtalelser om “den kinesiske virus”. Racismen mod asiater bunder også i gamle, men ikke glemte, forestillinger om kinesere og asiater. Disse racistiske fortællinger, som stammer fra kolonimagternes erobringer og udbytning af Asien, er nu revitaliseret i en ny kontekst, hvor coronakrisen forværrer den globale imperialistiske rivalisering.
Allerede den 27. marts skrev Eftertrykket: “Corona-pandemien har medført stigende anti-asiatisk racisme på globalt plan, og i Danmark bragte TV2 Nyhederne en video lavet til børn med en racistisk stereotypisering af en kineser. Det voksende antal af racistiske hændelser bygger på en historisk sammenkædning af farlige sygdomme og asiatere som ulækre”.
Lukkede grænser
Danmark var ét af de første lande til at lukke sine grænser, og nu har de fleste lande gjort det samme. En del lande har også indført 2 ugers karantæne, hvor få “anerkendelsesværdige formål” er undtaget. Det gælder bl.a. migrantarbejdere, som betyder at arbejdskraftens fri bevægelighed kan fortsætte. Grænselukningen skete ikke af sundhedsfaglige hensyn, for virus er jo i alle lande. Og derfor kommer den indirekte til at bidrage til den fejlslutning, at virus kommer “udefra” og at nationale løsninger er vejen frem.
Statsborgerskab
Mennesker som ikke har dansk statsborgerskab bliver udvist, hvis de begår “corona-relateret kriminalitet”, hvad det så end betyder? Det er nationalistisk symbolpolitik, og måske Dansk Folkepartis lille fingeraftryk, som de fleste partier bakkede op om.
Da håndtryk blev forbudt den 11. marts som en del af nedlukningen, blev statsborgerskabs-ceremonien udskudt, hvorfor mange etniske minoriteter fik sat deres anerkendelse af statsborgerskab på pause. Håndtrykket er åbenbart vigtigere for regeringen, end de rettigheder et statsborgerskab åbner op for. Stemmeret, for eksempel. I dag har 10% af befolkningen over 18 år ikke stemmeret, fordi de ikke har statsborgerskab. Protester fra mange sider har dog fået regeringen til at suspendere håndtrykket denne gang og 2700 nye medborgere kan nu få deres statsborgerskab.
Den danske stat har også gjort store anstrengelser for at få danske statsborgere hjem pga COVID-19. Den hjælp har dog ikke omfattet danske statsborgere, som er strandet i Syrien. I den forbindelse er der startet et borgerforslag: Børn af danske statsborgere, samt deres forældre skal hentes hjem til Danmark, fra flygtningelejrene Al-Hol og Al- Roj i Syrien.
Luk lejrene – vi har plads nok
Den nødsituation som COVID-19 har skabt, og som har bevirket politisk/økonomiske hjælpepakker i et enormt omfang, er desværre ikke nået ud til de grupper af mennesker, som er mest sårbare. De mennesker som lever på randen af sammenbrud, og som står uden almindelig adgang til sundhedssystemet – asylansøgerne i de såkaldte udrejsecentre Kærshovedgård, Sjælsmark, Aunslev og Ellebæk.
Lysfest for Humanisme har sendt en appel til sundhedsministeren og integrationsministeren samt partiernes sundhedsordførere med krav om, at beboerne på Kærshovedgård får samme ret til sundhed og hygiejne og mulighed for at bo hos venner og familie, så forholdene ikke blev så trange. Close the Camps har aktioneret med bannerdrop mv. for at lukke lejrene. Og Bedsteforældre for Asyl fortsætter deres kamp for børnene på Sjælsmark. Og alligevel er der ingen politisk bevågenhed over de ca. 1200 mennesker i udrejsecentrene, som stadig er overladt til sundhedsfarlige vilkår og til den hjælp og støtte, som mange private og civile netværk yder dem.
Derimod har regeringen oprettet en helt ny styrelse: Hjemrejsestyrelsen. Den ledes af Claes Nilas, topembedsmand, som var involveret i både Tamilsagen og Statsløsesagen – begge sager, som kostede daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen og daværende integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech deres ministertaburetter. Han bliver chef for 250 medarbejdere. Sådan en styrelse med den bemanding etablerer man ikke pga. de 1200, som lige nu opholder sig i udrejsecentrene. Det gør man fordi, man har planer om hurtigst muligt at fratage flygtninge deres midlertidige ophold og hjemsende dem.
EU’s kommissær for menneskerettigheder, Dunja Mijatović, udsendte i starten af april en meddelelse, hvor hun opfordrer alle lande til at løslade frihedsberøvede afviste asylansøgere og migranter: “I henhold til menneskerettighederne er frihedsberøvelse med henblik på tilbagesendelser kun lovligt, så længe tilbagesendelse kan finde sted. Det er der tydeligvis ikke udsigt til i mange tilfælde i øjeblikket, skriver kommissionen. Kommissæren begrunder desuden opfordringen med, at der generelt er dårlige muligheder for at holde afstand og dermed begrænse smitten i de centre, som frihedsberøvede sidder i.” Integrationsminister, Mathias Tesfaye, siger at Danmark har indstillet hjemsendelserne indtil videre, men at folk skal blive i centrene.
International kampagne for strandede flygtninge
Situationen for verdens 70 millioner flygtninge bliver stadig mere og mere desperat, og coronakrisen er benzin på bålet.
Både EU og Tyrkiet bruger flygtningene som brikker i deres forhandlinger om en forlængelse af aftalen fra 2016. Syrien og Ruslands bombardementer af Idlib-området presser endnu flere flygtninge mod den tyrkiske grænse.
Fra mange forskellig sider forsøges der nu at lægge et pres på EU og de enkelte landes regeringer om at få de ca. 7000 børn ud af lejrene på de græske øer. Herhjemme er det Mellemfolkeligt Samvirke, som kræver:
- Børnene ud af Moria. Vi må IKKE acceptere, at børn lever under umenneskelige forhold!
- EU-landene bør tage et fælles ansvar og solidarisk fordele de mest udsatte fra Moria-lejren imellem sig. Lande som fx Finland, Frankrig og Portugal har erklæret, at de er klar til at tage imod flere flygtninge fra Grækenland.
- Danmark bør tilbyde at tage imod 500 børn med deres familier til sagsbehandling og indkvartering under ordentlige og børnevenlige forhold i det danske asylsystem.
Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination deltager også i kampagnen for flygtningene og udtrykker solidaritet med verdens flygtninge.
Den græske antiracistiske bevægelse, KEERFA har længe kæmpet for at lukke lejrene og åbne samfundet for flygtningene. De samler også underskrifter ind.
Også Amnesty International kræver sikker beskyttelse af flygtningene i Grækenland.
Støt op om kampagnerne for verdens flygtninge.
