Der deltog unge fra to gymnasier og to folkeskoler og syv af dem stod bag et event for den første skolestrejke den 29. april. Det gik over al forventning, og næste skole strejke fandt sted den 7. maj. Begge dage samledes man på Banegårdspladsen, malede bannere, hørte talere, øvede slogans mv. Den 7. maj blev der også demonstreret rundt i byen med bannere, råbt slogans, delt klistermærker og postkort ud. Og den 11. juni gæstede en stor flok syriske flygtninge skolestrejken og satte deres præg med røde hjerter og slagord mod Assad-regimet.
Hvorfor går unge i skolestrejke?
Socialistisk Arbejderavis har spurgt nogle af “skolestrejkerne” hvorfor de strejker i solidaritet med de syriske flygtninge. De er mellem 16 og 18 år og går enten i folkeskole, HF eller gymnasiet.
Elisa
“Det er egentlig meget simpelt for mig. De hjemsendte syrere har ikke mulighed for at være til undervisning, som jeg har. Selvom det kan virke som om jeg tager det for givet, vil jeg med strejken, vise at jeg er villig til at opgive undervisning, indtil de får muligheden tilbage. Indtil de kan leve fredeligt og i sikkerhed, ligesom jeg gør.”
Fabian
“Som ung kan det meget vel føles som om ansvaret og evnen til at gøre en forskel kun befinder sig hos politikerne og dem med stemmeRET. Men har man en STEMME, er det ens eget ansvar at bruge den! Det er dette skolestrejker er til for. Gennem nedprioritering af skole prøver vi at skabe opmærksomhed på de sager, vi brænder for.”
Safina
“Nogle gange bliver voksne menneskers handlinger så gale, at der ingen andre muligheder er, end at modsætte sig med alt, hvad man magter – også selvom man kun er et ungt menneske, der ikke kan stemme.
Dette tilfælde med umenneskeligheder mod vores medmennesker er et godt eksempel. Hvis en regering tror, den kan gøre, hvad der passer den – bruge menneskeliv som symbolpolitik, inkorporere racisme i politik, gøre danskere flove over at være fra Danmark – tager de fejl. Vi holder stædigt ved, og vi ved, at vi har sandheden på vores side.
Når de voksne menneskers handlinger bliver så gale, at unge mennesker begynder at skolestrejke, er verden af lave”.
Solvej
“Skolestrejke og strejke generelt er et effektivt politisk redskab, i det man ved at bryde med sin normale hverdag gør opmærksom på, at denne problematik netop ligger udenfor det normale. Vi strejker, fordi vi vil deltage i at gøre verden mere rummelig og human, ikke kun lære om verden i skolen.”
Sigrid “Skolestrejken er for mig, en måde at råbe højt på. En måde for os elever at blive hørt.”
Elektra
“Jeg deltager i skolestrejken, fordi jeg vil demonstrere mod den uretfærdighed og ubarmhjertighed, regeringen gang på gang viser overfor de syriske flygtninge i Danmark. Vi kan ikke tillade at leve i et land, hvor menneskene der sidder på magten ikke viser solidaritet og samarbejdsvillighed. Derfor vil vi kæmpe lige så længe regeringen ignorerer vores opråb, og vi stopper ikke før Danmark er et land med plads til alle.”
Skolestrejkerne skal spredes – næste skolestrejke er 20. august.
Meningen er, at skolestrejkerne skal sprede sig til resten af landet. Facebook gruppen, “skolestrejke i solidaritet med de syriske flygtninge” er skabt til at opbygge kontakter til andre skoler i andre byer. Og den 11. juni gik syrernes sit-in med i initiativet, og samlede børn og unge på Christiansborg. Der var uddeling af flyers i Ringsted og Holbæk – alt sammen noget, som har potentiale til at udvikle sig.
Det bliver vigtigt at få unge syrere på deres skole og uddannelsessted med i de kommende strejker, og det er vigtigt at få lærerne og deres fagforeninger til at støtte op også.
Inspiration fra skole strejker og klima strejker
Inspireret af Greta Thunberg, har vi oplevet massive globale skolestrejker for klimaet. I september 2019 så vi at skolestrejkerne for klimaet blev til klimastrejker, som involverede dele af arbejderklassen.
Strejken udfordrer magten i samfundet.
Når man går til demonstration forsøger man at få politikerne i tale med argumenter og fakta, og der opstår samtidig en fællesskabsfølelse, som styrker gejsten og modet hos den enkelte.
Når man strejker, går man et skridt videre og viser man er klar til at sætte det normale system (undervisningen, samfundet, produktionen) på pause for en tid. Dermed udtrykker man, at f.eks. klimaet og solidariteten med de syriske flygtninge er vigtigere end ens egen undervisning eller arbejde. Således udfordrer man magten og udfolder den samfundsmæssige magt, som både elever og studerende og i særdeleshed arbejderklassen reelt har, fordi vi er de fleste og fordi det er os, som får hele samfundet til at fungere og skaber alle samfundsmæssige værdier.
Siden de verdensomspændende ungdoms- og studenteroprør i 1968 har unge, skoleelever og studenter ofte givet startskuddet til større og bredere protester og oprør. Historien er fyldt med eksempler. Her skal blot nævnes:
Kinesiske studenter på Den Himmelske Freds Plads i Peking, var toppen af en langt større social protestbevægelse i 1989. Serbiske studenter fra Otpor-bevægelsen startede den bevægelse, som væltede Milosovich-regimet i 2000. Unge skoledrenges graffiti i den syriske by, Daraa, blev startskuddet til den syriske revolution i 2011.
