Danmark afviger dog fra det generelle billede. De gamle gamle midter- og magtpartier, K, V, R og S har bevaret og forbedret deres opbakning hos vælgerne. Dansk Folkeparti (DF) er mere end halveret. SF og Ø ´s fremgang på globale/fælles-europæiske løsninger på klimaet og flygtninge er i tråd med det generelle billede.
Selvom DF har hægtet sig på den nye stærke Europæiske Alliance for Folk og Nationer sammen med bl.a. Lega i Italien og RN i Frankrig, så har det ikke givet bonus hos vælgerne. Efter to årtiers konstant fremgang er det en dramatisk nedtur. Det skyldes først og fremmest, at DF selv er blevet en del af den elite, som de har talt imod og ikke i samme grad opfattes som “folkets” talerør. Deres selviscenesatte højrepopulistiske billede er krakeleret. Det skyldes også konkurrence fra små partier på den yderste højrefløj, som i ly af DF´s konstante racisme, har haft held til at blive opstillingsberettiget til folketinget. Samtidig har deres fremkomst skræmt mange borgerlige vælgere, som denne gang har stemt på Venstre. Endelig har DF´s store indflydelse som støtteparti for Lars Løkkes regering siden 2015, der kulminerede med “paradigmeskiftet” i december 2018, og deres fortsatte angreb på de etniske minoriteter og menneskerettigheder, trukket en streg i sandet for den borgerlige anstændighed og solidariteteten blandt almindelig mennesker.
Kun to andre steder i Europa har kendte højreradikale/fascistiske partier haft samme nedtur som DF: det fascistiske Gyldent Daggry i Grækenland er halveret. Geert Wilders racistiske parti, PVV, i Holland er helt ude af Europa-Parlamentet – dog afløst af et nyt nyfascistisk parti, Forum for Demokrati.
Det er også vigtigt at bemærke, at fascisten Tommy Robinson i Storbritannien ikke blev valgt, selvom han forsøgte at udnytte krisen og splittelsen i britisk politik. Det lykkedes til gengæld for Nigel Farages nye borgerlige højreparti, Brexitpartiet.
Endelig skal det noteres, at både AfD i Tyskland, Marine le Pens RN i Frankrig og FPÖ i Østrig klarede sig dårligere end forventet. FPÖ var forinden omfattet af en skandale, der væltede den regering, hvori de deltog.
Antifascister, antiracister, klimaaktivister og socialister i Europa kan notere sig små spredte sejre, som vi alle har bidraget aktivt til. Men vi står stadig på en brændende platform, som kræver omfattende samfundsmæssige forandringer, kollektive organiseringer og fælles kamp.
Racismen splitter en fælles arbejderklasse lokalt og globalt, så det er sværere at se hvad vi har tilfælles. I dens kølvand vokser fascismen.
Derfor er det mere end nogensinde vigtigt at bygge antiracistiske netværk og bevægelser med lokale rødder. Så gå med i Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination i Danmark og World Against Racism.
