Generation Identitære synes at fredelige muslimer skulle have deres hellige moskeen skændet med kæmpe banner med teksten “ Reimigration og Stop Islamisering” natten til lørdag. Inden da havde Inger Støjberg været ude og angribe moskeen ved at stå udenfor og nedgøre moskeen for at ikke leve efter ”danske værdier”, hvad de så end er.

Derfor besøgte Internationale Socialister moskeen i dag d. 21.07.25 for at vise vores sympati og solidaritet. Vi blev taget imod med åbne arme og fik snakket med Imamen og sikkerhedschefen om, hvordan de havde det med angrebet. De havde fået en masse af tilkendegivelser om støtte og overvejer at lave et støttearrangement når tingene er faldet lidt til ro.
De er godt klar over at GI er en del af en bølge af højreekstremistisk vold og intimidering af muslimer og andre som ikke lever op til deres opfattelse af en rigtig dansker eller en rigtig europæer. De mente, at det var vigtigt, at disse bøller blev gjort ansvarlige for deres gerninger. Hvis det ikke fik konsekvenser, ville de bare fortsætte.
Internationale Socialister udleveret i den anledning følgende udtalelse:
”Internationale Socialister tager stærkt afstand fra Generation Identitærs aktion mod Imam Ali Moskeen. Det er et fejt og uanstændigt angreb og en intimidering af fredelige muslimer som bruger moskeen.
Slagordet ”Re-imigration” er et kodeord for etnisk udrensning af muslimer i Danmark og alle andre som disse ”white pride” bøller ikke mener hører til i deres etniske rene Danmark.
Aktionen skete blot to dage efter Inger Støjbergs angreb på selv samme moské. Det viser at mainstream politikere og det ekstrem højre lever af hinanden.
Desværre hænger denne aktion sammen med en øget selv tillid på den ekstreme højrefløj overalt i Europa. For eksempel blev et hotel som bruges til at huse flygtninge angrebet af 1000 højrefløjs ekstremister, heriblandt mange kendte fascister i Epping i UK, i går.
Vi står side om side med vores muslimske søstre og brødre og vil ikke tillade at de intimideres af højreekstremister og fascister.
Vi opfordrer til at alle Folketingets partier tager afstand fra denne skændige handling og giver moskéen al den beskyttelse som er nødvendig.
Men først og fremmest må alle antiracister og antifascister finde sammen om at slå igen mod det ekstreme højres optrapning og intimidering af muslimer”.
Hvis og når moskeen vælger at lave et støttearrangement er dette top prioritet, da det er vigtigt at vise at vi er de mange og de er de få.






