De grundlæggende kriser i kapitalismen vil fortsætte med at øge den polarisering og ustabilitet, som for alvor slog igennem i 2016, da Trump blev valgt som USA’s præsident.
Både Black Lives Matter bevægelsen, Covid19-krisen og det store fokus på USA forud for præsidentvalget har kastet lys på de enorme sociale modsætninger og økonomiske skævheder, som sætter rammen for den amerikanske arbejderklasses liv. Joe Biden hverken kan eller vil ikke rette op på det, ligeså lidt som Obama kunne eller ville det efter finanskrisen i 2008.
Valgdeltagelsen ved dette præsidentvalg er den højeste siden 1908. Mere end 65% stemte. Det afspejler først og fremmest den store politiske mobilisering, som har fundet sted i USA siden 2016.
Kvinderne var de første som tog til genmæle mod Trump i 2016. Dernæst gjorde antiracister og antifascister modstand mod Trumps indrejseforbud for muslimer. Klimabevægelsen tog fart efter at Trump nægtede at underskrive Paris Aftalen og Green New Deal-projektet startede. Og sidst, men ikke mindst, Black Lives Matter-bevægelsens opblussen i maj, der nu er den stærkeste bevægelse i USA’s historie. Bernie Sanders kampagne har også mobiliseret mange.
Samtidig har vi været vidne til en begyndende revitalisering af de faglige organisationer med f.eks. en landsdækkende lærerstrejke, kampagne for en mindsteløn på 15 dollar og støtteaktioner for Black Lives Matter.
Democratic Socialists of America er vokset i perioden fra 5000 til 65.000 medlemmer.
Den yderste højrefløj med Steve Bannon som en del af Trumps valgkampagne spillede en vigtig rolle for Trumps sejr i 2016 og boostede deres selvtillid og organisering. Mange er bevæbnede og går til angreb på Black Lives Matter demonstrationer og marcherer i gaderne. Trump har aldrig undsagt dem, men tværtimod bedt dem om at være klar.
Selvom Trump tabte præsidentposten, står det også klart at Joe Biden har ikke været istand til at rokke nævneværdigt ved hans opbakning. Store dele af den amerikanske arbejderklasse tror ikke på, det bliver “deres tur” med en demokratisk præsident.
Kapitalismens grundlæggende kriser og den polarisering og ustabilitet, de medfører, gælder også i resten af verden. Mest tydeligt i Frankrig, som igen har været centrum for forfærdelige terrorhandlinger.
Terrorhandlinger som udspringer af desperation over en verden, hvor imperialistiske krige har dræbt i hundredetusindvis i lande, hvor flertallet er muslimer i de sidste 20 år. En verden hvor det muslimske mindretal i de vestlige lande er lagt for had og diskrimineret. Ikke underligt at nogen ønsker at slå tilbage og gør det under et radikalt islamistisk flag. Men terror ændrer ingenting. Tværtimod fremmer disse terrorhandlinger polariseringen og gavner de magthavere, som ønsker at trumfe med det nationalistiske eller racistiske “del og hersk”-kort. Det gavner også den politiske højrefløj, som får lettere ved at vinde forståelse for at indskrænke vores demokratiske rettigheder og stramme “lov og orden”-skruen.
Vi skal gå imod denne “del og hersk”-politik, som splitter os og forsøger at få os til at hade hinanden. Vi skal forsvare de minoriteter, som lægges for had og bygge solidariske fællesskaber i vores hverdag: hvor vi bor, arbejder eller går i skole. Sammen skal vi kæmpe for fremtid med plads til alle.
