Flygtninge og asylansøgere i og uden for landet står i en forværret situation. I Danmark har Løkke-regeringens paradigmeskifte, støttet af S og DF, trukket tæppet væk under alle flygtninge. Fra et liv, hvor perspektivet var at integrere sig og blive en aktiv del af samfundet, er deres perspektiv nu en midlertidig tilværelse med konstant trussel om hjemsendelse. Dertil kommer tabet af mange forskellige rettigheder. Lige rettigheder og muligheder til alle SKAL også gælde flygtninge og etniske minoriteter.

Udrejsecentre og flygtninge-fængslet i Ellebæk skal lukkes. Øen Lindholm skal forblive et fuglereservat. Afviste asylansøgere skal have en menneskeværdigt liv og ikke blot være på “tålt” ophold i det uvisse.

Vi har plads og brug for alle her.

Fort Europa, der lukker EU´s ydre grænser, betaler sig fra ansvaret ved at eksternalisere “opgaven” til regimerne i Tyrkiet og Egypten og til militserne i Libyen, er forkasteligt.  Det har allerede medført helt uværdige og umenneskelige tilstande i Nordafrika og relativt mange omkomne i Middelhavet, fordi NGO-redningsskibe bliver nægtet mulighed for at gå i havn med dem, de redder fra druknedøden. Alligevel er der en bred politisk opbakning, omend den er meget tavs, både i Danmark og i Europa.

Aalborg: https://www.facebook.com/events/304509413831300/

Odense: https://www.facebook.com/events/2154451781341049/

Aarhus: https://www.facebook.com/events/2369334683352442/

København: https://www.facebook.com/events/2090067261291204/?active_tab=about

Kærshovedgård: https://www.facebook.com/events/471994646939623/