Den dybere mening med karaktersystemet er at sortere os mennesker, så samfundet kan få det optimale udbytte af os på arbejdsmarkedet. Jagten på gode karakterer virker effektivt til at disciplinere os og giver mindre tid til kritisk tænkning og refleksion.

Regeringen har bebudet, at der skal ske en reform af karaktersystemet. Problemet er ifølge en rapport fra EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), at der er gået inflation i karaktersystemet, og at der gives for mange høje karakterer.

Men at flere får høje karakterer burde vel være udtryk for, at flere lærer mere og dermed være positivt?

Der skal være en top og en bund

Måske er der gået inflation og ræs i karaktererne, fordi adgangskvotienterne til mange uddannelser har været støt stigende, men pointen her er, at EVA’s udmelding understreger, at karaktersystemet er sat i verden til at skulle sortere os.

Selvom den nuværende 7-trinsskala tager udgangspunkt i målopfyldelse, fortæller Katherine Richardson, professor på KU og formand for den karakterkommission, der skabte den nuværende 7-trins-skala, at meningen med skalaen er, at der skal være en top og en bund, og at fordelingen af karakterer i Danmark skal kunne sammenlignes med udlandet.

”Karakterer er en varebetegnelse, som kan fortælle omverdenen, at han har klaret sig godt, og han har klaret sig mindre godt,” siger Katherine Richardson. (”Gymnasieskolen, 26/5 16).

Læring kræver feedback og vejledning

Mange elever og uddannelsessøgende vil gerne have karakterer for at få en tilbagemelding på opgaver og fremlæggelser. Men en karakter er summativ (fordeler på en rangliste) og er bagud-skuende.

Den fortæller intet om, hvad der har fungeret godt og mindre godt, og hvad man kan gøre anderledes og bedre næste gang.

Med de mange lærerfyringer, som på det seneste er sket inden for folkeskole- og gymnasieområdet, vil det betyde, at lærerne har endnu mindre tid til at vejlede og give den feedback, der er brug for.

Karakterræs skaber stress

Lars Blume, rektor på Odder Gymnasium, fortæller, at ”karakterer havde ødelagt læringsmiljøet på Odder Gymnasium. Eleverne blev syge, fik ondt i maven, stress, ja der var endog tilfælde af spisevægring.

Den gnist af nysgerrighed, der er nerven på en uddannelsesinstitution, var forduftet. Eleverne turde simpelthen ikke sige noget af frygt for at begå fejl. Når vi spurgte dem hvorfor, sagde de, at det var fordi, de var bange for at få dårlige karakterer. Vores, altså de voksnes, fine tanker om, at man jo netop lærer af at begå fejl, prellede af på dem. De åbnede kun munden, når de var helt sikre på, at de sagde noget rigtigt.”

Odder Gymnasium er i dag kendt for at være et gymnasium, hvor antallet af karakterer er minimeret, og hvor der er mere fokus på feedback, hvilket har givet bonus i form af god elevtrivsel (Magisterbladet 24/1 2019).