Billedtekst: De studerende har været ude i flere demonstrationer. Foto: Anna Wolf

Blokaden begyndte mandag d. 1. december og varede dermed en uge. Da vi besøgte matriklen, der hører under Københavns Professionshøjskole (KP), var der stadig gang i ”gaden” – bannere blandede sig med julepynt, mange gik rundt og ryddede op i personlige ejendele, og et band var ved at stille op på en scene, mens man gjorde klar til et stormøde. 

Blokaden er blevet gennemført som protest mod, at KPs ledelse har indstillet uddannelsen på Nyelandsvej til at lukke, fortæller lærerstuderende og medlem af det studenterpolitiske organ Soltinget samt den lokale faglige klub for Lærerstuderendes Landskreds, Asger Kjær Sørensen. 

Han kalder lukningsplanerne for ”en rigtig dårlig idé i en tid, hvor vi mangler tusindvis af lærere,” og påpeger, at planerne kommer som følge af et fald i optagelse på læreruddannelsen – og dermed en forværring af økonomien, der kører efter et såkaldt taxametersystem, penge per studerende. 

Hvad han og flere andre beskriver er en ond spiral, hvor færre studerende betyder mindre økonomi, hvilket leder til besparelser og nedskæringer, som forværrer uddannelsen og får flere til at falde fra. 

De studerende, som kun fik 13 dage til at reagere på ’varslingen’ – fremlagt som en allerede vedtaget beslutning – har med blokaden sendt et stærkt signal. Det har vakt opsigt i en tid, hvor man kun ser spredt organisering blandt de studerende på deres uddannelser – og så godt som aldrig på professionshøjskolerne.  

”Det var for at vise, hvad vores fællesskab kan,” siger Asger Kjær Sørensen. 

Sparerunde 

Man vil som altid spare penge ved at centralisere – skibe de studerende fra Nyelandsvej ind på Campus Carlsberg, som er et såkaldt ”super-campus” med 10.000 studerende. Men sådanne besvarelser vil ikke løse problemet med optaget på læreruddannelsen – tværtimod, mener Asger Kjær Sørensen:

”Vi mener, at vores læreruddannelse på Nyelandsvej kan noget helt specielt. Den har ligget der i 90 år og er det sidste af de gamle lærerseminarier, der stadig er i drift i hovedstadsområdet. Og det giver et helt specielt foreningsliv og fællesskab og en helt unik lærerånd, den her seminarie-højskoleånd, der er her på stedet. Den ånd har vi brug for, hvis vi skal tiltrække flere til lærerfaget – vi har brug for de steder, som kan noget andet end det, man kan på et stort sted som Carlsberg,” siger han. 

Lærerseminarier rundt om i landet har været kendt for deres sociale – og politiske – miljøer, og altså netop den ”ånd”, som Asger Kjær Sørensen fremhæver som det stærke ved læreruddannelsen på Nyelandsvej. Siden 2008, hvor en politisk aftale om professionshøjskolerne igangsatte den centralisering, der har lukket lærerseminarierne som selvstændigt drevne institutioner, har de mere selvstændige ’afdelinger’ af KP i hovedstaden og VIA i Jylland været truet.

Udhulning 

Tabet af de mindre studiemiljøer er til at mærke for både studerende og undervisere. En af overtegnede (Marie) er lærerstuderende på KP på det store Campus Carlsberg i København og har selv rig erfaring med udhulningen som følge af centraliseringen. 

Som studerende på Campus Carlsberg føler man sig ofte som et produkt på et samlebånd. Alt fra de strømlinede studieplaner til bygningernes store, tomme rum og gange, der er mere egnet til gennemgang end til ophold, giver indtrykket af et sted, hvor man befinder sig midlertidigt og af nødvendighed. 

Som studerende på Campus Carlsberg føler man sig ofte som et produkt på et samlebånd

Citat: Marie Rosenberg og Anna Wolf

Det afspejler en tendens, hvor uddannelsen i højere og højere grad bygger på kontrol frem for tillid til de studerende – der indføres mødepligt på uddannelsesstedet i flere og flere fag, og semestrene stoppes så fulde af obligatoriske ”studieprodukter”, at de noget af tiden direkte spænder ben for den faglige fordybelse. Det tvinger de studerende til at prioritere de objektive krav og underprioritere alt det andet – deres faglige interesser såvel som det sociale miljø, man hist og her har mulighed for at opbygge. 

Det er ironisk at man på en uddannelse, som lærer de studerende om den uløselige forbundethed mellem faglighed og socialitet, alt for ofte bliver nødt til at tegne en skarp linje mellem de to – og det bliver ikke bedre af at campus fysisk ikke lægger op til at mødes på tværs af fag og imellem undervisningen.

Det er efterhånden alment kendt, at tingene ikke fungerer på læreruddannelsen. Flere og flere studerende oplever at komme i klemme i et meget ufleksibelt system, som begår mange fejl og virker kynisk overfor den enkelte studerende. Det er tydeligt, at mange af disse problemer skyldes en overbebyrdet administration – en anden konsekvens af centraliseringen.

Og som Asger Kjær Sørensen siger:

”Hvis man skal have flere dygtige lærere, så kræver det, at folk har lyst til at læse til lærer, at det er fedt at læse til lærer, og man har lyst til at dukke op til undervisningen, fordi man mangler, hvis man ikke er der. Fordi der nogen, man kender, som ville lægge mærke til det, hvis man blev væk. Og det gør man på et lille sted som Nyelandsvej, som har nogle af de laveste frafaldstal på alle læreruddannelser i hele Danmark.”

Meningsløsheden og ulysten er ikke kun et fænomen blandt studerende. Underviser på læreruddannelsen på Campus Carlsberg og på Nyelandsvej, Signe Adrian, har oplevet skiftet fra de mindre seminarier, der plejede at være normen, til det store campus. 

”For mit vedkommende er skiftet fra småt til stort karakteriseret ved tab af følelsen af fælles fokus,” fortæller hun. 

Særligt tænkevækkende beskriver hun, hvordan afstanden mellem alle de forskellige grupper, der har deres gang på et uddannelsessted, simpelthen er mindre på et mindre sted. ”Vi er fælles om en god læreruddannelse. Alle hjælper til på hver deres måde, fra pedel til studerende.”  

Forfejlet politik eller bevidst undertvingelse? 

Der er en tendens til at kritisere professionshøjskolernes ledelser, når de mindre uddannelsessteder er lukningstruede. For eksempel satte Mette Frederiksen med regering hårdt ind mod VIAs planer om at lukke læreruddannelsen i Skive i 2024. Denne ’redning’ var et led i den lettere populistiske ’kampagne’ om at fremme uddannelserne i provinsen. Og der er meget kritisk at sige om ledelserne. 

Men det virker åbenlyst, at beslutningerne ligger højere oppe. Det er Asger Kjær Sørensen enig i:

”Det er jo klart, at det er en konsekvens af den måde, man politisk har vedtaget, at uddannelserne skal drives på,” siger han. 

Man kan, som 67 undervisere på KP gør det i et opråb i støtte til de studerendes oprør (https://www.folkeskolen.dk/debat/67-undervisere-lukningen-af-laereruddannelsen-paa-frederiksberg-er-uigennemtaenkt/) kalde lukningen af Nyelandsvej for ”uigennemtænkt” fra KPs side. 

Vi kan også tage bladet fra munden og kalde det en mere kalkuleret beslutning, der i sidste ende ligger i de politiske magthaveres hænder og som i øvrigt passer godt ind i den tendens, vi har set især siden 00’ernes neoliberale omformning af uddannelsessystemet.

For hvis man kan redde bagdelen på banker, kompensere ex-minkfarmere med milliarder og i øvrigt opruste militæret med enorme mængder penge – så kan man altså også redde en velfungerende læreruddannelse, der gerne skulle skabe grundlaget for den i øjeblikket heftigt debatterede folkeskole. 

Men måske er det netop meget belejligt at presse denne lukning igennem med ultrakort ’varsel’, når de studerende er på vej på læseferie? Måske er det meget fint at komme af med en af de få læreruddannelser i landet, som faktisk har et fællesskab, der kan organisere modstand, som den, vi har set i blokaden? Måske er det givtigt at sørge for, at varig solidaritet mellem studerende og arbejdere af alle slags på et uddannelsessted bliver sværere? 

Det er kun en stærk studenterbevægelse, der politiserer nedskæringer og spareøvelser – og faglig organisering blandt undervisere – der for alvor kan udfordre centralisering, udhulning og strømlining af vores uddannelser

Citat: Marie Rosenberg og Anna Woilf

De studerende på Nyelandsvej har afsluttet blokaden med den begrundelse, at det var planen fra starten, og at de er lykkedes med at skabe opmærksomhed om situationen, som Asger Kjær Sørensen siger. Kampen er dog ikke slut. Tirsdag (9/12) udskød man den endelige beslutning fra KP’s side, og lærerstuderende i København gik i demonstration fra Nyelandsvej til Campus Carlsberg. 

Og kamp må der til. Det er kun en stærk studenterbevægelse, der politiserer nedskæringer og spareøvelser – og faglig organisering blandt undervisere – der for alvor kan udfordre centralisering, udhulning og strømlining af vores uddannelser.