Alligevel har de gamle magtbærende midterpartier ført en økonomisk politik, som har skabt større ulighed i Danmark. De har kaldt det for “nødvendighedens” politik i et forsøg på at undgå kritik af den præmis, de har været enige om. Det har skabt helt unødvendigt ringe vilkår for de fleste og helt ekstremt dårlige vilkår for stadig flere. Uligheden har nu nået et punkt, hvor Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lige har afholdt et “Ulighedens Topmøde”.

Indkomstulighed og Gini-koefficient

Danmarks Statistik har siden 1987 opgjort uligheden via Gini-koefficienten, som er mellem 0 og 1. Hvis alle havde samme indkomst, ville Gini-koefficienten være 0, så tallet angiver altså hvor stor afvigelsen er i forhold til en helt lige indkomstfordeling.

I 1987 var indkomstuligheden 0,22. I 2025 var den steget til 0,30.

En stor del af årsagen til stigningen i Gini-koefficienten skyldes ændringer i skatter, afgifter og overførselsindkomster. Dermed afspejler det klare politiske valg.

Figur 1. Udvikling i gini-koefficienten i Danmark, 1996-2024.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, datakode IFOR41

Formueulighed:

Økonomisk ulighed måles også ved formueulighed. Formueulighed viser, hvor skævt formue (aktiver som bolig, opsparing, aktier og pension) er fordelt mellem borgerne. I Danmark har formueuligheden længe været markant større end indkomstuligheden. I 2022 havde de rigeste 1% f.eks. en større formue end de fattigste 82 % af den danske befolkning tilsammen.

Danmark havde en formueskat i årene 1903 til 1996. En formueskat kunne have taget toppen af denne ulighed, som bl.a. Oxfam foreslår. 

Større forskelle mellem løn og kontanthjælp betyder ulighed i købekraft

Når indkomstuligheden vokser, selvom velstanden generelt er steget i Danmark, så er en af årsagerne, at kontanthjælpen ikke følger lønudviklingen.

Figur 2 viser udviklingen i løn og kontanthjælp i perioden fra 1994 til 2024. Her kan man se forskellen på den gennemsnitlige købekraft for lønmodtagere (grønne linjer) og kontanthjælpsmodtagere (blå linjer). Figuren viser, at lønmodtagernes indkomst i perioden steg med 38,5 %, mens kontanthjælpsmodtagerne kun oplevede en stigning på 6,5 %.

Skattelettelser til de rigeste

Den rigeste tiendedel har fået lempet skatten for 100 gange så meget som den fattigste tiendedel.

Figuren 3 viser det samlede provenu, der tilfalder hver indkomstgruppe fra de gennemførte og aftalte skatteændringer siden 2006.

Flere og flere bliver fattige

Relativt fattige defineres som personer med indkomster under halvdelen af medianindkomsten og med lave nettoformuer. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2021 ca. 233.000 relativt fattige i Danmark, svarende til 4 % af befolkningen. Det skyldes i høj grad forskellen mellem løn og kontanthjælp.

Konsekvensen af den nye kontanthjælpsreform er slet ikke med i ovenstående beregninger.

De tre grundsatser består af en mindstesats på 6.789 kr., en grundsats på 7.205 kr. og en forhøjet sats på 12.498 kr., hvoraf der skal betales 38 % i skat.

….kapitalismen (er et sygt system) som konkurrerer globalt for at sikre sig den størst mulige profit og ser stort på konsekvenserne og livsvilkårene for mennesker og natur

Citat: Lene Junker 

For en enlig er fattigdomsgrænsen sat ved, at man skal have et rådighedsbeløb på ca. 12.000 kr. om måneden. Et hurtigt kig på de tre grundsatser afslører, at man på alle tre satser vil være langt under grænsen.

Mindstebeløbet har i praksis allerede været gældende for flygtninge og indvandrere, som ankom efter 2008, men blev fra 1. juli 2025 udvidet til at omfatte alle, som er ankommet siden 1968, uanset om de var eller sidenhen er blevet danske statsborgere. Samtidig er der arbejdspligt forbundet med at modtage mindstebeløbet. 

Kapitalismen er “elefanten i rummet”

Kapitalismen er den uudtalte præmis eller naturlov, som ikke bliver anfægtet, når “nødvendighedens politik” gennemføres.

En lang række andre faktorer skyldes dog ikke primært den førte økonomiske politik, men har sit udspring i et sygt system, kapitalismen, som konkurrerer globalt for at sikre sig den størst mulige profit og ser stort på konsekvenserne og livsvilkårene for mennesker og natur. 

Kapitalismen og dens industrielle dyreproduktion gav os Covid 19, og den imperialistiske rivalisering gav os Ruslands angreb på Ukraine i 2022. Begge førte til voldsom inflation overalt i verden. I Danmark er fødevarepriserne steget med 30 % siden 2020. Hverken almindelige arbejderes lønninger og slet ikke overførselsindkomsterne er steget tilsvarende.

Kapitalismens globale konkurrence fører til krige, som igen betyder at oprustningen slår alle rekorder. Det er nu besluttet, at Danmark skal bruge 5 % af BNP på indkøb af nye våbensystemer, af hensyn til “vores sikkerhed”. Det svarer ca. til 150 mia. kr om året, som burde have været brugt på velfærd og klimaretfærdighed i stedet. Olie- og benzin-prisernes himmelflugt som konsekvens af USA og Israels angreb på Iran vil forstærke uligheden i Danmark og resten af verden.

Sig fra, stå sammen og byg modstand og solidaritet

Velfærd, rettigheder, løn og arbejdsvilkår er alle arbejderklassens tilkæmpede goder, og socialister af mange slags har været med til at organisere og drive disse kampe ud fra en vision om, at en anden verden for de mange er mulig og nødvendig. 

Det gjaldt og gælder stadig om at organisere arbejderklassen på arbejdspladserne og i fagforeningerne. Der findes den kollektive kraft til at slås for bedre arbejds- og levevilkår, rettigheder og velfærd og udfordre kapitalismens magt og logik.

I dag betyder det, at socialister skal organisere sammenhold og solidaritet, hvor man arbejder, bor og går i skole, og opbygge den kollektive styrke, som er nødvendig både for at stoppe såvel små som store forringelser og lægge grunden til at skabe forandring.

Fire gode eksempler

1. Når 3F BJMF samler flere hundrede bygningsarbejdere foran Novo Nordisks byggeplads i Kalundborg og kollegaer på arbejdspladsen nedlægger arbejdet, ja så kan man tvinge arbejdsgiverne til at tegne overenskomst. Sådan stoppede 3F BJMF underbetaling og usle vilkår for polske arbejdere den 12. marts i år.
2. Når lærere, ledelse og elever på Middelfart Gymnasium tager til genmæle mod racisten Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, ja så blev han tvunget til at undskylde og tilbagekalde sit forsøg på at remigrere en elev med syrisk baggrund.
3. Når Wolt-budene organiserer sig og strejker på fredage for at kræve flere penge for deres arbejde, ja så møder de en solidaritet, som forhåbentlig kan få flere med i strejken og give dem selvtillid til at fortsætte kampen.
4. Når lærere i Folkeskolen stiller sig offentligt frem og siger, at de stemmer NEJ til den overenskomst, som Danmarks Lærerforening har forhandlet hjem og anbefaler at stemme for, ja så udtrykker de en utilfredshed med “nødvendighedens” politik, som mange andre offentlige ansatte deler.

Hovedkilder: AE-rådet og Oxfam.