Billede tekst: Klaudia Petersen, inuit fra Nunarput. Foto: Abu Swalha

Hun flyttede til Danmark i 2014 og er desuden sanger i bandet Qivittoq og studerer arktiske studier på andet år.

Du bruger selv Nunarput om det land, du kommer fra. Oversat direkte til dansk betyder det “vores folks land”. Hvilke ord foretrækker du, at vi bruger f.eks. i avisen her?

“Hvis du spørger mig, så foretrækker jeg “Nunarput”, fordi det er et egennavn, der ikke skal oversættes. Det er ligesom, at vi kalder os selv for Inuit ‒ det skal heller ikke bare
oversættes til “mennesker”. Vi er et folk, med eget sprog, traditioner, historie og kultur, og vi kalder os selv Inuit ‒ på den måde er der ikke brug for nogen oversættelse. 

Klaudia uddyber, med eksempler fra andre steder i Arktis, hvor man også bruger det lokale stednavn på Inuit-sproget ‒ f.eks. området Nunavut nord for Canada (Turtle Island). Hun pointerer, at ordet “Grønland” stammer fra europæeren Erik den Røde, som søgte tilflugt på Nunarput, da han blev udvist fra Island. Han kaldte sig selv ”grønlænder”, og Inuit for ”skrællinger”, som betyder “svæklinge i skindtøj” og oversættes til “kalaallit” på Inuit-sproget.

“Navaranaaq”

Klaudia fortæller, at hun først blev aktiv Inuit-aktivist, efter hun kom til Danmark. Og det var ikke uden forsigtigt tilløb, at hun begyndte sit aktivistiske virke. 

Vi er et folk, med eget sprog, traditioner, historie og kultur, og vi kalder os selv Inuit ‒ på den måde er der ikke brug for nogen oversættelse

Citat: Klaudia Petersen

Hun siger: “Da jeg gik ind i den diskussion, så vidste jeg godt, at jeg ville blive hængt ud som “Navaranaaq”. Det er sådan en fortælling om en kvinde, der på Erik den Rødes tid efter sigende skabte splittelse mellem de hvide og Inuit. 

Splittelsen endte i angreb og i de hvides udslettelse, og hun blev hængt ud af sine egne som den skyldige og straffet til døde. Når man bruger hendes navn, så er det det samme som at kalde folk for terrorister eller terrorsympatisører.” 

Hun udbryder: “Jeg ved, at det koster folk at tale imod og råbe højt om magtstrukturen. Folk bliver fyret, folk bliver isolerede, nogle ender i selvmord, andre tager en enkelt billet til Danmark og lever som anynom ‒ dette sker, når man træder forkert inden for de rammer som er lagt af dem, der sidder på magten.”

Sammenhæng med palæstinensernes kamp

Klaudia genkender den kolonialistiske tilgang og struktur i koloniseringen af Palæstina og sammenligner med det historiske Nunarput, hvor kolonisatorer affyrede skibskanoner imod Inuit, som svarede igen med buer og pile. 

“At følge med i, hvad der foregår i Palæstina, har tydeliggjort nogle sammenhænge, for retorikken giver genklang af det, der er sket historisk i Nunarput. Den dehumanisering, der foregik, foregår stadig. Og vi har taget den på os som Inuit, fordi vi er begyndt at kalde os selv skrællinger/kalaallit og er stoppet med at kalde os selv Inuit. 

Vi er begyndt at tro på den europæiske fortælling om, at Inuit er uddød, og at der kun er europæiske versioner under dækket ”grønlændere”.

Det er nogle af de ting, som jeg og andre Inuit-aktivister kæmper for at gøre opmærksom på. Vi arbejder for at afkolonisere mentaliteten, både i os selv og udadtil.

Jeg har i en anden sammenhæng beskrevet, at Inuit er spøgelser i det danske kongerige. Vi eksisterer ikke som Inuit. Vi er siden 1953 blevet gjort til danskere på papiret. Først når vi gøres til “danskere”, får vi menneskerettigheder.

Hvis vi havde et verdenssamfund, som ikke var baseret på kolonisatorer eller grådige magthavere, så skulle Nunarput være et land for sig selv, og dem, de ville samarbejde med, var dem, de skulle samarbejde med

Citat: Klaudia Petersen

I dag bruges ordet ”grønlænder” om danskere, der bor på den danske arktiske ø, kolonien ”Grønland”. Det er en betegnelse, der bruges i flæng med sjællændere eller bornholmere, alle er overordnet set danskere. Etniske danskere, der bliver født i det såkaldte Grønland, bliver registreret som grønlændere, så det er ikke afgrænset til Inuit-befolkningen. Det, jeg savner, er reel beskyttelse for Inuit.”

Derfor støtter Klaudia, at man indfører et Inuitregister, som Inuit frivilligt kan registrere sig i og bruge som bevis for deres etniske ophav. På den måde kan man opnå beskyttelse under International Labour Organizations konvention 169 og UNDRIP, som er FN’s beskyttelse af oprindelige folk. Det ville synliggøre og skabe beskyttelse for Inuit og Inuit identitet. For Klaudia er det dog kun et skridt på vejen.

Hverken Danmark eller USA

Hvad er det for en fremtid for Nunarput, som du kæmper for?”

“Jeg plejer at være lidt påpasselig. For når jeg bor i Danmark, så skal jeg heller ikke tage ordet fra folk, der bor deroppe. Men jeg ville gerne have, at der var mere plads til deres stemmer. Og der er jo hele den der kapitalistiske tilgang: “hvis ikke Danmark, hvem så?”. 

Hvis vi havde et verdenssamfund, som ikke var baseret på kolonisatorer eller grådige magthavere, så skulle Nunarput være et land for sig selv, og dem, de ville samarbejde med, var dem, de skulle samarbejde med.“

Oplever du, at der er en bevægelse lige nu, der kæmper for en anden fremtid for Nunarput?

“Jeg vil sige, at det har der altid været. Men Danmark har været rigtig gode til at fortie det. Den har altid været der, jeg har altid hørt om det, jeg har altid været iblandt dem, jeg har altid set frustrationerne. 

Jeg kan se, at Naalakkersuisut på mange måder bare er blevet en forlængelse af kolonimagten

Citat: Klaudia Petersen

Og nu hvor USA pludselig påpeger, at Danmark opfører sig racistisk, så står den danske regering lige pludselig og lader som om, at de lytter. 

Hun påpeger, at der er mange, som demonstrerer og protesterer mod amerikansk indflydelse på Nunarput, som gør det ved at fremhæve det “gode samarbejde” med Danmark i stedet. Hun har selv undladt at tage til anti-USA-demonstrationer, fordi hun oplever, at det i stedet bliver til en fejring af Danmark, som den gode kolonisator, på ægte “white savior complex”-manér.

Er der Inuit, som kæmper mod både dansk og amerikansk indflydelse på Nunarput?

“Ja, og det bliver mere fremtrædende, særligt på sociale medier. Der er mange, der siger noget, men politikerne er også hurtige til at få lukket ned for det. De kommer med en løftet pegefinger og siger “Vi skal holde sammen (danskere og Inuit) og være verdensborgere”.

Men deres forestilling om at være “verdensborger” er lig med at være europæisk eller europæiseret, en videre hvidvaskning af sindet. Jeg ser mange som siger, at vi vil hverken være amerikanere eller danskere.” 

Klaudia kritiserer Naalakkersuisut (regeringen på Nunarput) ”Jeg kan se, at Naalakkersuisut på mange måder bare er blevet en forlængelse af kolonimagten. Man styrer kolonien, nu med Inuit-aktører. Og når man påpeger det, så kan man godt møde modstand.”

Hvad ville du sige, at man kan gøre som aktivist her i Danmark for at støtte Inuit-bevægelsen?

“For det første skal man, som allieret til Inuit i Nunarput, være forberedt på at møde modstand. Det kan være af mange grunde. Nogen vil sige ‘åh nej, nu kommer der én mere og vil snakke på vores vegne’. Når man siger ‘Nunarput’, er der nogen der vil sige: ‘det er ikke dit land’. Man skal være afklaret med, at mange er vokset op med at bruge koloniale begreber, hvor man har vænnet sig til, at Inuit-begreber ikke respekteres som egennavne.

Man kan skabe platforme, hvor Inuit stemmer kan komme ud ‒ det gør, at man føler sig hørt og set. Man kan også gå ind og kigge på, hvilke vilkår Inuit arbejder under i Nunarput og stå sammen med Inuit ved uretfærdig behandling.”

Læs også: https://socialister.dk/groenland-danmark-og-usa-socialisters-svar/