Almen Modstand Odense er nu igang med at kontakte beboerne for at få dem med i en kollektiv indsigelse mod opsigelserne. Indtil nu har 27 lejemål/beboere tilsluttet sig.
Socialistisk Arbejderavis har talt med Rina Krøyer, beboer i Vollsmose og aktiv i Almen Modstand Odense.
Hun fortæller: “Vi er 4 kvinder, som går rundt, ringer på og taler med folk. Vi er veninder og kender hinanden fra netværket Bydelssøstre. Der er meget at tale om, mange spørgsmål at svare på og mange papirer, som skal udfyldes for at Morten Tarp kan køre sagen for os. Heldigvis taler mine veninder også arabisk og somalisk. Så vi bruger alle tre sprog for at være sikre på at folk forstår, hvad de skriver under på. Det er et enormt arbejde, men vi får mange med”
Én af de beboere, som har skrevet under og som er klar til at gå rettens vej er Said Hassan, som bor med sin familie i Bøgeparken. Han siger til DR Fyn den 11. januar: “Det er ikke blot vores hjem, de opsiger. Det er hele mit liv. Vi har fem børn, der er vokset op her. Vi kæmper til det sidste. Vi går rettens vej”
Det er advokaten, Morten Tarp, som tager beboernes indsigelser i boligretten, hvilket vil få opsættende virkning, sådan at ingen skal flytte mens indsigelserne behandles i boligretten.
Ghettolovene skal også behandles i Folketinget igen. Det sker, fordi det er lykkedes Almen Modstand at samle godt og vel 50.000 underskrifter for deres Borgerforslag. Ghettolovene er først og fremmest Lars Løkke og Inger Støjbergs værk, men de har solid opbakning i folketinget og støttes fuldt ud af Mette Frederiksens regering.
Alligevel var Almen Modstand i stand til at samle et par tusinde til fakkeloptog mod Ghettolovene i København den 5. december sidste år. Det sikrede de sidste underskrifter, så Borgerforslaget kom i mål.
Ibrahim El-Hassan, som var forslagsstiller til Borgerforslaget og aktiv i Almen Modstand Odense fortæller til Socialistisk Arbejderavis, at Almen Modstand fortsætter med at samle underskrifter og følge op på Borgerforslagets behandling i folketinget.
Gennem oplysning, debat, aktioner og demonstrationer siden 2018 er flere og flere blevet klar over, hvor vanvittigt det er at rive gode, billige boliger ned, når disse er en mangelvare. Hvordan lovene er åbenlyst racistiske, fordi alene kriteriet, ikke-vestlig indvandrer, afgør om et boligområde stemples som en hård ghetto. Og hvordan lovene er åbenlyst diskriminerende fordi der gælder andre regler for mennesker, som bor i de hårde ghettoer. Ghettolovene skal væk – kampen fortsætter i boligområderne og på gaden.
Almen Modstands fakkeloptog den 5. december 2020 var enormt opmuntrende og viser, hvad der kan ske når “alle gode kræfter” står sammen og står op mod racisme og diskrimination.
Socialistisk Arbejderavis opfordrer til at vi gør det igen den 20. marts på FN´s internationale dag mod racisme og diskrimination som Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination står bag.
