Vores penge skal ikke gå til folkedrab

På gaden råber vi “Hvem bevæbner Israels krig - Danmarks våbenindustri”. Underskriftsindsamlinger kræver, at Danmark forbyder våbeneksport til Israel. Der har været protester og blokader af Terma, der producerer dele til F35 krigsfly. 

Billedeteks: Dansk Magisterforenings Palæstina Netværk banner. Foto: Eget foto

I juni 2024 investerede ATP et milliardbeløb i Terma og blev dermed medejer af virksomheden. Så nu er alle arbejdere i Danmark lovmæssigt forpligtet til at støtte folkemord gennem vores månedlige bidrag til ATP.

Kampagnen Pension uden Folkemord har givet forskellige netværk af faglige aktivister en fælles mulighed for på deres arbejdsplads og fagforening at kræve, at ATP afinvesterer fra Terma og også andre virksomheder, som er medansvarlige for folkemordet i Gaza. 

Vi opfordrer alle læsere af Socialistisk Arbejderavis til at gå med i de netværk som findes, eller måske lave et nyt i din by eller i dit område. 

Dansk Magisterforenings Palæstina Netværk blev dannet for kort tid siden, men har allerede holdt en række debatmøder, og deltager samlet på demonstrationerne i København. De rækker samtidig ud til alle fagforeningsmedlemmer.

Fagligt Palæstina Netværk i Aarhus består af en række fagligt aktive medlemmer fra 3F, 3F Ungdom, Aarhus Lærerforeningen, Socialrådgiverforeningen, Farmakonomforeningen og Dansk Magisterforening. For kort tid siden holdt de en konference, der samlede 25 personer, der besluttede at fortsætte samarbejdet og målrette det de enkelte fagforeninger.

Bro til Palæstina er et netværk, som aktionerer foran de store fagforbundskontorer i København og inviterer sig selv til møde med forbundsledelserne, som jo har poster i ATP´s bestyrelse og repræsentantskab, og dér kan kræve, at ATP trækker sine penge ud af Terma. For det meste bliver de ignoreret, men aktionen foran Danmarks Lærerforening gav anledning til interview og omtale i fagbladet Folkeskolen.

Læs også https://socialister.dk/palaestina-no-justice-no-peace/