Billedtekst: Soldat i afghansk landsby. Foto. PxHere
Krigen blev ført i Danmarks og dermed også vores navn, med voldsomme menneskelige omkostninger for både danske soldater og civilbefolkningen i Afghanistan. Efter 20 år måtte USA og NATO erkende deres nederlag, hvorefter Taliban igen overtog magten i det ødelagte land.
Det var danske politikere, som tog beslutningen om, at Danmark skulle i krig. Det må de stå til ansvar for. Også de bortforklaringer, halve sandheder og løgne, som de fyldte befolkningen med.
Det var op til den enkelte danske soldat at beslutte, om han eller hun ville sendes til Afghanistan. Ingen var tvunget til det. Det valg har hver eneste af dem måttet stå til ansvar for og leve med lige siden.
Folketinget bestilte selv en uvildig udredning af 20 års krig. Den er klar. Og nu har politikerne givet sig selv mulighed for at fjerne deres navne fra centrale dele af udsendelsen, hvilket bl.a. Søren Gade, har benyttet sig af. Hvor usselt og fejt.
Mange veteraner har ventet på denne udredning og er stærkt utilfredse med at politikerne ikke vil stå ved deres ansvar og hvad de selv sagde. Derfor udformede de et borgerforslag, som kræver at alle politikerne skal stå frem og kunne citeres.
Det er ikke kun en sag for veteraner. Det er en sag for os alle.
Det er især en sag for os, som var modstandere af krigen, men blev affejet som kujoner og terrorsympatisører.
Tak til dem, som har stillet dette borgerforslag. Skriv under NU:
https://borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-23917




