Billedtekst: Omkring en halv million demonstrerede i det centrale London for Together. Foto: Guy Smallman

En halv million mennesker gik på gaden i London, indkaldt af den brede Together Alliance. Det var den største protest mod den yderste højrefløj i britisk historie.

I USA deltog omkring 8 millioner mennesker i mere end 3.000 demonstrationer over hele landet, indkaldt under banneret, No Kings.

Omkring 350.000 mennesker demonstrerede i Rom, og tusindvis flere deltog i demonstrationer i Barcelona, ​​Paris, Athen…

Der var desuden 150 aktioner i byer rundt om i verden (fra Toronto, via Johannesburg, til Osaka) – et resultat af opfordringen fra det globale netværk World Against Racism and Fascism.

Disse demonstrationer havde til formål at vise, at os, der står op mod fascisme og racisme, udgør flertallet. Det var et forsøg på at fremme håb i en modløs tid, hvor racisme og den yderste højrefløj er en trussel mod os alle. Alle os, som deltog i disse store protester, kom stærkere ud på den anden side.

Men hvor kom denne enorme mobilisering fra? Og hvilke erfaringer kan vi tage med os videre? 

Tænk globalt, organiser lokalt

I over et årti har en lang række enhedsfronter mod fascisme og racisme, primært i Europa, opbygget netværket World Against Racism And Fascism (WARAF). I øjeblikket deltager bevægelser og netværk fra alle kontinenter i netværket. WARAF udsender ikke lange erklæringer og afholder heller ikke store konferencer. WARF er et rum for koordinering af reelle handlinger, drevet af bevægelser med rødder i deres egne lokalsamfund.

Mobiliseringerne den 28. marts var utroligt forskelligartede og spændte fra en halv million mennesker i London til et par dusin demonstranter, der demonstrerede i solidaritet med migranter på en regnfuld aften i Osaka, Japan. Men den fantastiske protest i London giver os en vigtig indsigt i, hvilke strategier der virker.

En enhedsfront mod fascisme og racisme har eksisteret i Storbritannien i årtier, siden oprettelsen af ​​Anti-Nazi League i 1977. I øjeblikket er det Stand Up To Racism (SUTR), som omfatter en bred vifte af mennesker, fra sociale bevægelser af alle slags, over reformistiske partier, til dele af den revolutionære venstrefløj.

Men efter den racistiske demonstration med over 100.000 mennesker i september 2025 i London på initiativ af fascisten Tommy Robinson, indså SUTR at selv med deres relative store medlemstal var de ikke stærke nok til at matche højrefløjen. Derfor smedede de “Together Alliancen” – en endnu bredere alliance med det enkle mål at mobilisere til en massedemonstration mod den yderste højrefløj.

“Together Alliancen” gik ud med et meget enkelt “call to action”.

“Sammen afviser vi den splittende og racistiske retorik, sammen opbygger vi solidaritet på tværs og forener os mod den yderste højrefløj.” Det smukke ved det var, at hver sektor – fra fagforeninger til miljø- og feministiske grupper til den enorme palæstinensiske solidaritetsbevægelse – kunne fremsætte deres egne slogans med deres særlige grunde til at deltage. Omkring 400 organisationer deltog i Together, sammen med snesevis af berømtheder fra musik, film, teater, sport…

Græsrodsarbejde

Opfordringens bredde og enkelhed var et vigtigt element i dens succes. Et andet var det enorme græsrodsarbejde og den store mobilisering, som foregik i tiden op til den 28. marts.

SUTR har omkring 100 lokale grupper over hele landet. I løbet af de sidste 12 måneder har de organiseret 450 protester forskellige steder for at stå op mod stigningen i racistiske angreb rettet mod flygtningecentre, moskeer mv.

Her skal det fremhæves, at denne lokale aktivitet var kun mulig, fordi der var aktivister alle disse steder, som forstod vigtigheden af ​​en samlet og bred kamp mod racisme og fascisme

Citat: David Karvala

For at promovere demonstrationen den 28. marts uddelte de titusindvis af foldere og hængte tusindvis af plakater op over hele landet. De holdt møder i snesevis af byer og regioner samt andre forberedende aktiviteter. For at komme til demonstrationen organiserede de hundrede busser, foruden grupperejser med tog. Mange måtte af sted tidligt om morgenen.Et godt eksempel på lokal aktivisme er Worthing, en mellemstor kystby nær Brighton i Sydengland. SUTR Worthing har eksisteret i et stykke tid. En måned før den 28. maj organiserede gruppen en demonstration, der tiltrak tusind mennesker, efterfulgt af en koncert.

Her skal det fremhæves, at denne lokale aktivitet var kun mulig, fordi der var aktivister alle disse steder, som forstod vigtigheden af ​​en samlet og bred kamp mod racisme og fascisme.

Desværre forstår mange på venstrefløjen ikke dette. Derfor spiller medlemmerne af Socialist Workers Party (SWP), søsterorganisationen til Marx21 og Internationale Socialister, en nøglerolle blandt de meget forskelligartede mennesker, der udgør SUTR’s base i lokalgrupperne.

Det er også tilfældet i Worthing, for eksempel, hvor en håndfuld aktivister fra den lokale SWP-gruppe er centrale i den lokale kamp mod racisme, i solidaritet med Palæstina mv. De arbejder altid sammen med forskelligartede kræfter. Men uden deres bidrag ville enhedsfronten have langt mindre chance for at få succes.

Uden at gå i detaljer spiller medlemmer af Marx21’s søstergrupper også en nøglerolle i enhedsfronterne i andre lande. Dette gælder også i meget stærke bevægelser som KEERFA i Grækenland – hvor vores søsterparti SEK har base. Keerfa lykkedes med at få ledelsen af det fascistiske Gyldent Daggry fængslet for mord. Men det gælder også mindre grupper som den nye antiracistiske platform, der samlede 200 mennesker på gaden i Prag takket være et initiativ fra vores lille søstergruppe i Tjekkiet .

Beskedne eksempler

De største mobiliseringer den 28. maj fandt sted i lande, hvor den yderste højrefløj allerede er ved magten – såsom USA eller Italien – eller Storbritannien, hvor det ekstreme højreparti Reform UK fører i meningsmålingerne.

I den spanske stat burde det være indlysende, at der er en alvorlig trussel fra den yderste højrefløj: frem for alt VOX.

Det siger sig selv, at det ville være meget bedre ikke at vente, indtil den yderste højrefløj er ved magten eller er ved at få den, før man reagerer i massevis. Men den 28. maj var der  kun aktiviteter i to byer i Spanien. Barcelona og Camas, en kommune nær Sevilla.

I Camas var det en beskeden og symbolsk handling, men den er en del af det igangværende arbejde i den lille antiracistiske gruppe i Aljarafe,  som har sat StopVOX plakater op.

I Barcelona var der en demonstration med tusindvis af mennesker, støttet af 170 organisationer, der havde tilsluttet sig opfordringen iværksat af Unitat Contra el Feixisme i el Racisme Catalunya (UCFR). Det var en ret stor, mangfoldig og samlet protest, selvom situationen reelt krævede et langt  større fremmøde.

UCFR blev grundlagt i 2010 for at bekæmpe det daværende fascistiske parti, Plataforma per Catalunya (PxC). I maj 2015 lykkedes det en stærk kampagne i hele Catalonien at fjerne dette fascistiske parti fra næsten alle de byråd, hvor det var til stede. 

I år deltog mange nye personer og organisationer i forberedelserne til demonstrationen: for eksempel Lejerforeninger og den globale flotille til Gaza. Der blev kørt en fremragende kampagne på sociale medier, og tusindvis af foldere blev uddelt på gaderne i Barcelona. Men det kan ikke sammenlignes med det græsrodsarbejde, der blev udført i Storbritannien.

Der er mange forskelle mellem de to tilfælde. Her er der ingen tradition for at arbejde sammen i en enhedsfront mod racisme og fascisme. Men der er ét aspekt, der kan ændres. I både Barcelona og Camas spillede Marx21-aktivister en vigtig rolle i at drive aktiviteterne fremad. Hvis vi kan få flere mennesker til at se behovet for aktivt at fremme enhedsfronten, samtidig med at vi udvikler en bredere vision om behovet for at kæmpe nedefra for grundlæggende social forandring – en sand socialistisk revolution – vil vi være bedre i stand til at fremme den bredere kamp mod fascisme og racisme.

Vi har brug for flere aktivister, der går på gaden og forsvarer anti-racistiske idéer. Marx21-gruppen er en ret lille gruppe, men vores mål er at komme i kontakt med de almindelige mennesker, der er trætte af verdens tilstand. Vi kan vise, at en græsrodsorienteret måde at skabe forandringer på gør en forskel, som kan føre til større forandringer.  

Hvis du vil være en del af kampen for at forandre verden fra neden – som starter lokalt og på arbejdspladsen – så gå med i Internationale Socialister.