Billedtekst: AfD’s spidskandidat i delstaten Sachsen-Anhalt, Ulrich Siegmund, under valgkampen 2026. Foto: https://commons.wikimedia.org/wiki/User:RoyZuoMedia
Analayse af det netop afholdte delstatsvalg i Sachsen-Anhalt, af Sozialismus Von Unten, Internationale Socialisters søsterorganisation i Tyskland. Oversat af Bo Nielsen.
Sachsen-Anhalt er Tysklands fattigste delstat. Valgdeltagelsen har ved hvert eneste valg de seneste årtier været lavere end landsgennemsnittet.
Ved dette valg steg valgdeltagelsen signifikant. AfD lykkedes med at mobilisere vælgere ved at præsentere sig som “systemoppositionen” til de “etablerede partier” – vælgere som ved tidligere valg var blevet hjemme, uden håb.
“Penge til tyskere”
Kanslerens CDU kollapsede derimod og mistede næsten halvdelen af sine vælgere. Merz og CDU har selv bidraget til denne udvikling gennem deres nedskæringer på velfærden og deres indvandrerfjendske agitation.
AfD tog i valgkampen også sociale spørgsmål op, såsom de kraftigt stigende benzinpriser. For en fattig befolkning, i et landdistrikt med dårligt udviklet offentlig transport, var dette et vigtigt emne.
AfD vandt også vandt også større vælgeropbakning ved hjælp af racisme. “Penge til tyskerne” var et vigtigt slogan i deres optrædener, der drog fordel af medie- og regeringskampagner mod indvandring.
Så længe der ikke er en stærk bevægelse mod deltstatsregeringens velfærdsnedskæringer, mod regeringens og mediernes racisme og mod arbejdsgivernes forsøg på at skubbe krisens byrde over på os – så længe dette fortsætter, vil nazisterne i AfD være dem der drager størst fordel af kapitalismens krise.
Citat: Sozialismus von Unten
Voldelige gade-nazister landet over vil tage AfDs valgsejr som en opmuntring til at omsætte deres umenneskelige politik til praksis.
Merz halverer CDU
Merz havde hævdet, at han ved at lefle for AfDs racisme ved konkrete politikker ville “halvere” partiet. Det står nu klart, at han i stedet har fordoblet det – og halveret sit eget CDU.
En anden årsag til AfDs stærke valgresultat var partiets positionering mod oprustning og krigshidseri. AfD formåede at vinde opbakning med deres modstand mod forberedelser til krig mod Rusland. De præsenterede sig selv som et “fredsparti”.
Men når det kom til konkrete beslutninger, såsom afstemningen om våbenfabrikken i Sangerhausen, stemte AfD sammen med de andre partier. Men det nåede kun offentlighedens kendskab, fordi der er en lokal bevægelse, der kæmper mod beslutningen.
Brudte løfter
Under valgkampen lagde AfD stor vægt på “østtysk identitet” og brugte sloganet fra revolutionen i 1989, “Vi er folket”. Sådan fik de sat ord på skuffelsen over de brudte løfter, som politikerne havde givet både dengang og nu.
AfD nød godt af, at det parti, der udtrykte denne stemning i 1990’erne og 2000’erne – det daværende PDS og nutidens Die Linke – ikke gjorde noget forsøg på at præsentere sig selv som “systemoppositionen” i Sachsen-Anhalt.
Så længe der ikke er en stærk bevægelse mod deltstatsregeringens velfærdsnedskæringer, mod regeringens og mediernes racisme og mod arbejdsgivernes forsøg på at skubbe krisens byrde over på os – så længe dette fortsætter, vil nazisterne i AfD være dem der drager størst fordel af kapitalismens krise.
