Billede tekst: Grafitti for degrowth. Foto: Wikimedia Commons

Ressourceforbruget er bare ét problem. Oveni kommer klimaforandring, iltsvind, og en forsvindende biodiversitet. Derfor har de, der taler for degrowth fat i noget rigtigt, i hvert fald dem, som også er antikapitalister.

Desværre er der også de der mener at det er ok at folk bliver fattigere, at Trumps told er godt da den begrænser forbruget, eller at svaret er befolkningsbegrænsning. Det er den reaktionære del af “degrowtherne”. Heldigvis er der mange andre, nok de fleste, på den antikapitalistiske fløj.

De fire forskere der udgav The case for degrowth i 2020 (under covid) skriver f.eks. “Målet med degrowth er forsætligt at sætte tempoet ned for at minimere skaderne på mennesker og økosystemer. Den aktuelle situation er farlig … ikke fordi BNP falder, noget vi er indifferente overfor, men fordi der ikke er nogle processer til stede, der kan beskytte folks levebrød når væksten vakler.” Og videre. “Vi ønsker at se samfundet blive langsommere på grund af design, ikke katastrofe.”

Vild vækst

Det burde stå klart at væksten ikke kan fortsætte. En anden “degrowther”, Jason Hickel, opgør at i første halvdel af 1900-tallet steg det årlige råvareforbrug fra 7 mia. tons kun til 14 mia., mens det var på 35 mia. i 1980, 50 mia i 2000 og 92 mia tons i 2017. Og så laver han en udregning med 3 % årlig vækst med udgangspunkt i år 2000. Ved slutningen af århundredet vil økonomien være vokset 20 gange, efter yderligere 100 år 370 gange, og med endnu 100 år vil økonomien i år 2300 være 7.000 gange større.

Glem alt om teknologiske fix, der findes ikke nemme og billige genveje, heller ikke teknologiske

Citat: Freddie Nielsen

Glem alt om teknologiske fix, der findes ikke nemme og billige genveje, heller ikke teknologiske. De seneste 15 år har vi set en ret betydelig vækst i vedvarende energi. Men fra 2000 til 2020 er energiforbruget steget seks gange mere end væksten i vedvarende energi. Ikke mindst de mange IT-“løsninger” og især AI sluger umådelige mængder energi. Muligvis kan AI midlertidigt løse dele af profitkrisen, men overfor miljø- og klimakrise er AI snarere en forværring. Opstillet på den måde, burde det være indlysende, at den vækst der er eller tilstræbes i dag, er en fuldstændig absurd ting.

Sund fornuft?

Og her opstår det første problem i “degrowthernes” løsningsmodeller. De har rigtig mange gode og brugbare oplysninger og argumenter. Men når de peger på, at det på den baggrund må være sund fornuft at gøre noget ved det, og følge deres forslag, så er det lidt naivt. Sund fornuft og kapitalistisk fornuft (logik), er ikke bare to forskellige ting, de er oftest i direkte modsætning til hinanden.

Det skal ikke opfattes som at “degrowthernes” forslag er forkerte. Tværtimod. De har både gode og slagkraftige argumenter for deres (vores) sag. De har også en lang række gode forslag og krav, der kunne afhjælpe – eller i hvert fald vende – udviklingen til at blive noget der både kan rumme mennesker og natur i gensidig respekt.

Problemet er hvordan vi kommer videre. Bogen “The case for Degrowth” peger på, at meget allerede er i gang i det små. Kooperativer, byhaver, genbrug, folk der spiser mindre kød, mange forskellige fællesskaber – alt sammen gode ting, hvorfor forandringen vil være let, fordi alt dette viser at man kan leve godt på nye og andre måder. Og så vil den “sunde fornuft” snart tage over.

Meget er startet som idealistiske projekter og platforme for deleøkonomi, men er nu vokset til at være motorer i kapitalismen. Bare tænk på Facebook, GoMore, AirBnB eller Wolt

Citat: Freddie Nielsen

Det holder desværre ikke. Den “sunde fornuft” får ikke lov at tage over. Men ikke nok med det. Dels er det mindre nicher, med meget dedikerede mennesker, men desværre også med en tendens til moraliseren – noget der er egnet til at møde modstand.

Og dels vil mange nicher bryde sammen, hvis de bliver for store. Kooperativer vil ikke kunne vokse og samtidig holde sig ude af konkurrencen. Og et andet stort problem er at holde fast under de nuværende forhold. Meget er startet som idealistiske projekter og platforme for deleøkonomi, men er nu vokset til at være motorer i kapitalismen. Bare tænk på Facebook, GoMore, AirBnB eller Wolt.

Diffus forståelse

Problemet med de antikapitalistiske “degrowthere” er ofte deres manglende, eller i hvert fald diffuse, opfattelse af hvordan kapitalismen fungerer, og hvordan den gennemsyrer alt.

Vi kan være fuldstændig enige i de fleste af deres krav, og vi er også fuldstændig enige i deres kritik af BNP-regimentet som ledetråd for samfundet. Og det samme gælder for deres kritik af vækstparadigmet.

Når The case … oplyser at USA’s BNP er vokset trefold over de seneste 40 år, men at gennemsnitslønningerne ikke har opnået større købekraft (ja, ofte faktisk mindre), og videre skriver: “Fattige mennesker har brug for rent vand, offentligt sundhedsvæsen, husly og fødevarer de kan betale – ikke generaliseret BNP, som ofte ender på den lokale elites udenlandske bankkonti.” Og når Hickel påpeger at kløften i real per capita indkomst mellem det globale syd og det globale nord i dag er fire gange større end under kolonialismen. Så er det rigtig gode argumenter imod den kapitalistiske logik.

Men når væksten ses som noget selvstændigt (ja, der er de der ser det som en ideologi), der bare kan stoppes, og ikke som noget af det mest centrale i kapitalismens måde at fungere på, og samtidig ser den kapitalistiske stat som den, der skal gennemføre de reformer, de peger på, så er det desværre en antikapitalisme, der ikke vil kunne opnå sine mål. 

Det betyder ikke at socialister skal skyde “degrowtherne” fra sig, men omvendt at vi skal forsøge at tage dem til os. At vi skal forholde os positivt til deres forslag, samtidig med at vi påviser at de mangler en strategi for at gennemføre dem. Eller måske nærmere at den strategi de har, er en reformistisk strategi, der lever på et (umuligt) håb om, at nogen vil gennemføre reformerne.

Kapitalismen må væk

Men kapitalismen er et sammenhængende internationalt system, ikke noget der kan afmonteres, sådan del for del. Derfor er det nødvendigt at skifte den ud med et socialistisk system, fordi socialismen – i modsætning til kapitalismen – vil give samfundet mulighed for at opfylde menneskelige behov på en rationel og bæredygtig måde. Og det at skabe en bæredygtig verden kræver noget mere end bare at reducere størrelsen på økonomien.

Det er nødvendigt med en total omkalfatring af verdens måde at organisere sig på. Væk med privat ejendomsret til jord og produktionsmidler, og erstat det med en reel demokratisering af økonomien og samfundet som helhed. Uden det vil det være umuligt at beslutte, hvad der er brug for og rationelt at gøre, hvis det skal ske i harmoni med hvad naturen kan klare, samtidig med at det skal opfylde menneskelige behov.

Væk med privat ejendomsret til jord og produktionsmidler, og erstat det med en reel demokratisering af økonomien og samfundet som helhed

Citat: Freddie Nielsen

Under kapitalismen er det økonomien og især profitten og ikke mennesket der er i centrum. Hvis det skulle gå hen og lykkes at få nogle fornuftige reformer igennem, så holder det ikke længere end til næste økonomiske krise, hvor økonomien så atter vil tilsidesætte alt andet. Som den irsk-britiske marxist, John Molyneux, formulerer det således: “Kapitalisme og kapitalistiske regeringer kan lige så lidt vende sig imod vækst, som en krokodille kan blive vegetar.”

Det er det vi skal debattere med “degrowthere” og i det hele taget med klima- og miljøaktivister om, og søge at overbevise dem om. Og om at vi simpelthen ikke har råd til flere reformistiske eksperimenter, hvis vi skal redde såvel verden som menneskeheden.