Billedtekst: Jennifer Harris, Director,William and Flora Hewlett Foundation, USA, taler ved World Economic Forum (Davos) 2024. Foto: Flikr.Sandra Blaser/Flikr
Allerede før disse begivenheder var den globale økonomi ret skrøbelig. Den reelle globale vækst var omkring 2,6 % i 2025 – et fald fra 2,8 % fra 2024. IMF forudser uændret vækst i 2026, men det var før Israel og USA angreb Iran.
Blandt de største G7-økonomier i Nordamerika, Europa og Japan vil USA have den højeste vækst. Væksten i USA vil sandsynligvis være over 2 % i 2026. Resten af G7-økonomierne vil dog kun vokse med under 1 % om året – i realiteten tæt på stagnation.
Selv om Danmarks økonomi er en af de stærkeste i EU, så er medicinalindustrien, primært Novo Nordisk, den egentlige motor. Uden medicinalindustriens bidrag ville væksten have været negativ i både 2022 og 2023 og mere end halveret i 2024 – den vil 2027 sandsynligvis være under 2 %. Det er i den virkelige verden tæt på stagnation. Da Novo neddroslede forventningerne til 2026, styrtdykkede det danske aktiemarked. Faldet blev dog afbødet ved annoncering af, at en konkurrent havde trukket sig fra at producere slankemedicin på det amerikanske marked. Men det forhindrede ikke, at 5.000 jobs i Danmark ud af 9.000 på verdensplan blev nedlagt. Det viser hvor skrøbeligt også den danske økonomi er og hvor stor en betydning Novo har.
Den samlede vækst i eurozonen forventes at aftage med 1,2 % i 2026. Europas håb om en tilbagevenden til vækst i 2026 afhænger nu af Tysklands gældsfinansierede investeringer på 1 billion euro til infrastruktur og forsvar. Tyskland har negativ vækst i øjeblikket. Mange ser oprustning som en offentlig drevet finansiering som kan stimulere væksten. Blandt de store “udviklingsøkonomier” vokser Indiens økonomi hurtigst med omkring 6 %, mens Kina stadig har en vækst på under 5 %. Men de andre store udviklingsøkonomier såsom Brasilien, Sydafrika og Mexico kæmper for at opnå en vækst på 2 %.
(Tabet af 5000 jobs)….viser hvor skrøbeligt også den danske økonomi er og hvor stor en betydning Novo har
Citat: Charlie Lywood
Det skyldes, at selvom verdenshandlen i 2025 er kommet sig noget efter pandemiens afmatning i 2020, vil de toldsatser, som Trump-administrationen i 2025 indførte på varer importeret til USA, reducere eksporten for mange økonomier, især dem der er afhængige af eksport af basale råvarer, – Latinamerika og mange dele af Asien og Afrika.
IMF forventer at væksten i verdenshandlen vil aftage til blot 2,3 %, efterhånden som USA skærer ned på importen af varer.
Gælden presser de fattigste lande
Gældspresset for de meget fattige lande i “Det Globale Syd” ser ud til at blive større. Den samlede udlandsgæld for “lav- og mellemindkomstlande” har nået et rekordhøjt niveau på 8,9 billioner dollars. Der er tale om 78 lavindkomstlande, der er berettigede til at låne fra Verdensbanken.
De betalte 741 milliarder dollars mere i afdrag og renter på deres udlandsgæld mellem 2022 og 2024, end de modtog i ny finansiering – det største beløb i 50 år.
Og den seneste rapport om ulighed i verden fra 2026 afslører, at den skarpe kløft mellem rig og fattig i verden er vokset. Færre end 60.000 mennesker – 0,001 % af verdens befolkning – kontrollerer tre gange så meget rigdom som hele den nederste halvdel af menneskeheden.
Vil AI-boblen briste?
Den amerikanske rentabilitet, profit for hver investerede dollar – eller profitraten, er steget over de seneste år. Hvis dette fortsætter i 2026, kan den amerikanske økonomi sammen med andre økonomier opleve en betydelig stigning i produktive investeringer og produktivitet, som er drevet af AI-sektoren.
MEN alle disse positive satsninger er baseret på den forudsigelse, at det lykkes producenter af kunstig intelligens (AI) at levere produktivitetsfremmende produkter til alle sektorer af økonomien.
De største tech-medievirksomheder, de såkaldte Magnificent Seven; Apple, Microsoft, Alphabet, Amazon, Meta, Nvidia og Tesla, foretager massive investeringer i datacentre, halvlederchips, AI-agenter og AI-modeller i disse år.
For at gøre dette, dræner de deres reserver og øger deres låntagning for at finansiere “startup-hyperscale” som OpenAI i forventning om, at AI-teknologi vil blive udviklet og taget i brug af virksomheder globalt i løbet af det næste årti. Dette har skabt en voksende finansboble, der kan briste.
Hvis afkastet på massive AI-investeringer viser sig at være lavere end forventet, vil det forårsage et alvorligt dyk på aktiemarkedet. Dette forklarer den kraftige stigning i guldprisen i dollar, da investorer søger at have sikkerhed, hvis boblen brister på aktiemarkedet.
Den enorme investeringsboble i AI kan snart briste. Tag f.eks. OpenAI. Det er en virksomhed som har aktiver for 730 milliarder dollars, men sidste år kun havde 13,1 milliarder dollars i omsætning og samtidig tabte 8 milliarder dollars.
Hvis afkastet på massive AI-investeringer viser sig at være lavere end forventet, vil det forårsage et alvorligt dyk på aktiemarkedet
Citat: Charlie Lywood
AI-investeringer og finanspolitiske lempelser i form af rentenedsættelse driver den moderate amerikanske vækst. Det sker på bekostning af stigende budget- og handelsunderskud samt stagflation. Det vil sandsynligvis øge yderligere finansiel spekulation i aktier og dermed pumpe AI-boblen yderligere op.
Iran-krigen og olieprisernes himmelflugt er også en joker, som i første omgang presser først og fremmest almindelige menneskers købekraft i hverdagen. Faldende forbrugertillid og købelyst samt øgede energiomkostninger presser også virksomhedernes omkostninger og kan true de allerede svage vækstrater.
Profit og investeringer
Den vigtigste faktor er dog, når man ser på verdensøkonomien, hvad der sker med profitten (og rentabiliteten), da dette er drivkraften bag kapitalistisk produktion og investeringer. Kapitalismens motor.
Siden afslutningen af pandemiens nedtur i 2020 har virksomhedernes globale profitter oplevet en bedring. Faktisk vil de globale virksomheders profitter, når tallene offentliggøres, sandsynligvis være steget med over 7 % i 2025. Hvis profitten i verdens største virksomheder fortsætter med at stige i 2026, kan finansiering af gæld og absorbering af svag international handel klares foreløbig.
Kort sagt kan verdensøkonomierne stadig vokse i 2026, omend i et beskedent tempo. Der er ingen umiddelbart global recession på dagsordenen – medmindre den amerikanske AI-aktiemarkedsboble brister og forårsager et kollaps på de finansielle markeder over hele verden.
Læs også:
https://thenextrecession.wordpress.com/2026/04/05/measuring-a-world-rate-of-profit-again/
https://thenextrecession.wordpress.com/2026/03/02/iran-and-the-impact-on-the-global-economy/
