Ken Loachs seneste film “Sorry We Missed You” (2019) viser noget andet i en skildring af gældsplagede arbejdstagere på et brutaliseret arbejdsmarked.
Ricky og Abbie Turner har siden krisen været tynget af gæld. De skulle have købt drømmehuset, men drømmen brast. Nu bor de med deres teenagesøn og lille datter i en lettere faldefærdig lejebolig, hvor de lige akkurat kan være, og hvor de konstant frygter ikke at være i stand til at betale huslejen.
Abbie arbejder omtrent 13 timer om dagen som hjemmeplejer. Ofte må hun tage sine egne pauser i brug for at yde den omsorg for borgerne, som de burde få. Glem konceptet overarbejdskompensation.
Sønnen Seb er led og ked af det hele og får afløb for sine frustrationer ved at spraymale byens facader. Han søger konfrontationer på dagligt plan.
Datteren Liza ønsker bare, at familien skal enes og have det godt. Hun overses let.
Faderen Ricky er uuddannet og ufaglært. I filmens åbningsscene lister han nogle af de mange ufaglærte jobs, han har haft gennem tiden, op. Der er stort set ikke dét job, han ikke har haft.
Sin egen chef?
Men nu skal der ske noget! Nu skal han være sin egen chef. Og det bliver han i et pakkebudsfirma, hvor han enten skal leje en vogn af dem eller skaffe sin egen. Hvor han selv skal sørge for afløsere, og hvor der ikke er skyggen af en kontrakt.
Ricky får travlt nu, hvis han skal nå at levere folks pakker til tiden. Som cheftypen, garagelederen eller nok nærmere den enevældige hersker på centralen, ånder Ricky de andre chauffører tungt i nakken.
Imens roder teenageren Seb sig ud i stadigt større problemer med både skolen og ordensmagten. Da han bliver arresteret, bliver Ricky naturligvis trukket i løn for at forlade sin udstukne rute og familiens problemer synes at eskalere derfra.
Afmagt til forandring
“Sorry We Missed You” er en film, der på en forfriskende usentimental vis skildrer et stadig mere brutaliseret arbejdsmarked, som gennemsyres af kontraktløse stillinger og forringer vilkårene for både privat og offentligt ansatte.
En tendens vi ser over hele verden – også herhjemme. Filmen ender ikke lykkeligt. Faktisk efterlader den én mere afmægtig og fortrøstningsløs end mange af Loachs andre film.
Men hvorfor skulle vi, publikum, tilbydes fortrøstning og håb, når millioner af mennesker lever et liv uden skyggen af dette? Hvad slutningen synes at fortælle os er, at ønsker vi dét håb, må vi skabe forandring.
Ken Loach:
Ken Loach, født 1936, har en lang række af film bag sig, der sætter fokus på emner som fattigdom, hjemløshed, frihedskamp og arbejderrettigheder. Især kan følgende film nævnes: I, Daniel Blake, Land and Freedom, The Wind That Shakes the Barley, Riff-Raff, Kes og It’s A Free World…
Fakta:
Titel: Sorry We Missed You
Instruktør: Ken Loach
Premiere: 16. maj 2019, Cannes – 12. december, Danmark
Spilletid: 100 minutter
Skrevet af: Paul Laverty
Produceret af: Rebecca O’Brien
